Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Teknikere og specialister i høj kurs under opsvinget

15BUSingenioerer---Siemens.jpg
En ny undersøgelse fra løn- og HR-firmaet viser, at knap 45 pct. af danske virksomheder forventer at ansætte nye medarbejdere i 2015. 47 procent af de virksomheder, der forventer at ansætte, i høj grad vil ansætte tekniske medarbejdere og specialister. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Næsten halvdelen af de danske virksomheder forventer at øge antallet af medarbejdere i løbet af 2015, og det er særligt teknikere og specialister, de efterspørger.

Der er gode nyheder, hvis du kan skrive tekniker eller specialist på visitkortet. Så er der nemlig solide chancer for, at du i fremtiden har gunstige jobmuligheder.

En ny undersøgelse fra løn- og HR-firmaet Bluegarden viser, at næsten 45 procent af de danske virksomheder forventer at øge medarbejderstaben i løbet af 2015.

Samme undersøgelse viser også, at 47 procent af de virksomheder, der forventer at ansætte, i høj grad vil ansætte tekniske medarbejdere og specialister. 30 procent af samme gruppe forventer at ansætte personer med baggrund inden for salg og marketing.

Ifølge HR-direktør i Bluegarden, John Lind Thomsen, er udviklingen en helt naturlig del af et opsving, hvor der ofte først bliver brug for at øge produktionen eller kvaliteten.

»Det er et normalt mønster, når der kommer gang i hjulene igen, og man hidtil måske har været tilbageholdende,« siger han.

Også Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, peger på, at det er inden for denne jobtype, hvor et spirende opsving har betydning, når der skal rekrutteres.

»Dét, der blandt andet sker i forbindelse med et opsving, er, at det går bedre med eksporten, og så kommer der til at mangle ingeniører og teknikere,« siger Lars Andersen.

Dernæst kommer ansættelse af blandt andet medarbejdere inden for salg og den administrative del, og derfor er efterspørgslen på disse ikke steget i samme grad endnu. I den anden ende af skalaen er det nemlig blot 11 procent af virksomhederne, der forventer ansættelse af flere administrative medarbejdere i år.

Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, der er Danmarks største jobportal, forklarer samme udvikling i kølvandet på en finanskrise:

»Først har man brug for ingeniører til at udvikle, så kommer der sælgere, og så kommer kontorfolk, bogholdere mv.,« siger han.

15BUSKaare-Danielsen-2.jpg

Det er ikke bare inden for jobtyper, der viser sig de samme tendenser, når et opsving kommer snigende. Man kan også se et mønster i, hvem der ansættes.

De personer, der ansættes først, er ifølge Lars Andersen fra AE dem, der har været ledige i kortest tid, og som har en uddannelse samt joberfaring. Dernæst er det de nyuddannede og efterfølgende folk med joberfaring, som har været ledige i længere tid. Hvis et opsving fortsætter, vil det også bringe de langtidsledige såsom kontanthjælpmodtagere i job, da arbejdsgiverne bliver mindre kritiske.

Lars Andersen peger også på, at en af årsagerne til den stigende efterspørgsel inden for teknikere og specialister skyldes, at der ikke er så mange af dem.

»Det er ikke uddannelser, hvor mange har søgt ind. De har ikke været i så høj kurs, men det ser de gudskelov ud til at komme. Det er et udtryk for, at udbuddet ikke er så stort,« siger direktøren.

Han mener også, at det er mere og mere specialiserede kompetencer hos teknikerne, der i stigende grad efterspørges, og derfor er de vanskeligere at finde.

Jobopslag

Jobtal er altid en god indikator for, hvordan konjunkturerne udvikler sig, og ifølge HR-direktør John Lind Thomsen er det altid spændende at se, hvor voldsomt det bliver.

»Vi er spændte på, om der kommer en lønspiral inden for flaskehalse. Man kan altid være bekymret i begyndelsen af et opsving,« siger han.

Ifølge de nyeste kvartalstal fra Jobindex er den samlede stigning i nye jobannoncer 15 procent. Inden for ingeniør og teknik lyder stigningen de seneste fem år på næsten 65 procent, mens der inden for undervisning samt social- og sundhedsområdet ses et lille fald på henholdsvis to og 2,6 procent det seneste år.

Dog er disse sektorer også steget med 36 og 63 procent de seneste fem år.

»Vi oplever en svag vækst og har omkring 20.000 nye opslag om måneden. Det er ikke buldrende højkonjunktur. Det er et bredt funderet opsving inden for alle private sektorer,« siger Kaare Danielsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen