Berlingske Business

Microsofts danske topchef: Det er en befrielse at blive fyret

02BUSMarianne-Dahl-Steens#2.jpg
Overskrift
»Det er nemmere at være rollemodel for en ny kultur, når man ikke ved en skid.« 43-årige Marianne Dahl Steensen har allerede oplevet forandringer på stribe, og den danske Microsoft-topchef ved, at endnu flere venter forude. Foto: Søren Bidstrup
 
 
 
 

Som topchef skal man sætte fokus på det gode, sige tingene højt og indrømme, at man ikke ved det hele. Sådan lyder det fra Marianne Dahl Steensen, topchef for Microsoft Danmark, i Business-podcasten »Hjørnekontoret«.

Da Microsofts globale topchef, Satya Nadella, kom til roret i 2014, bragte han sin innovative tankegang med sig og indførte nogle fundamentale ændringer i en af verdens mest værdifulde virksomheder.

Det betød blandt andet et generationsskifte flere steder i den globale organisation, hvor nye og yngre kræfter kom til mange steder – og for Marianne Dahl Steensen blev det startskuddet på hendes rolle som administrerende direktør for Microsoft Danmark.

»Der er sket en kæmpe forandring af virksomhedskulturen, fordi vi er i gang med en transformation fra det, vi var, til det, vi skal være. Derfor er der også brug for en ny ledelsesstil og nogle andre typer af mennesker,« fortæller Marianne Dahl Steensen i det nyeste afsnit af podcasten »Hjørnekontoret«.

27BUSPix-Morten-Albaek-1229.jpg

Da hun kom til Microsoft for at stå i spidsen for det danske selskab, havde hun haft flere ledende stillinger hos TDC og senest en stilling som privatdirektør hos Codan Forsikring. Og det var erfaring på både godt og ondt.

»Jeg lavede en masse fejl, da jeg kom ind i Codan. Jeg kom med den typisk kritiske holdning til det, jeg så. Og det er jo ikke sådan, man får folk med sig. Så da jeg begyndte i Microsoft, var jeg meget bevidst om at sætte fokus på det gode og tale om det, der kunne bygges videre på,« forklarer hun.

26BUSPix-Hj-rnekontoret-102.jpg

Jobbet hos Codan Forsikring endte med en fyreseddel til Marianne Dahl Steensen. Noget hun aldrig havde prøvet før. Men det har hun lært af, og hvor overraskende det end lyder, har hun tidligere udtalt, at man tidligt i sin karriere skal skynde sig at blive fyret.

»Så kommer man forbi den frygt. For mange karrieremennesker er det den helt store frygt at blive fyret eller træffe en dårlig beslutning, men det var en kæmpe befrielse at komme igennem det og få sit drømmejob på den anden side,« lyder det fra Marianne Dahl Steensen, der har en meget mere ydmyg tilgang til sin nuværende rolle.

»Jeg er ung, jeg er kvinde, jeg kommer ikke fra industrien. Jeg er på mange måder meget anderledes fra de tidligere direktører. Så jeg behøver ikke at overgøre det.«

Artiklen fortsætter under billedet
Marianne Dahl Steensen, direktør for Microsoft
Marianne Dahl Steensen fik sit drømmejob, da hun blev direktør for Microsoft. Foto : Søren Bidstrup

13BUSGLOBE-CBS-Koebenhavns-.jpg

En topchef med holdninger

Med det, hun selv kalder drømmejobbet, har Marianne Dahl Steensen også sagt ja til en offentlig profil, og Microsoft har fået en administrerende direktør, som ikke er bange for at gå offentligt med sine holdninger til omverden.

Modsat mange andre erhvervsledere blander hun sig gerne i debatten om alt fra integration af flygtninge til digitalisering og ligestilling. Hendes profil på Twitter hedder @LivogStormsmor, og hun kalder sig feminist.

»Det er helt okay i Microsoft. Det er faktisk en forventning, at jeg har en holdning til det, der sker i Danmark og i Europa. Microsoft er heller ikke decideret apolitisk – vi har for eksempel været meget aktive omkring Trumps indrejseforbud og Paris-aftalen,« forklarer Marianne Dahl Steensen – men indrømmer, at hun ikke udtalte sig om noget politisk det første halvandet år i virksomheden.

Split

Men tingene skal helst frem i lyset, hvis man spørger Marianne Dahl Steensen. Og topchefen, der ikke havde nogen erfaring fra IT-branchen inden jobbet hos Microsoft, har heller ikke selv noget problem med at sige »det ved jeg ikke« højt.

»Hvis nogen spørger mig, om vi skal A eller B, så må jeg nogle gange svare: »Hvis det er mig, der skal svare på det spørgsmål, så ser det godt nok skidt ud. Jeg har kun to års erfaring i den her branche, så hvad synes du?« fortæller hun.Det mener hun ikke, hun mister respekt på. Tværtimod.

»Det er en del af den kultur, vi gerne vil have. Vi skal gå fra »det vi ved« til »det vi skal lære«, og det er nemmere at være rollemodel for en ny kultur, når man ikke ved en skid. Man skaber en tryghed omkring det ikke altid at vide men at prøve og turde,« forklarer Marianne Dahl Steensen.

Artiklen fortsætter under billedet
Marianne Dahl Steensen, direkt
Marianne Dahl Steensen har ikke sit eget kontor hos Microsoft. Foto : Søren Bidstrup

 

Brancheskift og fremtidsudsigter

At hun er åben omkring de ting, hun ikke ved, er dog ikke ensbetydende med, at Marianne Dahl Steensen ikke har sat sig ind i tingene.

»Et brancheskift er tidskrævende. Du skal forstå sproget, forretningsmodellen og produkterne. Det er vanvittigt hårdt de første seks måneder, fordi man skal have fat i rattet hurtigt for at fastslå sin autoritet i organisationen, samtidig med at man skal lære rigtigt meget,« forklarer hun.

 "Kvinder på toppen" i Gorrissen Federspiel Axel Towers.

Fra konsulentbranchen til telebranchen, forsikringsbranchen og IT-branchen. I en alder af 43 år har Marianne Dahl Steensen allerede tilføjet en del brancheskift til CVet. Om et nyt er en del af hendes fremtidsplaner, eller om hun bliver i Microsoft, må tiden vise:

»Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg er i Microsoft om tyve år. Men i sommerferien ryddede jeg op i nogle skuffer og fandt mit stillingsopslag, der var lavet for tre år siden. Alt det, der stod i det, er slet ikke det, jeg laver i dag. Det udvikler sig simpelthen så hurtigt lige nu, at jeg måske bliver lidt længere tid, end jeg forestiller mig.«

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen