Berlingske Business

Sådan skal de unge klædes på til erhvervslivet

unge
En bred vifte af organisationer foreslår nu et alternativ til den nuværende model, hvor unge læser på de videregående uddannelser på fuld tid, og bliver kandidater på to år efter først at have taget en bachelorgrad. Foto:

Det skal være muligt for universiteterne at tilbyde uddannelser, hvor de studerende kombinerer job og uddannelse. Sådan lyder forslaget fra en bred vifte af organisationer. I dag er modellen ikke mulig på grund af den stærkt omdiskuterede fremdriftsreform.

Arbejd 25 timer om ugen og stik næsen i bøgerne resten af tiden. Med den kombination af job og uddannelse skal du i løbet af højst fire år kunne få en kandidatgrad og samtidig masser af praktisk erfaring.

Det skal være et alternativ til den nuværende model, hvor unge læser på de videregående uddannelser på fuld tid, og bliver kandidater på to år efter først at have taget en bachelorgrad.

praktik

Det er en bred vifte af organisationer, som gerne vil have at universiteterne fremover får mulighed for at udbyde uddannelser på halv tid. Det drejer sig om Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Universiteter og fra lønmodtagersiden hovedorganisationen Akademikerne.

I et brev til forsknings- og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) foreslår de en model for, hvordan man kan lave en ordning med erhvervskandidater. Formålet er at få en tættere kontakt mellem erhvervslivet og uddannelserne. Samtidig vil de unge efter at have taget kandidatgraden have langt lettere ved at få et job, mener forslagsstillerne.

I dag kan universiteterne ikke udbyde en sådan model på grund af fremdriftsreformen, der blev vedtaget med et bredt flertal i folketinget under den tidligere regering. Ideen med fremdriftsreformen er, at de unge skal gennem deres studie på normeret tid. Det levner ikke plads til en ansættelse ved siden af.

11BUSPix-Anette-Tvedergaard.jpg

Hos Djøf støtter man forslaget, og ærgrer sig derfor over, at det ikke kom med i de ændringer af fremdriftsreformen, som Folketinget blev enige om tidligere i denne måned. Djøf er medlem af Akademikerne.

»Der er gode grunde til at koble praksis med et studie på deltid. Vi ved ikke, hvor udbredt det i givet fald vil blive, men universiteterne skal have muligheden. Det afgørende for os er, at deltidsjobbet bliver en regulær ansættelse, så det ikke bliver på lønniveauer, der matcher et studiejob. Det vil give en udhulning af arbejdsmarkedet,« siger Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf.

Hun fremhæver, at efter fremdriftsreformen kan unge, der netop er blevet færdige som bachelor blive tvunget til enten at vælge jobbet eller studiet fra.

»Det er ikke hensigtsmæssigt. Vi har ikke brug for så mange bachelorer fremover, så det vil være bedre, hvis man ikke vinger dem til at tage de valg,« siger Wenche Quist.

Skoleklasse besøger erhvervsindustri

Ideen med erhvervskandidaterne er ikke helt ny, men det er første gang at der kommer et så konkret forslag fra så mange organisationer. Uddannelsen skal udbydes inden for rammerne af den gældende studieordning.

Da et lignende forslag tidligere var fremme i foråret, blev det positivt modtaget af flere af partierne i Folketinget - herunder Venstre. Nu er støtten mere begrænset. Uddannelsesordfører i regeringspartiet Venstre Anni Matthiesen tror ikke på, at det lige her og nu bliver muligt at åbne forliget om fremdriftsreformen en gang til.

»Forligspartierne var enige om, at vi skal have vores unge mennesker hurtigere igennem uddannelserne. Jeg synes ikke, at det er oplagt, at vi igen skal til at åbne op for den forhandling,« siger Anni Matthiesen.

08BUSBrian-Sax-inde#2.jpg

Formanden for De Studerendes Fællesråd Yasmin Davali ser gode elementer i forslaget, men mener, at det udspringer af, at den nye regering ikke har formået at skabe den nødvendige fleksibilitet i fremdriftsreformen.

»Det er et udtryk for, at det har været universiteterne, som har fået mere fleksibilitet med de seneste ændringer af reformen - ikke de studerende. Det kan være fint med at arbejde deltid, mens man studere. Det havde alt sammen være muligt før reformen,« siger Yasmin Davali.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen