Berlingske Business

Topchefers løn fastfryses i 2009

Topchefers løn fastfryses i 2009 - 1
Arkivfoto: Colourbox

Store koncerners ledelse får samme løn som sidste år.

»Fryyyyyys!«

Den besked får flere og flere topchefer af deres bestyrelser. De vil fastfryse cheflønnen for at markere, at det er hårde tider i det, der lidet kærligt er blevet døbt »fyringssæsonen«.

Hos den svenske telegigant Ericsson, mediekoncernen MTG (der bl.a. står bag TV3-kanalen), bilproducenten Volvo og mange flere vil topchefernes løn ikke stig i år. Hos Ericsson drejer det sig om de 200 højeste chefer i koncernen. Beslutningen blev truffet i december, skriver Svenska Dagbladet, men der er ikke planer om hverken lønstop eller lønnedgang for de øvrige ansatte.

Ekstra månedsløn i bonus, hvis...

Informationschef Bert Wilborg fra MTG bekræfter, at det går samme vej.

»Det stemmer, det gælder for alle. Men da vi altid vil vise vor påskønnelse for præstationer, har vi tilbudt alle ansatte en bonus på en ekstra månedsløn, hvis virksomheden og markedet præsterer bedre end ventet. Dermed er der en belønning for alle i vort personale, hvis udviklingen går godt,« siger Bert Wilborg.

Allerede i efteråret meddelte Volvos koncernchef, Leif Johansson, at han ikke vil gå op i løn i 2009. Nu gælder det også 200 andre chefer i bilkoncernen, som har varslet 5.700 opsigelser.

Nordea-chef afstår fra bonus

Også Nordeas administrerende direktør, danskeren Christian Clausen, afstår fra at få bonus i første halvår af 2009 og har meddelt bestyrelsen, at han ikke beder om lønforhøjelse for indeværende år, skriver Svenska Dagbladet. Det samme gør sig gældende for fire andre topchefer i Nordens største bank, landecheferne Frans Lindelöw (Sverige), Carl-Johan Granvik (Finland), Peter Schütze (Danmark) og Gunn Waested (Norge). Ifølge den seneste opgørelse af Christian Clausens løn fra 2007 fik han 10 mio. svenske kroner i årsløn.

Nordens største teleselskab, Telia Sonera, som netop har varslet 1.200 fyringer i Sverige, har endnu ikke lagt sig fast på, om man følger tendensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen