Berlingske Business

»Tiden er den største forhindring«

Nyt job og ny titel. Flemming M. Laugesen har tre måneders erfaring som personaleleder i IT-virksomheden ScanJour og står selv for at finde videre- og efteruddannelse.

»Nu har jeg jo fået personaleansvar,« svarer 35-årige Flemming M. Laugesen, da han skal forklare, hvorfor han gerne vil videre- og efteruddanne sig med fokus på ledelse i at delegere, instruere, støtte og coache.

Han var tidligere ansat hos Microsoft Development Center Copenhagen som program manager, men under en tidligere fyringsrunde blev hans afdeling lukket – og han fik nyt job i ScanJour, som program manager lead, der leverer IT-løsninger som ESDH til store og små, offentlig og private organisationer, og hvor der er ca. 200 ansatte.

De sidste tre måneder har han haft det daglige ansvar for udviklingsteam og personaleansvar for de øvrige program managers, og nu er han interesseret i at få værktøj ti,l hvordan folk udvikler sig og deler viden – og hvordan han bedst støtter dem.

»Nogle ledes bedst med en stok, andre med en gulerod. Nogle vil have daglig pingpong, mens andre bliver fornærmede og vil være selvkørende. Folk er jo vidt forskellige i et team,« siger Flemming M. Laugesen, der nu har fremlagt sine ønsker til en ledelsesuddannelse for sin udviklingsdirektør.

Tiden løber
Den største udfordring for ham i øjeblikket er tid, for som han siger, så kræver det energi at falde til i et nyt job, og ofte bliver uddannelse udskudt til fordel for andre presserende projekter.

Desuden mener han, at en væsentlig grund til, at flere virksomheder overlader ansvaret for at finde videre- og efteruddannelse til nye ledere, er, at lederne i mange små- og mellemstore virksomheder selv er autodidakte.

»I den daglige travlhed tænker de på virksomheden – og det at tænke på uddannelse kommer i anden række. Det er dog vigtigt, at man som ny leder får opbakning, for det viser, at virksom­heden viser interesse for at udvikle sine folk. Den opbakning får jeg selv,« siger han.

Fire farvetyper
I den optimale verden burde alle dele viden, og derfor fremhæver han, at fælles uddannelse i virksomhederne gør det lettere at arbejde sammen. Tiden hos Microsoft lærte ham, at der kan være klare planer. Her blev han evalueret to gange om året og havde en uddannelsesplan og lærte at evaluere sig selv.

Desuden deltog hele hans team fra Microsoft i en workshop, hvor alle blev delt ind i fire farver, der definerer en persontype.

»Det fik mig til at forstå mine kollegaer bedre. Når du er gul er du impulsiv, innovativ og kan lide, at der er gang i den, og at du har mange bolde i luften. Sådan er jeg selv, hvorimod, hvis man er blå, er man meget grundig og detaljeret. Derfor kan det være en stor udfordring for folk at arbejde sammen, men det bliver lettere gennem »rollespil«, hvor alle får gule, røde, blå eller grønne hatte på. Vi kunne mærke, at vi bagefter arbejdede bedre sammen,« siger han.

»Farveworkshoppen lærte mig, at man lettere kan arbejde sammen, når man forstår hinanden.«

Men ifølge ham gælder det også om at lære på jobbet og ikke kun via kurser.

»Det er godt at få værktøj, men i begyndelsen er der så mange nye ting at forholde sig til, så ens hoved er helt fyldt.«

Derfor vil han gerne på uddannelse i slutningen af året.

»Jeg vil gerne ind i en ledergruppe, hvor vi kan dele erfaringer. Måske vil jeg også få en mentor, gerne én uden for huset. Udfordringen er at finde tid til at planlægge det hele ...«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen