Berlingske Business

Lederen er firmaets maskinrum

Mellemlederen er hverken en dødvægt i organisationen eller en bremseklods for forandring, men et vigtigt knudepunkt.

»Virksomhedens succes kan afhænge af, at man har de rigtige mellemledere. Og at mellemlederne har det rette råderum. Vi ser i dag en tendens til, at mellemlederen i højere grad er personaleleder, og samtidig spiller mellemlederen en vigtig rolle for udvikling og implementering af strategier og forandringsprocesser.«

Sådan siger Henrik Holt Larsen, professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School og formand for tænketanken Ledelse i øjenhøjde i Danmarks Erhvervsforsknings Akademi, DEA.

DEA udgav i efteråret en hvidbog med konkrete anbefalinger til nutidens og fremtidens mellemledere. Hvidbogen gør op med forestillingen om, at mellemlederen har udspillet sin rolle i den moderne organisation. Mellemlederen lever i bedste velgående, men rollen er og har været under stærk forandring. Den traditionelle arbejdsleder eller linjeleder, der på lavere ledelsesniveauer tilrettelægger arbejdet for sine underordnede, er en uddøende race, mens mellemlederen, der har formået at tackle overgangen fra industri- til vidensamfund lever og har det godt. Der kan i dag, viser analyser, være flere ledere placeret i de mellemste ledelseslag end tidligere, og de har en afgørende betydning for private og for offentlige virksomheders konkurrencekraft og værdiskabelse.

»For 15 år siden udråbte man mellemlederen til en uddøende race. I dag har vi erkendt, at mellemlederen er et afgørende knudepunkt i den moderne ledelse og at ledelse udgør en faglighed i sig selv. Mellemledernes rolle handler i høj grad om at skabe vide rammer,« siger Stina Vrang Elia, der er daglig leder af DEA og underdirektør i FUHU, (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse), som arbejder med visioner for fremtidens uddannelse og forskning, i tæt samarbejde med virksomhederne.

Alvidende skikkelse
DEAs hvidbog »Ledelse i øjenhøjde – mellemlederen i centrum« bygger i vidt omfang på interviews, forskningsresultater og seminarer, hvor den moderne mellemleders rolle er endevendt. For hvordan mestrer man som mellemleder de nye roller og de mange udfordringer og dilemmaer? Og hvordan kan man som organisation understøtte og drage nytte af de dygtige mellemledere?

»Resultaterne fra DEAs tænketank viser, at dagens mellemleder er den alvidende skikkelse, der befinder sig i virksomhedens maskinrum. Som mellemleder skal man være god til at lede og motivere. Man skal være i stand til at kommunikere og agere i krydsfeltet mellem topledelse, medarbejdere, kunder og kolleger. Samtidig med, at man skal kunne fastholde virksomhedens strategi og vision. Det kræver en professionel mellemleder, der konstant er i stand til at skifte perspektiv, og som har store kommunikationsevner,« siger Stina Vrang Elias.

Sammen med hvidbogen udgav DEA et »Kodeks for god mellemledelse«, der tager fat om kunsten på én gang at lede opad, nedad, udad og på tværs.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen