Berlingske Business
09:08C20 CAP åbner med beskeden stigning

Sådan belønner CBS entreprenante studerende

CBS
Arkivfoto. Foto:

En nylig justering af fremdriftsreformen åbner for, at landets universiteter kan give dispensation til studerende, der etablerer egen virksomhed. Det har CBS allerede benyttet sig af, og nu barsler flere af landets højere læreanstalter med lignende tiltag. Uddannelsesministeren glæder sig over initiativet.

Fremdriftsreformen har gjort livet svært for de entreprenante studerende, der driver egen virksomhed ved siden af studierne. Og det er en skam. Sådan lyder meldingen fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), der medgiver, at uddannelsesreformen i sin oprindelige form havde en række utilsigtede konsekvenser. Derfor valgte regeringen i foråret at lempe reglerne, så landets universiteter fremadrettet kan få større frihed og fleksibilitet til at imødegå de konkrete behov og udfordringer, de enkelte uddannelsesinstitutioner måtte stå overfor.

Det er en justering, der har vakt stor glæde på CBS.

06BUSKenneth-Pedersen-bred-.jpg

Med ændringerne i fremdriftsreformen har CBS nemlig fået mulighed for at give dispensation til de iværksætterlystne studerende, der ellers ville være tvunget til at vælge mellem studiet eller deres virksomhed. Det forklarer Per Holten-Andersen, rektor på CBS.

»På CBS er der mange studerende, der etablerer egen virksomhed, og det vil vi meget gerne bakke op om. Det er noget, de gør ved siden af studierne, fordi de synes, det er spændende, men hvis de får »en bøde« for det eller bliver beskåret i SU, så falder de fra,« siger Per Holten-Andersen.

Da fremdriftsreformen i første omgang trådte i kraft, faldt antallet af ansøgere til universitetets dedikerede iværksættermiljø, Copenhagen School of Entrepreneurship, med over halvtreds procent. Men det håber Per Holten-Andersen at kunne råde bod på med de nye dispensationsregler, som CBS allerede har taget i brug.

»Nu har vi fået mulighed for at give dispensation til studerende, og det har vi valgt at gøre, fordi vi synes, det er vores opgave og formål at sørge for, at de studerende både kan, vil og får opbakning fra os, hvis de ønsker at prøve kræfter som iværksættere,« siger Per Holten-Andersen, der samtidig understreger, at han på ingen måde er modstander af fremdriftsreformen.

»Vi prøver blot at afbøde nogle af de uhensigtsmæssige effekter ved at give dispensation til nogle af vores studerende,« forklarer han.

Studiejob

Mens Per Holten-Andersen glæder sig over at kunne tilbyde mere fleksible rammer til de studerende, der ønsker at kaste sig over iværksætterlivet, er der også tilfredshed at spore på Christiansborg.

»Jeg er rigtig glad for, at CBS bruger de nye fleksible rammer til at give studerende, der også er iværksættere, dispensation. Det betyder, at de får mulighed for at afprøve deres ideer, mens de studerer, og at de studerende, allerede inden de er færdiguddannede, kan begynde at skabe job,« siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

»Det er vigtigt, at vi sikrer, at de unge tager en uddannelse, men jeg ser gerne, at iværksætteri bliver en lige så naturlig karrierevej som at være lønmodtager. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at der er mulighed for at være iværksætter under ens studieforløb.«

Reduceret studietid

Fremdriftsreformen tilsiger, at landets universiteter frem mod 2020 skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. Ifølge Ulla Tørnæs har reglerne dog givetvis været for en smule for rigide, og det har skadet iværksættermiljøerne rundt omkring på landets universiteter.

»Fremdriftsreformen som den blev lavet i sin tid, havde nogle utilsigtede konsekvenser. Den har f.eks gjort rammerne for iværksættere for snævre. Derfor besluttede den nuværende regering også – med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget – at lempe reglerne og give universiteterne større frihedsgrader, så længe det overordnede mål stadig bliver overholdt. Nemlig at få de studerende hurtigere igennem,« forklarer uddannelses- og forskningsministeren.

10BUSOle-Nielsen-1-141819.jpg

På landets øvrige universiteter møder CBS’ dispensationstiltag generelt stor opbakning. På både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og DTU er man ligeledes klar til at give dispensation til studerende, der har begyndt egen virksomhed. Men – siger flere af universiteterne – der skal dog først være fuldstændig klarhed omkring selve definitionen af »studie­relevant iværksætteri«.

Det afgørende er nemlig, hvilken virksomhed de studerende gerne vil etablere, påpeger prorektor på SDU Bjarne Graabech Sørensen.

»Vi er ved at fastlægge et system, så den enkelte kan få den nødvendige frihed til at passe en iværksætteraktivitet. Udfordringen ligger i, hvad der skal forstås ved en iværksætter. Er det en pizzabar, vedkommende vil have? Eller er det en virksomhed, som har en relevant forretningsplan?« siger Bjarne ­Graabech Sørensen retorisk.

»Hvis det er en virksomhed, som ikke rigtig har noget med den enkeltes studie at gøre, så giver det ingen mening, og så vil vi ikke give dispensation. Det skal være iværksætteri, som er relevant for den enkeltes studie,« siger Bjarne Graabech Sørensen.

Han får opbakning fra Berit Eika, pro­rektor på Aarhus Universitet.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke fælles regler for dispensation, men vores overordnede hensig er, at der skal være plads til iværksætterne. Vi har også gode erfaringer med, at elitesportsudøvere både kan dyrke deres sport på højt plan og tage en uddannelse, og de erfaringer er vi ved at overføre til iværksætterne, så de både kan etablere egen virksomhed, få en udannelse og gennemføre den på normeret tid,« siger Berit Eika.

På IT-Universitetet i København siger studiechef Lene Rehder, at det endnu er uafklaret, om universitetet vil gøre brug af muligheden. Det bliver under alle omstændigheder ikke i efteråret.

»Det politiske krav om at reducere studietiden er fastholdt. Inden for de begrænsede rammer vi har, ser vi på, hvordan vi kan give de studerende noget mere fleksibilitet. Det gør vi sammen med de studerende,« siger Lene Reheder og fremhæver, at universitet har den udfordring, at den gennemsnitlige studietid er ret høj.

»Overskridelsen i forhold til normeret tid er 12 måneder. Vi skal have den ned på otte måneder. Vi ser på alle de muligheder vi har for at hjælpe de studerende hurtigere gennem studiet. Det giver os ikke så mange muligheder omkring iværksætteri. Hertil kommer, at det er rigtigt svært at definere og kontrollere, hvad iværksætteri er, så man behandler alle studerende retfærdigt,« siger Lene Rehder.

På Roskilde Universitet har man endnu ikke gjort brug af muligheden for dispensation, men universitetets pressetjeneste har ikke kunnet oplyse, hvorvidt man planlægger at gøre det i fremtiden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen