Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Tillid skal sikre et fagligt råderum i det offentlige

Steen Vallentin og Niels Thygesen fra Copenhagen Business School slår i deres ny bog fast at tillid og magt ikke er hinandens modsætninger i offentlig ledelse. Ifølge Steen Vallentin er tillid en investering i medarbejderpotentialet. En investering, der vil gøre dig til en stærkere leder.

Tillid har altid og på mange måder haft stor betydning for offentlige ledere, men det er først med tillidsreformen, at der for alvor er blevet åbnet op for bestræbelser på at tænke tillid ind som ledelses- og styringsredskab i den offentlige sektor.

I den nye bog »Tillid, magt og offentlige ledelsesformer« gør to forskere fra CBS, Steen Vallentin og Niels Thygesen, status på de offentlige erfaringer med tillid, hvad der har virket og hvad der ikke har, samtidig med at de lægger vægt på behovet for en bedre forståelse af, hvordan tilliden virker og spiller sammen med magten, kontrollen og den økonomiske styring.

KimK

»Det er let nok at sige, at ledere skal have mere tillid til deres medarbejdere – lige som at medarbejderne skal kunne stole på deres ledere, og at det er vigtigt at offentligt ansatte får større fagligt råderum, så de bedre kan bruge deres kvalifikationer og skabe værdi for borgerne,« siger Steen Vallentin og fortsætter:

»Men hvad indebærer det i praksis? Hvordan kan der gives plads til at offentligt ansatte kan være mere selvledende? Hvordan kan der afbureaukratiseres og regelsaneres i praksis? Hvordan kan der gøres op med den ’unødvendige’ kontrol og dokumentation? Hvordan kan den sociale kapital i offentlige organisationer styrkes? Hvordan kan det skabe værdi? Og hvilke hindringer kan stå i vejen for sådanne bestræbelser?« Det er nogle af de spørgsmål, som er vigtige at stille og som Steen Vallentin taler mere om i december, når han skal holde oplæg for 400 ledere til Ledelse der styrker 2017.

Tillid og frihed til at skabe værdi for borgerne

Den nye bog »Tillid, magt og offentlige ledelsesformer« er en opfølgning til bogen »Tilliden & magten – Om at lede og skabe værdi gennem tillid« fra 2008. Siden er tillid sat på dagsordenen først af Helle Thornings socialdemokratisk ledede regering og siden gennem trepartsaftalen om modernisering af den offentlige sektor. Med disse tiltag er der sat fokus på muligheder for at tilbagerulle noget af den kontrol og nogle af de dokumentationskrav, som særligt er forbundet med New Public Management.

Budskabet har været, at der er brug for tillid til at styrke offentlige organisationer og samarbejdsrelationer mellem stat, kommuner og regioner.  Ikke mindst er der brug for tillid med henblik på at sikre, at offentligt ansatte kan bruge mere tid på kerneopgaven: at skabe værdi i mødet med borgerne.

Flyt uddannelser RB PLUS Unge toner studievalget mod jobmulighed

»Tillid mellem systemer og mennesker kan være med til at lukke strukturelle huller i det offentlige system, så eksempelvis syge eller svage borgere ikke oplever at blive tabt, fordi kommunale og regionale organisationer ikke kan finde ud af at kommunikere og samarbejde med hinanden på tværs. Social kapital og stærke relationer kan på den måde være med til at skabe en mere sammenhængende og velfungerende offentlig sektor,« udtaler Steen Vallentin.

Hjemmeplejen skal bruge deres faglighed

Ét problem med den stramme styring, man oplever i mange offentlige organisationer, er at den kan virke demotiverende for de ansatte. Københavns Kommune har i en årrække været et slags eksperimentarium for at skabe nye ledelsesformer med tillid som grundingrediens. De har fjernet regler, der ikke giver mening for at skabe større råderum og frihedsgrader, så de ansatte kan gå glade på arbejde.

»Brugen af såkaldte besøgsblokke i hjemmeplejen er et eksempel på, hvordan Københavns Kommune har arbejdet med at give medarbejderne større frihed til at vurdere, hvilke borgere der har brug for mest hjælp den pågældende dag. De har fået et fagligt råderum at agere i, i stedet for at skulle krydse en masse obligatoriske ting af på et skema hos samtlige borgere,« forklarer Steen Vallentin.

Kaare Schultz

Offentlige mellemledere vil gentænke kontrol

Steen Vallentin underviser blandt andet i tillidsbaseret ledelse på CBS i Master of Public Governance (MPG), og her har han over flere år oplevet, at offentlige mellemledere ser et stort potentiale og nødvendigt behov for at gentænke kontrol og styring.

»Vi møder mellemledere, der prøver at lede med tillid, men som oplever, at økonomiske rammevilkår og politiske beslutninger ofte gør det svært. Politikerne glemmer ofte alle gode hensigtserklæringer om at have tillid, når der er en negativ sag, der kører i medierne, og man gerne vil forvisse vælgerne om, at der bliver gjort noget ved sagen,« siger Steen Vallentin og fortsætter:

»Ofte sker der det, at problemet bliver generaliseret, og der indføres nye regler og nye former for kontrol og dokumentation. Det har man eksempelvis set inden for psykiatrien efter ’Glostrup-sagen’ om overmedicinering. Mange læger og ansatte inden for psykiatrien har oplevet, at de er blevet udsat for mistillid, og at de har fået meget mindre fagligt råderum efter den sag. Der er behov for større politisk mod og vilje til at indse, at nogle problemer er lokale problemer, som kan løses lokalt, uden at det behøver at gå ud over et helt arbejdsområde.«

30BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg

Udfordringer – ikke enten eller

Det kan være en udfordring, at der mellem ledere og medarbejdere er en forskellig opfattelse af, hvad tillidsbaseret ledelse er. Det er nemlig vigtigt at forstå, at det at arbejde med tillid ikke er et enten/eller.

»Du kan ikke være leder i det offentlige uden at arbejde med kontrol og dokumentation. Så man kan sige, at den tillid man kan tale om inden for rammerne af offentlig styring altid vil være begrænset eller betinget. Det handler om at skabe mere plads til tillid og et supplement til regler og kontrakter,« siger Steen Vallentin, der understreger, at tillid ikke betyder, at lederne ikke skal lede.

Selvledelse betyder ikke, at ledere skal lede mindre – det er bare en anden form for ledelse. Frihedsgrader og råderummet kan aldrig gives helt frit i det offentlige. Den enkelte medarbejder skal altid orientere sig i forhold til organisationens opgaver og mål.

»Men når ledere og medarbejdere sammen når frem til en forståelse af, at tillid ikke skal forstås som et frirum med et totalt fravær af magt og kontrol, men at de er hinandens nødvendige med- og modspillere, så er vi nået langt,« siger Steen Vallentin.

Anne-sofie

Kræver mod at springe ud i det uvisse

At arbejde med tillid er en udfordring, som hele tiden kalder på, at lederne skal gøre sig umage og anstrenge sig. De skal springe ud i det uvisse. For når man udviser tillid, kan man aldrig være sikker på, at man ikke bliver skuffet.

»Men du taber, hvis du ikke udviser tillid som leder, for det gør en forskel på det personlige plan. Et er tillidsreform og den sociale kapital i en organisatorisk enhed – men i den nære relation gør tillid altid en forskel. Det gælder også for ingeniører og tekniske ledere – et er at have en teknisk faglig ekspertise, men du har også brug for en social intelligens, så du kan skabe tillid, så du er motiverende og skabende,« konkluderer Steen Vallentin.

242899834.jpg

Tillid er en investering i medarbejderpotentialet

Det er også vigtigt, at du som leder forstår, at det at udvise tillid ikke er et tab af magt. Du taber ikke noget som leder ved at udvise tillid – du skal derimod indse, at tillid er en investering i medarbejderpotentialet. Du vil som leder stå stærkere.

”Med tillid gør du dine medarbejdere større, så de føler sig anerkendte. En god leder investerer i at styrke relationen til medarbejderne, så de er mere motiverede og præsterer bedre. Det er ikke noget nulsumsspil, hvor du som leder enten har magt eller tillid,” siger Steen Vallentin og fremhæver, at de ledere som går forrest og er imødekommende og viser tillid, netop er mere magtfulde og kan få ting til at ske.

Alle kan gøre det

Lektoren slår også fast, at den tillidsbaserede magt ikke kun er forbeholdt de mest fremsynede og progressive ledere. Den kan praktiseres af alle ledere med mod til at turde det.

»Tillid er ikke noget, du kan, fordi du er et specielt menneske med særlige værdier. Tillid er for vigtigt til, at det kun er for særligt disponerede mennesker. Vores bog viser, hvordan man kan arbejde med tillid på mange forskellige måder, med mange forskellige udgangspunkter – med henblik på at styrke relationer internt og imellem offentlige organisationer,« siger Steen Vallentin.

370435934.jpg

Det handler ikke mindst om at styrke den sociale kapital, det vil sige at skabe stærke og gensidigt forpligtende relationer, som gør det muligt at trække på hinandens velvillighed og ressourcer og bygge bro mellem forskellige enheder/siloer. Ved at styrke dine sociale kompetencer, kan du styrke din karriere. Det handler om at muliggøre en mere effektiv brug af egne og andres ressourcer.

»Lederne skal turde se folk i øjnene – dem der bliver påvirket af deres beslutninger – og sørge for, at de er ordentligt orienteret. Lederne skal turde lægge ørene til jorden – og lytte til den bekymring som medarbejderne kommer med. Det er relationsskabende,« siger Steen Vallentin.

Tillidens gaveøkonomi

Forfatterne mener, at tillidens økonomi kan forstås som en slags gaveøkonomi. Relationerne mellem medarbejdere og ledere skal ikke ses som en økonomisk udveksling – noget for noget – men snarere som en gave. Vi kan give hinanden opgaver, ressourcer, anerkendelse, opmærksomhed, feedback, frihed og autonomi.

Hvis folk kun gjorde det, de er kontraktligt forpligtet til, så ville virksomhederne ikke rykke sig fremad. Vi skal kunne give noget væk, som vi ikke får tilbage. Gaver skaber forpligtende bånd, fordi modtageren kommer til at skylde.

”Ved at tænke, at vi giver gaver – som en gensidig forpligtelse – så skaber vi en organisation, som er givende og generøs – og hvor folk ikke bare passer sig selv. Idealet bliver altså en leder, der er i stand til at give fra sig og skabe merværdi i forhold til den enkelte medarbejder,” siger Steen Vallentin.

Artiklen er oprindeligt publiceret af IDA Universe

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen