Berlingske Business

Talent i Californien: De bedste virksomheder spørger ikke om din uddannelse

30BUSPix-Talentjagten-Marti.jpg
23-årige Martin Tromp Permin er marketingchef for den amerikanske social media-analysevirksomhed Hive, Los Angeles. Her sammen med vært på Talentjagten Ane Cortzen. Foto: Sofie Mathiassen

I det nyeste afsnit af podcastet Talentjagten fortæller Martin Permin, der er marketingschef hos virksomheden Hive, hvad det kræver at gå mod strømmen og vælge uddannelsen fra til fordel for den rigtige erhvervserfaring.

Mens de fleste af Martin Permins jævnaldrende er ved at færdig­gøre deres tid på skolebænken for herefter at skulle ud på arbejdsmarkedet og få erhvervs­erfaring, har han lidt af et forspring.

Martin Permin er bosat i Californien, hvor han er marketingchef for den amerikanske social media-analysevirksomhed Hive. Hvor de store virksomheder tidligere har målt deres succes på likes og kommentarer på de social­e medier, handler det nu om at lære ­mere om de aktive følgere.

»Vi udvikler software, der hjælper marketingfolk med at træffe bedre beslutninger. Kort fortalt kobler et brand sin Facebook, Instagram og Twitter til vores software, og så samler vi alle de individer, der engagerer sig med dem online i en stor database og lader vores kunde trække en masse indsigt og analyse ud af det,« forklarer Martin Permin i det nyeste afsnit af Talentjagten, som handler om at gå mod strømmen og satse på sit talent.

Han er med sine 23 år også den yngste person på Berlingske Business Talent100-liste.

Millionkrav til danskere med skjulte bankkonti

Slut dig til en virksomhed i vækst

Som mange andre unge mennesker gik Martin Permin i gymnasiet og fik sin studentereksamen. Men da tiden kom til at kigge mod universitetet, kunne ingen af de etablerede uddannelser give ham det, han ledte efter.

»Jeg ville gerne starte egen virksomhed og arbejde med en type teknologi, som man ikke kommer så meget i nærheden af på de uddannelser,« fortæller Martin Permin.

I stedet for en ansøgning til universitet skrev han en liste over de virksomheder, han gerne ville arbejde for. En af dem var Airbnb, som dengang var fire år gammel og tilfældigvis lige­ havde åbnet et kontor i København. Her fik Martin Permin et job, hvor han skulle øge udbuddet af boliger i Danmark.

»Hvis man gerne vil lære noget rigtigt hurtigt, skal man slutte sig til en virksomhed, som udvikler sig lynhurtigt. Så hvis man starter på et relativt lavt niveau, og virksomheden firedobler sig i størrelse, som Airbnb gjorde, mens jeg var der, ender man med at have tre-fire gange så meget ansvar. Hvert halve år i en hypervækstvirksomhed er lig en forfremmelse,« forklarer han.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business Talentjagten i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes her. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Martin Permin havde arbejdet for Airbnb i tre års tid, da han på en tur til hovedkontoret i San Francisco mødte to canadiske fyre, som et par måneder tidligere havde etableret Hive. Han besluttede sig for at slutte sig til dem, og i dag omsætter virksomheden for flere millioner om året, vokser med mere end 25 pct. om måneden og har skaffet kapital fra flere anerkendte investorer såsom Y-Combinator og Brad Feld.

»De fleste af mine aldersfæller bør indse, at der ikke er særligt mange ulemper ved at tage en chance hist og her. Jeg tror ikke, man nødvendigvis har behov for en specifik plan B, men i stedet en strategisk tankegang om, hvad man gør, hvis det fejler,« lyder det fra Martin Permin, der ikke oplever, at en bestemt uddannelse på CVet nødvendigvis er en fordel i den californiske teknologibranche.

23BUSBusiness-podcast-Talen.jpg

»De bedste virksomheder spørger ikke, hvilken uddannelse du har taget. Vi kunne aldrig drømme om at have det som et krav på et job­opslag. Det kunne de fleste teknologivirksomheder ikke. Hvis de beder om en bestemt uddannelse, er det i virkeligheden et ret godt eksempel på en virksomhed, du ikke vil arbejde for,« siger han.

Til slut i podcasten inviteres du inden for hos Nordea, hvor deres eksperter og egne talenter giver gode råd til talentudvikling. I dette afsnit medvirker Malthe Falck, der er chef for ledelseskontoret for personal banking. Her giver han sine bud på fordele og ulemper ved at droppe den traditionelle vej til drømme­jobbet.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business Talentjagten i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes her. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen