Berlingske Business

Sigter efter stjernekarriere i USA: Rema-arving skriver kontrakt med Britney Spears-producer

MUSIC-SPEARS/
Producerne Andre Lindal and Anthony Preston har arbejdet med kunstnere som Britney Spears, Justin Bieber, Jennifer Hudson, Kelly Clarkston, David Guetta, Maroon 5, Pitbull, Gwen Stefani, T.I., Havanna Brown og Afrojack - nu er turen kommet til den 18-årige Rema-arving Viktoria Reitan. (Arkiv) Foto:

A2 Music Productions har skabt musik til Justin Bieber og Britney Spears. Nu har Rema 1000-milliardærens datter, Viktoria Reitan, indgået en kontrakt med det amerikanske produktionsselskab. Og hun får selskab på vej til USA.

En far, der er detailmilliardær, og en bror, der skal spille i U.S. Open. Reitan-familien, der ejer den succesrige Rema 1000, er ikke fattige på talent, og nu træder endnu et medlem ind i rampelyset. Rema-milliardæren Magnus Reitans yngste datter sigter efter en stjernekarriere i USA.

»Vi ser frem til at dele hendes mange talenter med verden,« lyder det fra musikproduceren Anthony Preston om kontrakten med den 18-årige Viktoria Reitan ifølge Dagens Næringsliv.

Hele A2-holdet er intet mindre end henrykte over Ivy Reis ubegrænsede potentiale som både kunstner og mærke

Anthony Preston, Producer hos A2 Music Productions
DEL CITAT

Den unge milliardærarving kommer i godt selskab. Under kunstnernavnet »Ivy Rei« skal hun i stald hos det amerikansk drevne A2 Music Productions, der har kreeret produktioner for kunstnere som Britney Spears, Maroon 5, Justin Bieber og David Guetta.

»Hele A2-holdet er intet mindre end henrykte over Ivy Reis ubegrænsede potentiale som både kunstner og mærke,« tilføjer Preston.

Søskende på vej mod USA

Selv om Viktoria Reitan har forholdt sig tavs over for det norske medie, har den 18-årige arving givet ledetråde om, at noget var i gærde. Det kom senest til udtryk på Instagram i slutningen af forrige uge, hvor hun proklamerede, at hun ville »annoncere nogle spændende nyheder i morgen«.

announcing some exciting news tomorrow

A post shared by ivy rei (@ivy) on

Hun har dog ikke været ene om at skabe Reitan-relaterede overskrifter. Tidligere på ugen blev det også slået fast, at Magnus Reitans søn har talenter ud over det sædvanlige. Den 20-årige Kristoffer Reitan blev i fjor anerkendt som en af Norges mest lovende amatørgolfspillere, og han sætter nu kursen mod USA.

Den yngre Reitan er netop udtaget til at spille i den amerikanske major-turnering U.S. Open, hvor han blandt andet skal møde golflegenden Tiger Woods.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen