Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Sådan forhandler du dig til lønnen, du fortjener

handshake
Foto: Iris

Selvom du er grøn, skal du ikke acceptere en lav løn.

Særligt som nyuddannet kan du være usikker på, hvor meget du har krav på at få i lønposen. Og når du føler dig lidt grøn, kan det være fristende at sige ja tak til drømmejobbet med de gode erfaringer, som pynter mere på cv'et, end på kontoen.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du ind i modebranchen - 10 alternative veje

Vores eksperter mener, at det er muligt at få begge dele. Både det gode job og den gode løn. Ja, faktisk er der store ulemper ved at arbejde for billigt.

- Man skal kræve en ordentlig løn allerede fra første job, for al erfaring viser, at det er meget vanskeligt at hive en lav startløn op til et fornuftigt niveau senere, siger formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.

Og det gælder også, selvom du skifter job. Arbejdsgiverne spørger nemlig ofte, hvad du har fået i løn tidligere. Og her hjælper det ikke at lyve, for ofte tjekker de op på det.

LÆS OGSÅ: 4 unge kvinder med succes: Her er deres bedste tips til at blive iværksætter

Den løn, du kræver, siger også noget om dig.

- Lønnen er også en måde, hvorpå virksomhederne vurderer dine kvalifikationer. Underforstået; er du noget værd, som vi vil betale for? Så symbolsk har det også en betydning, at du kræver en rimelig løn, siger Camilla Gregersen.

Men hvad med finanskrisen? Har den ikke nogen betydning for, hvor meget man kan tillade sig at kræve, når man søger job?

- Finanskrisen har indirekte haft betydning for beskæftigelsessituationen, fordi der blev slået færre jobs op. Og når der så har været for mange mennesker til for få jobs, har der været en tendens til, at lønniveauet inden for nogle områder bliver presset ned, siger Camilla Gregersen.

LÆS OGSÅ: 7 tips: Sådan får du en bedre løn

BM-pix

Løn er ikke bare penge
Det er vigtigt, at du som nyuddannet ikke er med til at underbyde dine medkandidater ved at acceptere en for lav løn.

- De er med til at køre en hel branche ned ved at finde sig i at arbejde for ingenting. Og de er også med til at gøre det meget svært for andre, der kræver en løn. Og så kan du være nok så talentfuld, men stå uden job, fordi andre arbejder for under det halve eller gratis, siger Stine Bo.

Hvis arbejdspladsen ikke er i stand til at møde dig helt på lønnen, kan I måske, hvis det er en god solid virksomhed, forhandle om nogle andre goder, der kan gøre dig ligeså glad som penge.

- Måske er de fleksible med, hvordan og hvor du lægger dine timer, eller måske har de en særligt god pension. På den måde kan du blive glad for dit job, selvom du måske ikke har det højeste løntrin, siger Stine Bo.

Sådan får du en løn, du fortjener
Men hvordan kræver du en ordentlig løn? Lønforhandling kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, for der er bare noget utrolig akavet ved at tale om penge med sin chef. Derfor får du måske også lyst til at springe over, hvor gærdet er lavest – nemlig der, hvor pengene ikke er store. For det kræver lidt mod, en indsats og ekstra tid at forhandle løn, så du ender med et slutprodukt, du kan stå ved og være stolt af. Vores eksperter giver dig her nogle fif til før og under lønforhandlingen.



Inden samtalen:

Vær velforberedt
- Det er utrolig vigtigt at være godt forberedt til en lønforhandling. Når du er forberedt, afkaster det respekt hos arbejdsgiveren. At være godt forberedt betyder, at du sætter dig grundigt ind i, hvad lønniveauet er for ansatte i lige præcis denne her branche for den pågældende stilling. Den viden har fagforeningerne, så det bedste råd er, at du skal ringe til din fagforening og spørge til vilkårene. For vi har en masse lønstatistikker for vores medlemmer at trække på, siger Camilla Gregersen.

LÆS OGSÅ: "Jeg får ikke noget job, fordi jeg ikke har nok erfaring"

Beslut dig for et lønudspil
- Find ud af, om der er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, som kan hjælpe dig med lønforhandlingen – det kan din fagforening undersøge – og find dernæst ud af, hvad dit lønudspil skal være. Dernæst hvor din smertegrænse går – hvad er den lavest acceptable løn for dig – så du ved, hvor du skal sætte hælen ned, siger Camilla Gregersen.

Gør dig andre krav klart
- Inden du går ind til forhandling, skal du have gjort dig klar, hvilke andre krav, du vil stille – krav der eventuelt kan erstatte løn. F.eks. afspadseringsaftaler, løn under barsel, kompetenceudvikling eller andet, som har værdi. For hvis virksomheden ikke kan give dig den løn, du vil have, kan det være, at du kan forhandle dig til noget ekstra frihed, siger Camilla Gregersen.

Ruth Porat


Under samtalen:
Vær klar i spyttet omkring dine kompetencer
- Til selve samtalen skal du selvfølgelig også formidle præcis hvilke kompetencer, du kan tilbyde i lige præcis den pågældende stilling. Du skal tænke strategisk over, hvad der giver mening lige præcis for denne her virksomhed. Det er ikke noget du kan genbruge fra gang til gang. Dine kompetencer er dem, der gør, at du har krav på en bestemt løn, siger Camilla Gregersen.

Vær ydmyg, men kræv din ret
- Generelt kan du godt sigte lidt højere end dit reelle ønske til løn, så der er lidt at forhandle med. Men hvis stillingen er inden for det offentlige eller en arbejdsplads, hvor du ved, at der er helt faste løntrin, så skal du ikke sigte højere, for der er ingen grund til at virke kæk. Det er bedre at have en ydmyg tilgang til en lønforhandling og så gå med til den løn, de foreslår, men spørge: "Hvad siger I til, at vi, hvis jeg laver en rigtig god præstation, genforhandler min løn om et halvt år". Du skal turde være ærlig og kommunikere klart og tydeligt, siger Stine Bo.

Se din chef i øjnene
- Når man præsenterer for sin nye chef, hvad man gerne vil have i løn, er det vigtigt, at man siger, at "jeg forventer mig at få det og det". F.eks. "jeg forestiller mig X kr., hvad synes du om det?" Så du får en idé om, hvor din chef ligger. Det vil gøre, at I når et udgangspunkt for forhandlingen. Og du ser ham eller hende i øjnene, mens du siger det. For hvis du ikke føler, du er det værd, du kræver, har mange for vane at kigge ned, siger Stine Bo.

Karen Frøsig

Hvis de ikke kan/vil give dig det, du vil have
- Til en forhandling skal du altid sige, at du havde "forventet" dig at få sådan og sådan. Hvis de så synes, at det er lige i overkanten, kan du spørge ind til, hvad de kan tilbyde dig ud over lønnen – f.eks. nogle af de goder vi talte om tidligere, siger Stine Bo.

LÆS OGSÅ: 5 uundværlige råd til dig, der søger job

LÆS OGSÅ: Andrea Hejlskov: Vi sagde vores job op og smed alle vores ting ud

LÆS OGSÅ: "Pludselig konkurrerer jeg med nogle, som er yngre og har en meget bedre krop"

Artiklen er oprindeligt publiceret på eurowoman.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen