Berlingske Business

Tænk innovativt i krisetider

Tænk innovativt i krisetider - 1
Modelfoto: Colourbox

Nogle virksomheder ser kreativitet som en proces for de få, men bag udvikling ligger et grundigt forarbejde og teamwork.

Mange virksomheder har i finanskrisen skruet ned for deres ressourcer til udvikling af nye produkter, viser en netop offentliggjort rapport fra Videnskabsministeriet. Det kunne nok få en og anden til at fare i blækhuset. For burde virksomhederne ikke vide bedre? Udvikling er jo det, vi skal leve af i fremtiden.

Det siger sig selv, at når virksomhederne sælger mindre og får færre penge i kassen, har de reelt også færre midler at gøre godt med. For at gøre ondt værre har bankerne samtidig strammet kreditterne. Derfor har mange ledelser måtte holde igen på udgifterne, eksempelvis til produktudvikling, hvor indtjeningen først kommer senere.

Det er ikke en situation, nogen leder er glad for. Udvikling og vækst er nu engang mere perspektivrigt end det modsatte.

Men færre udviklingsmidler behøver ikke altid føre til færre udviklingskræfter. På engelsk har man udtrykket »less is more«. Inden for kunstens verden kan snævert definerede rammer være en ny spore, der skaber det nye og banebrydende. Tænk eksempelvis på dogmefilmene og på de mange »unplugged«-udgivelser af musik.

Kerneaktiviteten
I nogle virksomheder ser man udvikling som en kreativ proces for de få dygtige, der helst ikke skal forstyrres. Spørger man i de såkaldte kreative brancher, er det rigtigt, at nogle medarbejdere er bedre til udvikling end andre. I praksis ligger der dog altid et grundigt forarbejde, en masse viden og teamwork med flere typer eksperter bag, før man kommer frem til nye produkter og ydelser, der holder kommercielt.

Ført over på flertallet af virksomheder betyder det, at ledelsen har en stor opgave i at få organisationens opmærksomhed drejet og motiveret til at kunne se de alternativer, der altid vil være. Det betyder, at ledelsen skal definere rammer og mål klart. Så ved alle, hvad de skal gå efter.

Det er vigtigt; for i krisetider har vi alle en tendens til at koncentrere os om det, der er vores opgave og ikke slå for meget ud med arme og ben. Medarbejderne ved godt, at når krisen kradser, er det kerneaktiviteten, man holder på, medens nye projekter bliver ramt først, hvis der skal ske nedskæringer. Skal medarbejderne vove pelsen, skal de derfor have mere ledelse og motivation.

Forretningsmodellen
Af den grund skal ledelsen skærpe alles blik for, hvordan processerne kan blive mere smidige, og hvordan man kan gøre brug af den indsigt og kunnen, der eksisterer i virksomheden og er inden for dens rækkevidde. Det kræver medarbejdere, der ikke blot har lyst, men også får plads og rum til at kunne engagere sig. Det kræver måske endnu tættere relationer til kunderne og den ekspertise, de har.

Ændrer ledelsen på udviklingsindsatsen, skal den også grundigt overveje, om de øvrige systemer stadig fremmer virksomhedens mål med produktudvikling.

Ledelsen kan med sig selv overveje, om den hidtidige forretningsmodel skal justeres. Om de incitamenter, de forskellige medarbejdere har, er de rigtige. Hvad er medarbejderne styret af i de daglige aktiviteter? Bør vi ikke genoverveje deres forhold i udviklingsarbejdet? Er vores projektmodel et hængedynd, eller tælles vi blandt de mest effektive på markedet til at komme med nye produkter, ydelser osv.?

Det er overvejelser, der vil gøre det muligt for ledelsen at tage lederskabet uden at forfalde til detailstyring. Samtidig vil det skabe plads til de udviklingskræfter, virksomheden har, men ikke bruger tilstrækkeligt i dag, fordi vi ikke er gode til at se eller anerkende dem.

»Ført over på flertallet af virksomheder betyder det, at ledelsen har en stor opgave i at få organisationens opmærksomhed drejet og motiveret til at kunne se de alternativer, der altid vil være. Det betyder, at ledelsen skal definere rammer og mål klart.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen