Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Nyd det, du er i - fem tegn på, at du er det rette sted

jsv
Du må gerne hvile i det job, du har – du skal ikke hele tiden videre. Du kan være det rette sted, og det er okay ikke konstant at udvikle sig og stræbe efter noget andet, end det man har, siger karriererådgiver i IDA Jeanette Svendsen.

Vi er vant til at få tudet ørerne fulde af, at vi hele tiden skal udvikle os og prøve nyt. Men du kan også tage et bevidst valg om, at du er der, hvor du vil være nu og her – og så nyde det, siger karriererådgiver i IDA Jeanette Svendsen.

Vi kan ikke åbne en avis, et blad, en blog, et socialt medie eller en hjemmeside uden at få at vide, at udvikling er et must på arbejdsmarkedet. Men vi skal også kunne hvile i det, vi er i lige nu – og nyde, at man er det rette sted i karrieren.

Det er karriererådgiver i IDA Jeanette Svendsen, der peger på, at vi godt i vores karriere må have perioder, hvor vi nyder jobbet, opgaverne og den nuværende position. Hun kommer her med fem tegn på, at du er det rette sted.

»Det første tegn på, at du er det rette sted, er, at du hver mandag tager glad på arbejde. Du har masser af arbejdsglæde og er fyldt med energi, fordi du har en masse spændende opgaver, som du brænder for,« siger Jeanette Svendsen og henviser til fem gode råd til at give jobbet mening.

Tillykke du er på rette hylde

Det kan være meningsgivende at være i dit nuværende job, din nuværende position og vedligeholde dine nuværende kompetencer. Derfor skal du ikke føle, at du skal søge et job, fordi du har været 10 år i en virksomhed. Det er du ikke nødt til.

»Et andet tegn på, at du er på rette hylde er, at du føler, at du udvikler dig personligt og fagligt. Lærer du noget, har du det sjovt, bliver anerkendt og har indflydelse på dit job – hvorfor skulle du så søge nyt arbejde?« siger Jeanette Svendsen og fortsætter:

»Især fordi nissen flytter med. Du skal i hvert fald tænke meget over, hvad det er du leder efter – for måske er det det samme et nyt sted. Er du utilfreds, så find ud af tendenser og mønstre i det, der gør dig utilfreds, og se om du kan få ændret det i hverdagen.«

Du skal sige tillykke til dig selv – mange andre misunder dig – hvis du stadig finder glæden og lykken i det job, du er i. Du har fundet den rette hylde.

11BUSNilab-Rona-150817.jpg

Godt forhold til chefen og kollegerne

Det tredje og fjerde tegn på, at du er det rette sted, er, at du både har en god relation til din chef og til dine kolleger.

»Har du et godt samarbejde med din chef, som kan se, hvad du kan og spiller dig god og anerkender din indsats, skal du være glad. Relationer bygget på tillid og respekt giver meget arbejdsglæde,« siger Jeanette Svendsen.

Det samme gælder dine kolleger. Er du i et miljø, hvor I sparrer fagligt, og I har det socialt godt sammen, kan du også knibe dig i armen over, at du er det rette sted.

»Kan du både levere gode resultater og have det sjovt, mens du gør det, så er du heldig. Spiller dig og kollegerne hinanden bedre og dygtigere, skal du være taknemmelig,« siger Jeanette Svendsen.

Syv dårlige grunde til at kvitte jobbet

akademikere

Når jobbet giver mening

Det sidste og femte tegn på, at du er det rette sted, er, når du føler, at du gør en forskel.

»Når du ved, at det, du udfører på dit arbejde, giver mening for dig selv, virksomheden, kunderne, kolleger og måske samfundet, så er du det rette sted. Det er en følelse, som mange forgæves jagter i karrieren,« siger Jeanette Svendsen.

Det handler også om timing

At være det rette sted i karrieren, handler også meget om timing, mener hun.

»Timingen i livet er, at der kan være noget nu og her, der er vigtigere end at udvikle sig – det kan være små børn, sygdom på hjemmefronten, ægtefællens karriere – og her handler det om at tage et bevidst valg om, at for eksempel en MBA ikke harmonerer med ens samlede liv lige nu, men i stedet kan komme på et senere tidspunkt,« siger Jeanette Svendsen, der samtidig slår fast, at det ikke er det samme, som at man sætter hele sit liv på hold. Det handler om at prioritere det vigtigste her og nu – og være bevidst om, at du har et langt karriereliv foran dig.

Accepter den du er

Det kræver lidt mod at sige, at nu har jeg fokus på at være mor, far, bror, søster eller kæreste – og derfor har jeg brug for lidt ro på mit arbejdsliv.

»Der er også den sandhed, at vi ikke alle skal stræbe efter det store lederjob eller den unikke specialist-stillling. Det afgørende er, at vi bruger vores styrker, evner og talenter i vores arbejdsliv og trives i det. Så vi skal selvfølgelig tænke over, hvordan vi får det i spil,« siger Jeanette Svendsen.

Det er også vigtigt, at du accepterer dig selv, som du er. Det gør det lettere at være teflonbelagt overfor andres forventninger om, hvordan du burde udvikle dig eller rykke i arbejdslivet.

»Du skal på ingen måde bruge hele dit arbejdsliv på at lave om på dig selv. Du skal selvfølgelig have blik for, hvor du er udfordret og har svagheder, men du skal jo i højere grad have fokus på det, du er god til. Du skal acceptere den, du er, og sætte det i spil på den bedst mulige måde,« siger Jeanette Svendsen.

23BUSPix2-Daniel-Skov-Ander.jpg

Nyd nu’et

Selvom du har fundet den rette hylde, skal du på et tidspunkt finde fornyelse, så du ikke bliver træt af jobbet. Men lige nu skal du nyde det.

»Nyd nu lidt, at du er i det rigtige job – og lad vær med at tænke de typiske tanker som: Hvad nu hvis jeg havde et andet arbejde? Hvad nu hvis jeg havde en anden chef? Hvad nu hvis jeg havde valgt noget andet, var jeg så blevet mere lykkelig? Der er masser af eksempler på dårlige grunde til at kvitte jobbet,« siger Jeanette Svendsen og fortsætter:

»I stedet for at leve i fremtiden, så lev i nuet – og få det bedste ud af det.«

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk

People waiting for job interview

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen