Berlingske Business
11:27Små stigninger på europæiske børser

Medieskandaler fremmer socialt ansvar

BRITAIN/
Foto:

I mange tilfælde er det alvorlig dårlig omtale, der får virksomheder til at sætte fokus på bæredygtighed eller social ansvarlighed, oplever forsker, som har analyseret corporate social responsibility, CSR, i danske virksomheder. Tendensen bekræftes af flere virksomheder med en stærk CSR-kultur.

Pres fra medarbejderne, ønsket om at være en moderne virksomhed og andre faktorer kan få virksomheder til at tage et socialt ansvar på sig og arbejde med CSR, corporate social responsibility. Men hvad der i høj grad kan sætte gang i processen, er, hvis virksomheden ender på avisernes forsider med en rigtig dårlig sag.

Den tendens har adjunkt og ph.d. Anne Roepstorff, CBS, øjnet i arbejdet med sin nye bog om virksomheders sociale ansvar, »CSR – virksomheders sociale ansvar som begreb og praksis«.

pix-Twitter

»Ofte er der flere motiva­tionsfaktorer bag, når en virksomhed går ind i CSR. Men det ser ud til, at skandaler har en stor betydning for hvornår og hvordan, man kommer i gang. Ikke sjældent ligger der en konkret anledning bag, som gør, at det bliver sat i værk. En begivenhed, som ryster ledelsen så meget, at den vender sit blik imod virksomhedens måde at drive forretning på,« siger Anne Roepstorff, der blandt andet peger på IKEA og Novo Nordisk som virksomheder, hvis vægt på social ansvarlighed igennem årene er blevet accentueret for at råde bod på dårlige sager.

Krise som katalysator

I dag er begge virksomheder kendt for at have en stærk CSR-kultur, og begge genkender tendensen. Faktisk har Novo Nordisk netop bidraget til en ledelseshåndbog med en artikel om social ansvarlighed.

»Deri skriver vi også om krisen som katalysator,« siger funktionschef og ansvarlig for arbejdet med socialt ansvar i Novo Nordisk Susanne Stormer.

Stakeholders inddraget

Fire sager mener Novo Nordisk selv har været skelsættende for deres arbejde med CSR.

Første gang var i begyndelsen af 1970erne, hvor en amerikansk forbrugerorganisation stillede sig kritisk over for brug af enzymer i vaskepulver. Siden kom i 1990erne en sag om genmodificerede organismer (GMO), som ændrede måden, hvorpå virksomheden arbejdede med sine relationer til stakeholders, som herefter blev inviteret til dialog. Lige efter årtusindeskiftet kom Novo Nordisk i vælten for – uden selv at producere AIDS-medicin, men for at værne om patenter – at gå imod den sydafrikanske regerings ønske om at lave kopimedicin til AIDS-ramte.

Medierne

»Med den sag fik vi understreget og accelereret det arbejde, vi allerede havde sat i gang for at skaffe bedre adgang til sundhed i udviklingslandene. Vi startede Verdensdiabetesfonden og satte penge af til at investere i bedre adgang til diabetesbehandling,« fortæller Susanne Stormer, der nævner Oil-for-Food-skandalen, som den seneste krise. Den har ført til et øget fokus på forretningsetik i hele organisationen.

Formaldehyd og børn

I IKEA var det Billy-reolen, der i midtfirserne viste sig at indeholde for meget formaldehyd, som satte ekstra fart på et allerede spirende CSR-arbejde.

»Der fandtes før da krav til produkters indhold. Men sagen førte til en proces, som vi i dag kalder, The I-Way – IKEAs code of conduct, som gælder alle vores produkter og omfatter alt fra kemikaliespecifikationer, testmetoder, arbejdsmiljø, sociale forhold og børnearbejde, som vi ikke tillader i vores produktion,« fortæller Jonas Engberg, sustainability responsible, IKEA.

Sidst i 1990erne kom det frem, at børn i det såkaldte Carpet Belt i blandt andet Indien lavede en del af IKEAs produkter.

»Den sag medførte, at vi indledte et strategisk samarbejde med Unicef og Red Barnet. I dag er der global bevågenhed omkring problematikken, og vi er med til at gøre en indsats for at ændre de samfundsstrukturer, som fører til børnearbejde, f.eks. ved at støtte kvinderne i de samfund,« fortæller Jonas Engberg.

Krav vil stige

Helt afgørende er det, at CSR-indsatsen kan dokumenteres, pointerer Susanne Stormer:

»Kravene til os som virksomhed vil blive større. Som global virksomhed kan man aldrig gardere sig 100 pct. mod »sager«, men være forberedt på at kunne redegøre for, hvordan man arbejder – og på at rette op på forholdene, hvis de ikke er i orden.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen