Berlingske Business
14:02Uber får tidligst lov til at køre i London til sommer

Søges: Bedre balance mellem arbejdet og privatlivet

For den nye generation af medarbejdere betyder en god work-life-balance stadig mere, for unge vil ikke nøjes med enten karriere eller familie, og de ser ingen grund til, at begge dele ikke kan lykkes. Det stiller store krav til landets virksomheder, der må tænke i nye løsninger, men virksomhederne halter bagefter.

Dennis Nielsen er ambitiøs.

Man kan mærke det på hans fremtoning og læse det i hans CV. Allerede under studierne på CBS rottede han og en flok andre sig sammen i en gruppe, der havde det tilfælles, at de alle ville frem i verden. Han har læst i Frankrig, er sergent i Livgarden, og da han tog sin kandidat, gjorde han det på normeret tid – alt imens han passede et fuldtidsarbejde i et stort revisionshus.

»Det var voldsomt krævende. Der fik jeg øjnene op for, at jeg ikke nødvendigvis fik den fulde pakke ved at presse mig selv i 80-85 timer om ugen,« siger han.

For Dennis Nielsen er ikke blot ambitiøs på jobbet, han er det også i privatlivet.

Artiklen fortsætter under billedet
01MAGWork-Life-Balance3-143.jpg
Pia Møller Appel, HR-direktør i Haldor Topsøe, oplever, at de unge medarbejdere i stigende grad efterspørger en god work-life-balance. Foto: Asger Ladefoged

Han har et barn på snart et år og et nyerhvervet hus i Karlslunde, som skal renoveres fra gulv til loft. Dennis Nielsen behøvede dårligt nok trække på sin revisoruddannelse for at indse, at der var for få timer i døgnet. Så han tog konsekvensen og skiftede konsulentlivet ud med en stilling i Erhvervsstyrelsen og sidenhen i Skat, hvor antallet af ugentlige arbejdstimer ligger tættere på de 37 end på de 80.

»Det var resultatet af en drøftelse mellem min kæreste og mig om, hvordan vi ønskede at leve vores liv. Det skulle være et lige forhold, og vi så begge helst, at hun også var på arbejdsmarkedet på fuld tid. Det kræver, at jeg arbejder færre timer, for at få det liv, vi gerne vil leve sammen,« siger Dennis Nielsen, der ikke ser sin beslutning som et fravalg af karrieren:

»Var jeg fortsat i revisionsbranchen, ville jeg ikke føle, at jeg fik det mest optimale ud af den position, som jeg var i. I embedsværket kan jeg stadig udvikle min karriere og mine lederevner, men også i mange år frem have en balanceret tilgang til arbejde kontra privatliv.«

Dennis Nielsens prioritering af en bedre ligevægt mellem arbejdsliv og alt det udenom kaldes populært work-life-balance. Og ønsket om at have den balance i orden er stigende hos de nye generationer af arbejdstagere.

Marika

Berlingske har spurgt 174 store og mellemstore danske virksomheder, hvordan interessen for en bedre work-life-balance har udviklet sig blandt nyuddannede de seneste ti år. Svaret er overvældende klart: 65 procent af virksomhederne oplever, at nyansatte er mere interesserede i en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv, men kun en enkelt procent mener, at interessen er faldet.

For de mange tusinde unge, der hvert år strømmer ud på arbejdsmarkedet, er fleksibilitet og omstilling ganske naturligt. De er vokset op med en smartphone i hånden og lynhurtigt internet i lejlighed, og selv om de er lige så indstillede på at arbejde hårdt og meget som tidligere generationer, skal det ikke nødvendigvis ske i tidsrummet fra klokken 8 til 18. Og nu, hvor Danmark og resten af verden endelig er på vej ud af den økonomiske krise, sætter den nye generation af medarbejdere kraft bag kravene. De vil have tid til både karriere og et liv.

Artiklen fortsætter under billedet
01MAG20160428-120041-3-1254.jpg
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Som så mange angelsaksiske udtryk i ledelseshåndbogen er work-life-balance både elsket og hadet. Den oftest forekommende kritik af begrebet hæfter sig ved, at ordet balance får de to arenaer til at fremstå som modsætninger, men det er de egentlig ikke, påpeger både HR-ledere og eksperter, som Berlingske har talt med.

For de nye generationer vil gerne lægge mange timer i deres job og karriere. De har intet problem med at arbejde til klokken 20.30, hvis en opgave skal laves færdig. Omvendt forventer de også at kunne holde fri, når trykket i virksomheden falder igen.

Kravet om en bedre work-life-balance har historisk været kønsbetonet. Det har af kulturelle grunde oftere været kvinder, der har ønsket mere tid til privatlivet, når de første børn kom. Men de yngre medarbejderes øgede krav om en bedre work-life-balance vidner om en øget ligestilling:

»Jeg må da indrømme, at jeg ikke selv tog nogen barselsorlov af betydning, og det er heldigvis utænkeligt i dag – hvad jeg opfatter som et meget stort fremskridt for ligestillingen,« siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet
01MAGWork-Life-Balance2-143.jpg
Pia Møller Appel, HR-chef i Haldor Topsøe. Fotograferet i forbindelse med en større efterspørgsel på »Work-Life Balance, » blandt medarbejdere på de danske arbejdspladser.

»Vi oplever klart, at nye og nyuddannede medarbejdere har store forventninger til at kunne kombinere et spændende arbejdsliv med et aktivt familieliv. Den allerstørste forandring er, at de unge fædre finder det helt naturligt at tage både deres del af barselsorloven og af den efterfølgende omsorg for de fælles børn.«

Hos fagforeningen DJØF nikker rådgivningschef Mette Knudsen genkendende til Torben Möger Pedersens oplevelse: Det er mændenes krav, der slår igennem.

Speaker at conference and presentation

»Der er ikke noget nyt i, at arbejdslivet er udflydende, men det er nyt, at det bliver italesat hos vores mandlige medlemmer. De har større fokus på, hvad der samlet set virker som et godt liv. De er stadig enormt ambitiøse i forhold til deres arbejde, men der er kommet en bevidsthed om, at der findes andre måder at arbejde på,« siger Mette Knudsen.

Hun understreger, at der er meget store nuancer i, hvad work-life-balance betyder for den enkelte, men at det oftest ikke betyder mindre arbejde.

»Det handler om at have en balance i sit liv. Det er ikke et spørgsmål om at gå klokken 16, for fleksibiliteten går begge veje. Mange af vores medlemmer vil gerne have de teknologiske muligheder for at arbejde, når det passer dem.«

Artiklen fortsætter under billedet
01MAG20160428-120039-3-1254.jpg
Dennis Nielsen ændret sit arbejdsliv for at få mere tid til familien

Den mulighed har medarbejderne hos PensionDanmark, og den bliver brugt flittigt, fortæller direktøren:

»De fleste af vores medarbejdere er ansat uden øvre tidsgrænse og uden faste arbejdstider. De er udstyret med hjemmearbejdspladser, og det er helt almindeligt, at de unge medarbejdere arbejder en time, når børnene er lagt i seng,« siger Torben Möger Pedersen.

Hos ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe møder Pia Møller Appel dem hver dag. De unge. Som HR-direktør ved hun, hvad der fylder hos nyuddannede til den første jobsamtale, og det er ikke det samme, som da hun selv fik sit første job. Dengang sad hun og kollegerne på kontoret til sent på aftenen og spiste kolde rester i kantinen, og hun kunne aldrig have drømt om at nævne ønsket om bedre work-life-balance til en jobsamtale. Sådan er det ikke i dag.

Business finance team young attractive members at the airport or convention event

»Talent ser anderledes ud i dag. Og hvis man som virksomhed tror, at talent stadig handler om at møde før alle andre og tage hjem som den sidste, så tager man fejl. Men sådan var det engang,« siger Pia Møller Appel.

»Unge mennesker i dag har heldigvis et andet selvværd og en anden selvtillid, end da jeg startede. De kan i dag stille højere krav til, at man selvfølgelig kan have et arbejdsliv og et familieliv, og de tager det for givet, at virksomhederne kan levere rammerne for det.«

Disse rammer er først og fremmest elektroniske, forklarer Pia Møller Appel. Det er mobiltelefonen, internetopkoblingen og hjemmeadgang til arbejdspladsen. Det er rammer, der gør, at junior kan hentes, før pædagogens pande begynder at rynke, og hvor man kan arbejde videre, når poden er puttet.

Artiklen fortsætter under billedet
01MAG20160428-120040-3-1254.jpg
I dag prioriterer Dennis Nielsen en god balance mellem job og familien. Måske skruer han op for antallet af arbejdstimer igen, når ?barnet er blevet større. Foto: Niels Ahlmann Olesen

»Unge er vænnet til et studieliv, hvor man kan gøre alting når som helst og hvor som helst med hjælp fra den teknologi, som vi alle jo nærmest er vokset sammen med. Det er unaturligt for dem, hvis ikke man kan flekse ud og ind, for man kan sagtens arbejde, mens man drikker kaffe, eller når børnene er lagt i seng. Det skal ikke forstås, som at vi har helt frie rammer, men vi er i hvert fald opmærksomme på at muliggøre det,« siger Pia Møller Appel.

Ønsket om mere fleksibilitet har måske været der længe hos medarbejderne, men som Pia Møller Appel også beskriver det, så står medarbejderne med nogle helt andre kort på hånden i dag. Det er også vurderingen fra Anders Raastrup Kristensen, der er ekstern lektor på CBS og har skrevet ph.d. om work-life-balance.

»Da jeg skrev min afhandling i 2005, var work-life-balance på top tre på HR-agendaen. Alle talte om det. Men så kom krisen, og mens virksomhederne skar ind til benet, rykkede agendaen mere over mod at tjene penge og overleve som ansat. Her på bagkanten af krisen er der kommet fokus på det igen, fordi medarbejderne igen føler, at der er plads til at stille krav,« siger Anders Raastrup Kristensen, der ser væsentligt flere fordele end ulemper ved at en virksomhed tilbyder sine medarbejdere den fleksibilitet, der kan give bedre work-life-balance:

»Virksomhederne får en højere grad af engagement fra deres medarbejdere. På et praktisk niveau giver det også en ret stor buffer i forhold til antallet af ansatte, for fleksibiliteten går begge veje, og hvis en medarbejder kan arbejde 30 procent mere i en hektisk periode, så behøver virksomheden ikke have så mange ansatte,« siger Anders Raastrup Kristensen.

08BUSk-dbyen-195941.jpg

Virksomhedernes modsvar til den stigende efterspørgsel på bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv halter dog en smule. I Berlingskes rundspørge svarer 41 pct. af virksomhederne, at de kun »i mindre grad« har gjort en indsats for at skabe den ellers efterspurgte balance. Mange amerikanske virksomheder har sat klare krav op til alt fra mænds barsel til weekendarbejde, men fra den håndfuld HR-chefer, som Berlingske har talt med, lyder det samstemmigt, at det ikke er den danske måde at gøre tingene på. Heller ikke hos Haldor Topsøe.

»Jeg tror ikke ret meget på stive regler. Fleksibilitet handler om forskellige muligheder til forskellige mennesker, og det giver rigide regler ikke,« siger Pia Møller Appel.

Både virksomheder og medarbejdere skal være opmærksomme på, at fleksibiliteten i work-life-balance ikke er risikofri, siger CBS-forsker, Anders Raastrup Kristensen. For nok giver mobiltelefonen og den bærbare computer mulighed for at arbejde, når det passer ind, men faren for, at man dermed aldrig lægger arbejdet fra sig, lurer.

»Diskussionen om det grænseløse arbejdsliv er blevet meget fremherskende, og det er en udfordring, som rigtigt mange har. At arbejdet fylder alt. Jeg har talt med medarbejdere, som siger, at de drømmer om deres arbejde om natten. Arbejdet har ændret karakter, så vi kan lave det hele tiden, og det giver mindre mulighed for at slappe af og geare ned,« siger Anders Raastrup Kristensen og fortsætter.

»Inden for forskning har man i mange år snakket om det tveæggede sværd, som fleksibilitet er. Som medarbejder er man nødt til at være stærk til at forhandle om, hvilket arbejdsliv man trives med. Men virksomhederne skal også turde spørge medarbejderne, om de trives med de vilkår, som der er sat op for dem.«

Følelser

Anders Raastrup Kristensen fortæller en anekdote om en topchef i en stor virksomhed, som havde haft en meget kvalificeret kvinde til jobsamtale. Hun var åbenlyst den rigtige til jobbet, men som jobsamtalen lakkede mod enden, fortalte kvinden, at hun var gravid, og at hun godt var klar over, at hun derfor ikke kunne få jobbet. Men topchefen hyrede hende alligevel, gav hende friheden til at være mor og karrierekvinde, og høstede siden en stor arbejdsindsats, da børnene var blevet større.

Dennis Nielsen, der skiftede fra revisionsverdenen over i det offentlige, kan godt se sig selv gøre det samme som kvinden og opprioritere arbejdslivet igen, når hjemmefronten tillader det.

»Work-life-balance er personligt, og balancen ændrer sig også i løbet af livet. Jeg arbejdede meget i to år, og nu er der så en periode, hvor jeg har behov for at have en mere normal arbejdstid. Men der kommer sandsynligvis en periode igen, hvor jeg kan øge mængden af arbejdstimer. Det handler ikke bare om fleksibilitet fra uge til uge, men også fra år til år,« siger Dennis Nielsen.

Heldigvis for Dennis Nielsen og hans generation af arbejdstagere er et flertal af de danske topledere med på ideen. I Berlingskes rundspørge svarer 48 pct. af virksomhederne, at de i de senere år »i høj grad« har gjort en indsats for at imødekomme de unge medarbejderes ønske om et liv, der hænger sammen – også derhjemme.

»Det er nyt, at det bliver italesat hos vores mandlige medlemmer«

Rådgivningschef Mette Knudsen, DJØF

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen