Berlingske Business
17:42

Uddannelses-ordning skal få flygtninge i job

11BUSPix-Integrafion-155121.jpg
En ny toårig integrationsuddannelse, som Dansk Arbejdsgiverforening og LO står bag, skal få flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Modtagelsen blandt de forskelige organisationer er dog blandede. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph

Ny integrationsuddannelse udtænkt af LO og DA skal få flygtninge i arbejde og uddannelse. Forslaget minder om en eksisterende ordning, der skal få udsatte unge ind på arbejdsmarkedet. Professor roser, mens FOA-boss revser lønnen.

En af knasterne synes at være ryddet af vejen i de verserende trepartsforhandlinger, hvor job og uddannelse til de mange nytilkomne flygtninge indtil videre har været det varmeste emne. Ikke mindst fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet en anselig del politisk vilje ind forhandlingerne.

Således skal en ny toårig integrationsuddannelse få flere flygtninge til at snøre arbejdsskoene eller komme videre på skolebænken, hvis det står til Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO.

3F

Parterne blev sent onsdag aften enige om delaftalen med en integrationsuddannelse, der skal give mulighed for uddannelse og virksomhedspraktik til personer mellem 18 og 40 år.

Men selv om integrationsuddannelsen umiddelbart kan synes som et nyt initiativ, bygger den på inspiration og fundamentet fra den såkaldte erhvervsgrunduddannelse (EGU). I årevis har EGU været brugt til at få udsatte unge, der ifølge systemet er bedre med hænderne end hovedet, til at få et arbejde og en uddannelse, de er glade for.

»Det er en gruppe unge mennesker, der vil have været i risiko for aldrig at komme ind på arbejdsmarkedet, som faktisk får en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet,« siger Inge Rasmussen, UU-leder i København, om de unge, der vælger EGU.

Billede

Socialdemokraternes ordfører for erhvervsuddannelser, Mattias Tesfaye (S), mener, at initiativet kan være brugbart. Han peger dog på, at ordningen ingenlunde løser den problemstilling, at kun knap hver tredje flygtning er i arbejde efter tre år i Danmark. Samtidig glæder han sig over, at der ikke lægges op til en statslig bestemt indslusningsløn til flygtninge, der ellers tidligere har været foreslået fra flere sider.

»Men det er en fin lille aftale, der kan hjælpe. Det vigtige er, at vi ikke får en politisk bestemt løndannelse. Hvis nogen mener, at lønnen er for lav, så kan de jo tage det med til forhandlingsbordet,« siger han.

23BUSFlygtningelejr-Asger-N.jpg

Og dermed er panderynkerne over aftalen hos FOAs formand Dennis Kristensen allerede taget op af S-politikeren.

49 kroner i timen

For både i længden på 24 måneder og størrelsen på elevlønnen ligner integrations­uddannelsen og EGU nemlig hinanden. Faktisk er mulighederne for løn mere eller mindre ens, og netop det udløser en særdeles skarp kritik fra FOAs formand, Dennis Kristensen. For lønningerne til flygtninge, der kommer i praktik i kommunerne, bliver på 49 kroner i timen, fremhæver han.

»Det er noget rigtigt skidt og møg for de kommunale arbejdspladser. Både DA og LO kan sige, hvad de vil, men det her er indslusningsløn, når det er værst, på det kommunale område,« siger han.

Forsker: Opsving kan skaffe job til flygtninge

Indslusningslønnen er flere gange blevet afvist af DA og LO. LO-formand Lizette Risgaard afviser da også, at aftalen skulle være bare i nærheden af en indslusningsløn – tværtimod.

»Med dette indspil åbner vi for, at flygtninge og familiesammenførte uden mange kvalifikationer kan få adgang til arbejde og uddannelse. Og samtidig har vi endegyldigt aflivet forestillingerne om en konkurrenceforvridende og perspektivløs indslusningsløn,« skriver hun i en pressemeddelelse.

Elevlønnen fastsættes som efter gældende overenskomster, påpeges det også i aftalen mellem LO og DA.

Kontakt uden om jobcentret

For arbejdsgiverne har det været centralt, at virksomhederne kan komme i kontakt med en flygtning, uden at jobcenter eller kommune skal involveres.

NCC

Uanset diskussionerne om indholdet i aftalen kan den skubbe forhandlingerne i retning af en stor trepartsaftale, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet.

»Dagsordenen er orkestreret af Lars Løkke Rasmussen, der har kaldt integrationen et vigtigt samfundsproblem, og derfor skal der leveres. Når LO og DA kan finde sammen her, så tolker jeg det som et godt tegn for trepartsforhandlingerne,« siger han.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil nu lade de øvrige parter i forhandlingerne se på aftalen, der kommer til at indgå i trepartsdrøftelserne. Han mener dog, at det »ligner et vigtigt bidrag« i forhandlingerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen