Berlingske Business
08:31Boligmarkedet præsterer fremgang i næsten hele landet

Personlig udvikling strømmer ind over landets MBA-uddannelser

MBA
Virksomheder og ledere efterspørger et blødere supplement til strategimodeller og analyse- ­redskaber. Derfor fylder personlig udvikling mere og mere i undervisningen på flere danske MBA-uddannelser. Pas på, advarer ekspert. Foto:

Virksomheder og ledere efterspørger et blødere supplement til strategimodeller og analyse- ­redskaber. Derfor fylder personlig udvikling mere og mere i undervisningen på flere danske MBA-uddannelser. Pas på, advarer ekspert.

Udvikling af personlige ledelseskompetencer er skoleskemaets nye sort, når de studerende på verdens bedste lederuddannelse, MBA, sætter sig til rette på skolebænken. For i en forretningsverden fuld af omvæltninger er det ikke nok at have øje for strategiske modeller og analytiske værktøjer.

Nutidens virksomhedsledere skal være i stand til at samle medarbejderne om populære og upopulære beslutninger. Men interpersonel intelligens er en muskel, der skal trænes. Derfor er flere danske MBA-uddannelser i gang med at gøre personlig udvikling og ledelse til en større del af uddannelsen end hidtil.

DI

»Vi ser en tendens til, at MBA-uddannelsen har bevæget sig fra udelukkende at have fokus på de mere hårde fag som økonomi og strategi til nu også at have fokus på den blødere del af ledelsesopgaven. Derfor er vi på CBS også opmærksomme på det,« siger Christian Tangkjær, vicedekan for MBA-uddannelsen på CBS.

Både Niels Brock og den private skole AVT Business School har større fokus på personlig udvikling end tidligere. Begge steder bliver september skudt i gang med et fagligt program, hvor personlig ledelse og udvikling bliver prioriteret endnu højere.

MBA

»Når vi taler med virksomhederne om, hvad vi skal træne medarbejderne til, efterspørger mange personlige, ledelsesmæssige kompetencer,« siger Jesper Nytoft Bergmann, administrerende direktør for AVT Business School og tilføjer:

MBA

»Mange er udfordrede på deres forretningsmodel, og det stiller enormt store krav til de ledelsesmæssige kompetencer, som en leder skal have. Ét er at regne det ud på et intellektuelt plan og tegne strategien. Noget andet er at få medarbejderne med på den.«

På Niels Brock oplever man også efterspørgslen fra de studerende. Frederik Bjørn Nellemann, leder af MBA-uddannelsen, tager samtaler med alle kommende MBA-studerende. Ofte popper behovet for at få praktiske værktøjer til ledelse op blandt de studerendes forventninger til deres uddannelse. Derfor er Niels Brock også klar med et udvidet fokus på personlig ledelse på MBA-udannelsen til september.

»Det er vigtigt at bevare MBAens akademiske ballast samtidig med, at man gør den til en praktisk færdighed,« siger Frederik Bjørn Nellemann.

Hos den private MBA-udbyder Henley Business School genkender man efterspørgslen på personlig udvikling og ledelse i MBA-uddannelsen. Men personlig udvikling har været en del af uddannelsen hos Henley de seneste 20 år, påpeger Adam Altenburg, leder af MBA-programmet på Henley Business School.

Ikke desto mindre skaber nutidens forretningsverden præget af massive forandringer og omvæltninger et »stort behov« blandt Henleys studerende for at blive klædt på ikke blot fagligt, men også i forhold til at lede medarbejdere gennem forandringer, fortæller han.

»Personlig ledelse er noget af det, vi taler allermest med vores kommende MBA-studerende om,« siger Adam Altenburg.

Medarbejderne skal gå med

Når virksomheden Sitecore sender sine ledere og mellemledere på lederuddannelse, står personlig udvikling også højt på listen over krav til uddannelsens indhold, fortæller Anja Liliendahl Stapelfeld, vice president HR i Sitecore og indehaver af en CBA fra AVT Business School. For det er helt afgørende, at ledernes interpersonelle kompetencer bliver styrket som et led i en bekostelig MBA-uddannelse.

»Tidligere har man som leder bare sagt: »Det er sådan, vi gør«. Nu bliver man nødt til at engagere folk mere, for der bliver stillet spørgsmål på en helt anden måde end tidligere. Du kan se det på yngre generationer – fra børnehavealderen vil de ikke bare gøre ting, de vil have at vide, hvorfor de gør det. Det vil vi også som voksne mennesker, nogle gange tør vi bare ikke sige det højt. Derfor bliver lederne nødt til at være klædt på til det,« siger hun.

Derfor er det helt afgørende, at Sitecores ledere og mellemledere i forbindelse med en MBA også bliver trænet i at »have folk med sig, ikke imod sig,« mener Anja Liliendahl Stapelfeld.

Personlighed på jobbet

Fokuseringen på ledernes person er en del af en årelang bevægelse mod mere personlighed på jobbet, mener ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup.

»Det nye er, at den verden, fremtidens MBAer skal mestre, er »VUCA« – Volatile, Uncertain, Complex, Ambiguous – som er et af tidens begreber. For at kunne overleve i et marked karakteriseret ved den form for kaos, skal virksomheder både kunne levere nicheagtig ekspertviden og en bred forståelse. Det kræver samarbejde på en helt anden måde, end vi kender det. Samarbejde mellem konkurrenter, hurtigt skiftende samarbejder, samarbejder mellem forskellige faggrupper. At indgå i – og lede – den form for samarbejde kræver meget stærke personlige kompetencer,« skriver hun i en mail til Berlingske Business.

Men selv om den nye verden er kaotisk og kalder på personligt lederskab, har lederne stadig brug for at mestre modeller og metoder, påpeger Charlotte Mandrup:

»Faren er, at vi begynder at tro, at proces er alting. Det er det ikke. Specifik viden og sikre metoder vil fortsat være nødvendige. Så i stedet for kun at beherske content, skal vi også kende til robuste metoder og kunne bruge os selv i samarbejde og ledelse.«

Mig, mig, mig

Det er positivt, at lederuddannelserne har fået øjnene op for den emotionelle del af ledelse, mener Kai Hammerich, headhunter og landedirektør for Korn Ferry.

For ledelse er en balanceakt mellem emotionel og logisk intelligens, hvor sidstnævnte traditionelt set har haft størst vægt i organisationerne, der udklækker kommende topledere, fortæller han.

Men fokuseringen på lederens personlige udvikling har også en negativ klang, påpeger Kai Hammerich.

»Det negative er, at vi lever i et samfund, hvor der er en konstant opstigning i Maslows behovshierarki. Derfor er folk mere interesserede i sig selv. Man kan stille spørgsmålet, om det er, fordi de vil være bedre ledere, eller fordi de vil forstå sig selv – om der er en underliggende narcissisme i det. Jeg tror, det er begge dele,« siger han.

»Vi er klart af den overbevisning, at dygtige og autentiske ledere aldrig taler om sig selv. De taler altid om teamet. Når jeg headhunter, bliver jeg altid nervøs, når jeg hører folk fortælle om alt det gode, de har gjort, uden at nævne, at der var andre mennesker involveret,« siger Kai Hammerich.

Vi lever i en tid, hvor jeg’et fylder meget, mener Christian Tangkjær, vicedekan for MBA-uddannelsen på CBS.

»Både i karrieremæssige sammenhænge, men også i de relationer, vi er en del af i virksomheder og organisationer, kommer det øgede fokus på »mig« til udtryk – altså: Hvem er jeg, og hvad står jeg for?,« siger han.

Christian Tangkjær mener, at tendensen inden for MBA-uddannelserne er et udtryk for, at vi har et større behov for at mærke os selv i det, vi laver og arbejder med. Men ifølge Kai Hammerich kan man som leder og medarbejder glemme noget vigtigt, når fokus på jeg’et tager over.

»Ledelse og business er en teamsport. Stærke virksomheder er grundlæggende drevet af team af mennesker, som vil det samme og kan få tingene til at fungere mellem sig,« siger Kai Hammerich.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen