Berlingske Business

Rekordsøgning til universiteter

Den hidtidige rekord for ansøgninger til universiteterne bliver slået med otte procent flere ansøgninger i år, konstaterer tilfreds minister.

Ansøgningerne til universiteterne slår ny rekord i år. Den hidtidige rekord bliver slået med otte procent flere ansøgninger i år. Det konstaterer Videnskabsministeriet og en tilfreds videnskabsminister.

- Det er meget positivt, at 29.500 unge i år har søgt ind på universiteterne. Det viser, at sidste års fald var en enlig svale, og de skærpede faglige adgangskrav har altså ikke ført til færre ansøgere. Tværtimod, siger videnskabsminister Helge Sander (V).

Efter sidste års historisk lave niveau er bunken af ansøgninger til universiteternes bacheloruddannelser i år otte procent større end i det hidtidige rekordår, 2007. Ministeren håber, at årets store ansøgningstal i de kommende år kan følges op af mindre frafald og kortere studietid, hvilket var målet med de skærpede faglige adgangskrav.

Han ser fire forhold, der har medvirket til den store søgning i år. De unge har ikke samme jobmuligheder som sidste år, og der har været mulighed for at fagsupplere for unge, der ikke kunne indfri de skærpede krav.

- Der er nu også ekstra tilskyndelse til at søge inden for de første to år efter den adgangsgivende eksamen. Og for det fjerde har vi i samarbejde med Undervisningsministeriet i år gennemført en målrettet brevkampagne, hvor vi har skrevet til de unge, som endnu ikke er i gang med en videregående uddannelse, siger Helge Sander.

I forhold til 2008 er antallet af ansøgninger steget med 29 procent. Der er dog stor spredning blandt universiteterne fra et plus på fire procent til Roskilde Universitet til en fordobling af ansøgerne til It-Universitetet.

På de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, er antallet af ansøgere i forhold til 2008 steget med henholdsvis 46 og 36 procent. I forhold til 2007 er stigningen på henholdsvis 12 og 17 procent.

Antallet af ansøgere er steget inden for alle fagområder - fra et plus på syv procent til de teknisk videnskabelige uddannelser til et plus på 54 procent inden for sundhedsvidenskab. I forhold til det hidtidige rekordår 2007 viser søgningen også et plus for alle fagområder.



/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen