Berlingske Business

Møllebyggeren om sit erhverv: »Det er en frygtelig udvikling«

06BUSGamle-haandvaerk-Moell.jpg
Overskrift
De gamle håndværk - Møllebyggeren Michael Jensen
 

Uddannelsen hører til historiebøgerne, og i dag er der kun to tilbage i Danmark. Møllebyggeren har lige nu travlt, men udfordringer er ikke et fremmedord i værkstedet.

Den sarte duft af træ blander sig med kulden. Savsmuldet ligger som et tæppe henover det kolde gulv. Og enorme lærketræsbjælker hviler ved siden af hinanden i det 2.000 kvadratmeter store værksted i Nordvestsjælland.

Og midt i det himmelhøje lokale dukker møllebyggeren op.

»Michael Jensen,« siger han og rækker hånden frem.

En mand, der er bygget af tre ting. Det skal man være for at arbejde med møller, lyder det.

 

»Du skal være fanatiker, entusiast og tosset. Det er ikke noget, du bliver rig af, det er hårdt og det er bøvlet. Ej, det kan godt være, at man skal være lidt mere tosset end kun en tredjedel,« siger han lavmælt, mens det sidste ord bliver kvalt i et stille grin.

På svendebrevet står der tømrer, men kroppen siger noget andet. Han er møllebygger – helt ind til den mindste knogle.

»Min kone plejer at sige, at firmaet er min elskerinde,« siger han.

»Jeg føler en forpligtelse til at holde møllerne ved lige. Selv om det er en kamp. Det bliver jeg nødt til. Men et eller andet skal man jo lave, og det er det her, jeg kan, så kan jeg vel ligeså godt få det bedste ud af det.«

Allerede som 12-årig kom han på lønningslisten i sin fars møllebyggerværksted. Faren, som i 1978 overtog sin gamle mesters firma, der blev grundlagt helt tilbage i 1882.

De faldne håndværk: Møllebyggeren

Efter oplæring af sin far og sin fars mester overtog Michael Jensen firmaet, da faren pludselig døde i 2008. Firmaet hedder stadig Møllebygger John Jensen efter faren.

»Vi var begyndt på et generationsskifte. Til at starte med forsøgte han at fraråde mig det kraftigt. Han mente, jeg skulle spærres inde, for der var nemmere måder at dø af sult på, som han sagde. Men nu har jeg altid haft problemer med at høre efter, og jeg tror også, han er ganske tilfreds med, at jeg ikke hørte efter. Det gik jo stødt og roligt,« fortæller Michael Jensen.

Earth, Wind & Fire spiller stille i baggrunden. Ordene »Do you remember?« har en ironisk eftersmag, når man står i et værksted, der sikkert minder om så mange andre, men skaber noget, som bringer de fleste tilbage i tiden. I dag er der kun 600 møller tilbage i Danmark, hvor godt 50 er funktionsdygtige. Inden for de sidste 10-12 år er cirka en mølle gået tabt om året, fordi de forfalder.

Møllebyggerne er også forsvundet. I dag er der kun to tilbage i Danmark. Uddannelsen lukkede i begyndelsen af 70erne, så Michael Jensen »er det tætteste, man kommer på en møllebygger herhjemme,« som han siger.

I gamle dage skulle man også et år i lære hos smeden for at blive møllebygger, da en mølle, udover at bestå af træ og sten, også er bygget af stål. Michael Jensen har da også både esse og smedeafdeling i værkstedet, men han tager ikke lærlinge ind, som møllebyggerne gjorde tidligere.

»Hvorfor skulle en stakkels ung mand ofre fem-syv år af sit liv på at blive uddannet til noget, som måske ikke har nogen fremtid. Det vil jeg ikke byde folk,« forklarer den nu 42-årige møllebygger.

For solen skinner ikke ligefrem i retning af møllefaget. Udenfor regner det, og indenfor drypper det ned gennem et hul i taget.

»Det er en frygtelig udvikling. Der er en del møller, der står og godt kunne reddes, men viljen mangler ligesom lidt. Ved almindelige møller er det en kamp. For de skal helst være den største, den ældste eller andet specielt. Dybbøl Mølle, der egentlig ikke er særlig speciel, det er bare en stor gravsten, den kan blive bevaret. Der er mange møller, der er meget mere spændende, men dem er der ikke opmærksomhed på.«

27BUShattemager-med-roed-ha.jpg

Lige nu har de travlt. Michael Jensen og hans syv ansatte. Der ligger et krøjeværk, det, der drejer møllehatten, klar til Kastellet i København.

Tanken om at slippe krøjeværket helt virker utopisk for Michael Jensen. Han kalder selv interessen for faget en »genfejl«, men man mærker tydeligt, at det ikke kun er en interesse eller et erhverv for ham. Det handler om at bringe et stykke kulturarv videre.

»Møllen er jo den første maskine, der kom til i hele industrialiseringen. Den frigav noget arbejdskraft, så landet begyndte at udvikle sig. Man brugte jo møllen til at trække de første maskiner, savværk og selvfølgelig mel. De lavede krudt, farver og pudder til parykker i middelalderen. Så begyndte man så senere med strøm,« fortæller Michael Jensen.

Derfor er det også med de klassiske principper og gamle teknikker, at en mølle bliver repareret eller bygget. Saven har godt nok fået en elmotor, men al tømmer bliver stadig høvlet. Stemmejern, træhamre og økser ligger sporadisk i værkstedet, efterladt der hvor de sidst blev brugt.

»Kulturarvsstyrelsen har nogle normer, man skal holde sig indenfor. Der er også nogle retningslinjer for, hvordan man restaurerer og vedligeholder gamle ting og håndværk. Man skal bruge de gamle traditioner med tømrersamling, bevare så meget som muligt af det gamle træ – hvis du har en bjælke på seks meter, og den er rådden ude i begge ender, så lapper du i hver ende, du skifter ikke hele bjælken. Du skal bruge de samme træsorter og arbejdsprincipper,« fortæller Michael Jensen.

Men det er langtfra alle, der gør sig bekendt med normerne inden for møllebyggeri. Moderne tider mærket af en finanskrise trækker uvedkommende til sig. Tømrerne.

»Jeg har ikke noget imod konkurrence, men en tømrer, der kommer ind og ikke ved, hvad han roder med, hører ikke hjemme. Måske er han lidt billigere, men i bedste fald laver han noget forkert, hvor der ikke sker noget, eller også ødelægger han en hel masse. Fjerner nogle spor, fjerner historien og laver om på møllen. Nogle gange laver de så graverende fejl, at møllen er smadret.«

31BUSbødker.jpg

Alt i dag skal i udbud. Prisen bliver presset helt i bund af tømrer eller bådebyggere, der vil have fingrene i møllerne.

»Jeg bliver nødt til hele tiden at skulle være oppe på mærkene. Ude at opsøge og finde arbejde. Jeg skal slås for at få lov til at lave et håndværk, som jeg er tilfreds med. Nogle gange er priserne presset så langt ned, at det vil jeg slet ikke lave det til. Hvis det skal være så dårligt, så vil jeg ikke lægge navn til,« siger Michael Jensen.

Udfordringen er, at man ikke prioriterer de historiske møller. Forskellige møllefonde gør meget for at bevare de gamle møller, men pengene skal komme et sted fra. Mange møller er kommunalt ejede, så spørgsmålet ender ofte på, hvorfor man skal bruge to millioner på en mølle, når skolens tag er utæt, fortæller Michael Jensen.

Men den rækkefølge resulterer i, at fremtiden for møllebyggeren er temmelig »dyster«.

»Man skal begynde at forstå, at hvis man vil bevare sin kulturarv, som der er mange gode intentioner om, så må man også bevare folk, der kan lave det. Men så er der dem, der vil sige, at man bare kan hive nogle hollændere op. Ja, hvis man vil have en hollandsk mølle. Der er meget forskel i byggeteknikker og metoder. Hvis man vil bevare det gamle herhjemme, så bliver man nødt til at bevare møllerne og møllebyggerne.« Hvad gør du selv for at ændre situationen?»Jeg prøver at råbe folk op. Gøre opmærksom på de problemstillinger, der er. Vi kan jo sagtens bære to firmaer herhjemme, men så skal de også prioritere og tage hånd om det og lade dem, der kan arbejdet, gøre arbejdet.«Det er ikke kun hans egen sult, han tænker på. Hans søn på 11 år, som allerede har fået et lille arbejdsbord i det store værksted, bliver måske næste generation i møllebyggerfirmaet.

»Han påstår jo hele tiden, at han vil gå i farmands fodspor. Ligesom mig selv. Så for hans skyld håber jeg da, at der er nogen, der besinder sig. Men jeg kan da godt forstå, hvis han løber skrigende væk.«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen