Berlingske Business

Sådan håndterer du det, når du har trådt i spinaten på jobbet

309941807.jpg
ARKIVFOTO

Det gør ondt på selvforståelsen at lave fejl på jobbet, men du er nødt til at skyde brystet frem og stå ved dem. Ellers risikerer du at blive lammet af frygten for at fejle igen, fortæller karriererådgiver hos Ingeniørforeningen IDA, Kim Knudsen.

Hvis du går igennem et helt arbejdsliv uden at begå fejl, har du sikkert ikke fået særlig meget fra hånden. Så klart lyder budskabet fra IDAs karriererådgiver Kim Knudsen, der mener, at vi er for dårlige til at tale om vores fejl, selvom det er en helt uundgåelig del af arbejdslivet.

For mange kan det at have dummet sig på jobbet udløse en ubehagelig tankerække, som kan blive næsten paralyserende: Hvordan reagerer min chef? Kommer det til at have indflydelse på min karriere fremover? Og kan jeg overhovedet finde ud af mit arbejde?

Arbejdslivet er alenlangt, så tag bare nogle pauser

Men lad det være sagt med det samme: Det nytter ikke noget at forsøge at krybe udenom og holde sin fejl hemmelig.

”Man skal sige det sin chef med det samme, hvis man opdager, at man har lavet en fejl. Ellers risikerer man, at der opstår usikkerhed om, hvad man ellers kunne finde på at fortie, hvis det bliver opdaget senere hen, og så kan konsekvenserne blive endnu værre”, fortæller Kim Knudsen, der er karriererådgiver for IDA i Aarhus.

Han er bevidst om, at det kan være en ubehagelig oplevelse, særligt hvis man har en meget kritisk og uforstående chef, men det nytter heller ikke at tage sorgerne på forskud.

”Hvis man har en dårlig chef, kan det godt være, at man går lidt rundt om den varme grød, men dermed risikerer man også at gøre problemet større, end det egentlig er. Så man må sige det, som det er, så man kan bevare sin nattesøvn, men også sin selvrespekt”, lyder det fra Kim Knudsen.

Angsten kan vokse sig større end problemet

I sit arbejde som karriererådgiver har han mødt flere IDA-medlemmer, hvis frygt for at have begået en fejl er vokset sig så stor, at det har tynget dem voldsomt. Det kan blandt andet skyldes, at de har arbejdet i brancher, hvor fejl ikke bare kan koste voldsomme pengebeløb, men i sidste ende også menneskeliv, hvis noget går galt.

”Jeg havde på et tidspunkt et medlem, der var overbevist om, at han havde lavet nogle forkerte støbeberegninger til et fundament, og han havde det altså rigtig skidt. Det viste sig senere, at han havde regnet rigtigt, og at hans chef var meget forstående, men han havde været i det her angstunivers så længe, at han var nødt til at få psykologhjælp efterfølgende”, forklarer Kim Knudsen.

Hjernen "overopheder" på jobbet

Ifølge ham er der to primære grunde til at tage tyren ved hornene, hvis man har mistanke om en mulig fejl. For det første er det en enorm lettelse at tale om sine problemer, og for det andet gælder det om at begrænse skadens omfang.

”Der gælder fuldstændigt det samme princip som i førstehjælp. Jo før man får stoppet ulykken, desto bedre”.

Undgå en negativ spiral

Når man først har erkendt sin fejl og er gået til chefen, er det vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan man tackler episoden selv. Nogle kan have en tendens til at slå sig selv i hovedet og tænke, at de ikke duer til noget, men det bliver man bare ikke en bedre medarbejder af.

”Hvis man har begået en fejl, kan man bruge den til yderligere at ødelægge det fundament, man står på, ved at sige til sig selv, at det også bare skyldes, at man ikke er dygtig nok. Men det, der så sker, er, at man øger risikoen for at begå fejl igen, fordi man ødelægger sit selvværd. I stedet skal man prøve at vende mønten og sætte fokus på alle de ting, man har gjort godt”, lyder rådet fra Kim Knudsen.

Dermed ikke sagt, at man skal være ligeglad eller forsøge at skyde ansvaret fra sig, men det er vigtigt, at man giver sig selv tid til at finde årsagen til fejlen.

”Jeg havde for eksempel en samtale med en nyuddannet, der havde begået en fejl på sit job og som bebrejdede sig selv rigtig meget. Men det viste sig efterfølgende, at han aldrig havde fået den nødvendige oplæring, og det var jo det, han skulle have taget til sig. Så det handler meget om, hvad man konkluderer, når man har begået en fejl: Er man bare ikke dygtig, eller er der en grund til at det skete?

EN GOD VIRKSOMHEDSKULTUR SPARER PENGE

Mens man kan gøre meget selv for at håndtere en fejl konstruktivt, har lederen også ansvaret for, at der ikke bliver skabt en usund nulfejlskultur, hvor medarbejderne konstant skal frygte for at træde ved siden af.

Trivsel batter på bundlinjen

”Chefen skal selvfølgelig ikke indkalde til et møde og sige, at nu skal vi tale om fejl. Det handler om at skabe en sund virksomhedskultur, og det kommer ikke henover natten. Men har man en god kultur, er der langt større chancer for, at medarbejderne kommer med det samme, når de har begået en fejl, og det er der altså rigtig god økonomi i”.

Artiklen er oprindeligt offentliggjort på universe.ida.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen