Berlingske Business
15:31

Vi arbejder meget mindre end vi tror

til bm
Charlotte Mandrup rådgiver om ledelse og etik. Foto:

Når regnskabet gøres op, så arbejder vi kun 10-15 pct. af vores liv. Men det er næppe sådan, vi oplever det.

De fleste af os har en arbejdsuge på 37 timer med seks ugers ferie, betalt frokost og fri på helligdage. Fratrukket egen og børns sygdom, barsel, orlov, omsorgsdage etc., så bruger vi kun 10-15 pct. af et gennemsnitslangt liv på at arbejde. Men det føles som meget, meget mere, ikke?

Det er der to grunde til. Dels har vi nogle uhensigtsmæssige ideer om, hvad arbejde egentlig er for en størrelse, dels bruger vi mere mental energi end fysiske kræfter og kronologisk tid på vores arbejde. Begge dele bidrager til, at (arbejds-)livet kan synes hårdt og ofte uendeligt.

Vores ideer om arbejde stammer fra en protestantisk arbejds-etik, som – i hvert fald for min generation og ældre – er en helt grundlæggende del af vores forestillinger om, hvordan verden er indrettet. Måske de yngre generationer slipper nemmere her; men for mange af os er arbejdet det modsatte af fritid og ferie. Arbejde er forbundet med pligt, med indsats, med slid. Vi arbejder for at tjene til føden, fordi vi er nødt til det, fordi skatten tager det meste. Og hvis du ikke tror mig, kan du blot prøve at lytte til dig selv, når du prøver at få den fire-årige ud ad døren om morgenen: »Skynd dig, vi skal af sted. Far er jo nødt til at tage på arbejde.«

At mange af os reelt finder vores identitet og eksistentielle mening på jobbet er en ganske anden kronik.

Hjernen er jo således indrettet, at den ikke skelner særligt godt mellem fakta og fiktion. Så når vi i sprog og tanker omtaler og omtænker arbejdet som det modsatte af fritid, som en pligt, som et slid – ja, så bliver arbejdet det modsatte af fritid, en pligt, et slid. Og så er konsekvensen, at vi tilbringer en stor del af livet med at lade hjernen opleve et fravær af frihed og nydelse.

Hvilket ikke just er den bedste opskrift for et roligt, stabilt centralnervesystem. Hvad vi tænker er lige så virkeligt som den faktuelle virkelighed. Og lad mig skynde mig at tilføje, at dette på ingen måde er en opmuntring til at begynde at gå i den anden grøft og anvende den meget ofte meget misforståede fortolkning af positiv psykologi ved at forsøge at gøre arbejdslivet til udviklende, inspirerende, stimulerende – hvis det ikke er det. Det er slet ikke mit ærinde her. Ingen grund til at skifte det negative ud med det positive.

Det er er en lige så fejlagtig forholden sig til livet. Men det, vi med fordel kan gøre, er at lade arbejdet stå alene. Lade det være, hvad det er. Ikke mere, ikke mindre. Ikke det modsatte af fritid, men noget andet end fritid.

Arbejdet er blot noget, vi gør, mens vi gør det. Og kun mens vi gør det. Nogle gange er det nydelsesfyldt, andre gang mindre. Indimellem er det interessant og udfordrende, andre gange kedsommeligt og rutinepræget. Men det er aldrig én bestemt ting. Vi bruger mere tid på at tænkte på arbejde end på at udføre det. Og så er der det andet forhold, der kan få arbejdslivet til at være slidsomt: Vi tænker alt for meget på det! Reelt set arbejder vi kun en meget lille del af livet, men det er både muligt og helt almindeligt, at arbejdet fylder langt, langt ud over dets faktiske omfang. Lad mig give et par eksempler:

•Du vågner og tænker på mødet kl. 10.00 – selvom klokken kun er 6.30, og du glemmer at smile til din kæreste.

•Du skal skrive tre mails, efter at børnene er puttet, hvilket du begynder at tænke på under aftensmaden, så det er svært at høre, hvad ungerne siger.

•Du skal med et fly søndag aften kl. 18.30, hvilket allerede begynder at trænge sig på lørdag.

Et møde kl. 10 bliver til en irritabel morgen. Et par mails om aftenen bliver til et fraværende aftensmåltid. Et fly søndag aften bliver til en følelse af, at det ikke har været weekend. Jeg er sikker på, du kender det. Så mens vi tilbringer mindre end 15 pct. af vores liv på fysisk at arbejde, så lader vi det fylde mentalt mindst det dobbelte. Ikke så underligt vi bliver trætte … Det er jo ikke det samme som at sige, man ikke bliver træt af det faktuelle arbejde. Det gør man da. Hvis du sidder i møder fra morgen til aften flere dage i træk, så bliver du træt og tung i hovedet.

Hvis du sidder foran computeren i syv timer, uden at rejse dig mere end nogle få gange, så bliver du øm i kroppen. Hvis vi skal yde vores bedste, så er vi nødt til at huske kroppen og give den de pauser, den bevægelse og den næring, der er nødvendig. Det er jo heller ikke, fordi du ikke skal tænke over indholdet af det produktforslag, du skal skrive, eller planlægge hvordan du skal håndtere et besværligt møde.

Det er fint nok at bruge transporttid og brusetid og ventetid på. Men lad være med at gå glip af ungerne og rødvinen og vennen og den smukke udsigt, blot fordi du fylder din mentale kapacitet med arbejdsting, der ikke er sket endnu – eller arbejdsting, der allerede har fundet sted. Tænk på arbejdet, mens du arbejder – og begræns tankerne om det, når du ikke arbejder.

Eller som Zenbuddhisterne plejer at forklare, hvordan man lever lykkelig: Spis, mens du spiser, sov, mens du sover, besørg, mens du besørger. Vi kan tilføje: arbejd, mens du arbejder.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen