Berlingske Business

Nej til drømme- studiet behøver ikke at give lavere løn

17BUSStudie-171401.jpg
Første studiedag på Københavns Universitet.Foto: S. Læssøe

Det behøver ikke at have store konsekvenser, at unge ikke får de ønskede studiepladser. De ender ofte alligevel med at få lige så lang uddannelse og lige så høj løn.

Jeg ville helst have været optaget på jura­studiet, men jeg kom desværre ikke ind. Cirka sådan kan det lyde fra mange hundrede unge hver sommer, når de får at vide, hvilken uddannelse de er kommet ind på.

Men for de unge er der ingen grund til at græde over spildt mælk. Selv om de ikke kommer ind på drømmestudiet i første hug, betyder det ikke, at de klarer sig dårligere på en anden uddannelse eller senere ender med at få en lavere løn.

Students in the library

Det viser en helt ny undersøgelse fra den uafhængige forskningsenhed Rockwool Fonden. I undersøgelsen har fonden set på to forskellige grupper af unge. Den første gruppe havde karakterer, så de kom ind på drømmeuddannelsen. Den anden havde karakterer, så de lige netop ikke kunne komme ind. Herefter har fonden set på, hvor meget uddannelse de to grupper har efter 11 år. Og resultaterne viser, at de to grupper har klaret sig stort set lige godt. De har nogenlunde lige stor chance for at have gennemført en videregående uddannelse, og de har samme antal års uddannelse. Deres løn er ligeledes den samme.

På den baggrund når Rockwool Fonden frem til følgende:

»Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse.«

Tager lidt længere tid

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var der i juli i år et rekordstort antal unge, som søgte ind på en videregående uddannelse. Mere præcis var der tale om 94.061 personer. Efterfølgende blev 66.439 personer optaget.

Undersøgelsen fra Rockwool Fonden omfatter unge, der i årene fra 1994 til 2002 har søgt ind på en videregående uddannelse med adgangsbegrænsning.

Fonden konstaterer, at når de unge, som i første omgang får nej til at blive optaget, alligevel ender med at få en lang uddannelse, skyldes det, at de har så gode karakterer, at de fleste bliver optaget på en anden videregående uddannelse.

09BUS20160808-175748-4-1808.jpg

Her klarer de sig lige så godt, som hvis de var kommet ind på deres førsteprioritet.

»I gennemsnit bliver de dog først færdige med deres uddannelse cirka tre til fire måneder senere end dem, der blevet optaget direkte på deres førsteprioritet. Det skyldes, at de først påbegynder deres uddannelse året efter den første ansøgning,« skriver Rockwool Fonden i undersøgelsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen