Berlingske Business

Smil – der er finanskrise

Smil – der er finanskrise - 1
Foto:

Finanskrise og kommende fyringsrunder. 2009 bliver et rædselsfuldt år, hvor der skal arbejdes endnu hurtigere, men det gør det bare endnu vigtigere at lege, le og fyre jokes af på jobbet i krisetider.

Hold skattejagt i frokostpausen. Stil jer i rundkreds og fortæl hinanden om en grufuld historie, som I klarede rigtigt godt. Eller dril og overrask hinanden – på den spidsfindige og herlige måde.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, også selv om krisen kradser, fortæller virksomhedsejer, foredragsholder og forfatter Karen-Marie Lillelund, der har skrevet bogen »Humor på arbejde«. En bog, hvor hun besøger 12 danske virksomheder for at se, hvordan humoren trives.

For humor gør, at medarbejderne har nemmere ved at overkomme hverdagen. De bliver mindre stressede og anspændte – og så har glade medarbejdere mindre sygefravær.

Som eksempel nævner Lillelund plejehjemslederen Thyra Frank, der har et sygefravær på gennemsnitlig to procent om året. Det er nærmest uhørt lavt i den offentlige plejesektor, hvor gennemsnittet typisk ligger omkring 15, men det undrer ikke Lillelund.

Thyra har nemlig skabt et plejehjem, der er indrettet på de ældres præmisser, hvor uniformer og personalestue er afskaffet, og hvor der er plads til, at de ældre får en tryg, værdig - og munter – alderdom.

»Thyra er et rigtig godt eksempel på en leder, der forstår at bruge leg og humor på jobbet,« roser hun.

Netop derfor er det heller ingen overraskelse, at Thyra Franks ledelsesstil for kort tid siden blev optaget i en ny ledelseskanon, som Mandag Morgen har taget initiativ til at få nedfældet. Ifølge direktør for Mandag Morgen er Thyra Frank – og 11 andre ledere – eksempler på god ledelse, som andre kan lade sig inspirere af – især i finanskrisen.

»Hun er et eksempel på den ledelsesbedrift, der kaldes »ledelse på trods«, og som handler om at få tingene til at kunne lade sig gøre, selv om det hele ser håbløst ud, og driften rammes af nedskæringer. Det er vigtigt at lære af – at tingene kan lade sig gøre, « siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der har været med i kanonudvalget, til Erhvervsbladet.dk.

Skru op for venligheden
Forskning viser nemlig, at et godt grin fremmer produktiviteten, og at humor er det bedste værn mod stress.

Ja, humoren kan ligefrem bruges som en airbag, der puster sig op, når hverdagens urimelige krav og travlhed slår sig ned på arbejdspladsen.

En simpel metode, som lederen kan begynde med, er at skrue op for venligheden og give sine medarbejdere komplimenter, anbefaler Karen-Marie Lillelund.

Men problemet er bare desværre, at alt for mange ledere leger kloge-Åge.

»Lederne tror, de skal udvise autoritet. Desværre tror mange, at det at være sjov er lig med at være dum. Derfor vælger mange ledere at parkere humoren, inden de tager hen på jobbet, men det kan sagtens lade sig gøre at være en seriøs leder, selv om man har smil i øjnene,« forklarer hun og tilføjer:

»Arbejd i stedet på at nedbryde det højtidelige.«

For vi danskere er ret seriøse på vores job, og det betyder, at der på mange arbejdspladser er en tendens til, at lederne ønsker en nul-fejls-kultur.

»Men det er enormt vigtigt for medarbejderne at vide, at det er i orden at begå fejl. Lederen kan gå foran ved at fortælle om en fejl, han eller hun selv står bag, men som alligevel endte godt,« forklarer hun.

Netop det kan få medarbejderne til at undgå at blive usikre og slappe af. En tendens finanskrisen ikke just er med til at fremprovokere, når medarbejderne gruer for effektiviseringer og fyringer, og de tilbageblivende skal løbe endnu hurtigere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen