Berlingske Business

Kom med ind i New Yorks startup-miljø

Daniel Bertelsen

Daniel Bertelsen er CBS'er, men har for en stund smidt slipset og jakkesættet til fordel for New Yorks pulserende og kreative startup-miljø. Følg ham på Berlingske Business' Instagram-konto i denne uge.

»Velkommen til New Yorks startup-smedje.«

Sådan afslutter Daniel Bertelsen første indlæg på sin blog her på Business.dk om iværksætter-miljøet i New York. Ifølge Daniel er det et miljø fyldt med ex-bankers, McKinsey-konsulenter og go-getters, og hvor Janteloven for længst er blevet begravet.

I denne uge overtager Daniel Bertelsen Berlingske Business' Instagram-profil for at give alle følgere et dybere indblik i netop den verden.

Følg med på Berlingske Business' Instagram-konto her.

I den forbindelse har vi mailet ham fem spørgsmål om hans dagligdag på Manhattan.

1. Hvorfor er du taget til New York for at blive en del af iværksætter-miljøet på tværs af Atlanten?

»Det skete meget pludseligt. En af vores tidligere investment managers i SEED, forlod sin rolle i SEED Capital efter 4 år, for at blive COO i Templafy, som SEED investerede i tilbage i sin tid. I takt med at Templafy skal ind på det amerikanske marked, manglede de ekstra hænder på kontoret i New York for at komme up-to-speed, hvilket jeg godt vidste. Derfor luftede jeg idéen for ham og gav udtryk for, at det var noget jeg var yderst interesseret i, hvis de kunne bruge mig. Eftersom han (COO'en) havde gode erfaringer fra at arbejde sammen med mig i SEED, gav han mit forslag videre til Templafy's CEO, Christian Lund, som tilsluttede sig ideen. Herefter gik det rigtig hurtigt. Ti dage senere sad jeg i New York«.

daniel

2. Hvad har den største forskel været på startup-miljøet i Danmark og i New York været indtil nu?

»Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, for på den ene side er miljøerne meget ens, men på den anden side vidt forskellige. Jeg vil dog sige, at én ting viser sig mere synlig herovre - og det er adgangen til ressourcer. Er man baseret i NYC, så får du automatisk et enormt netværk og derved let adgang til værdifulde ressourcer, sammenlignet med hjemme i København. Ikke at der ej findes værdifulde ressourcer i København, for det gør der absolut, men det fremstår, som om kommunikationskanalen til ressourcerne er kortere herovre.«

1

3. Hvad driver dig i dit daglige arbejde?

»Nu arbejder jeg med investeringer i tech-startups hjemme i København, og det er meget drevet af mit ønske om at lære mere om processerne bag finansieringen, hvad investorer kigger efter, hvordan man evaluerer, opbygger og udtænker markedsløsninger, som man kan bygge en idé op omkring og generelt lærer at tænke problemløsende. Den lærdom, jeg får, er guld værd - for jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg selv godt kunne tænke mig at kaste mig ud i nogle lidt større projekter senerehen, end dem jeg har på sidelinjen lige nu.«

4. Hvor har du bosat dig i New York?

»De første par dage boede jeg på et værelse i en lejlighed hos en Wall Street banker på Upper East Side i Manhattan. Efterfølgende er jeg flyttet til Williamsburg i Brooklyn, hvor kontoret også ligger, og hvor kulturen er noget helt andet end Manhattan. Mit ønske var at opleve begge bydele, og det har jeg fået gjort. Hver dag tager jeg subway'en til og fra arbejde, ligesom adskillige andre millioner New York'ere - medmindre det bliver en rigtig sen arbejdsdag, så kan jeg godt finde på at tage en taxa hjem istedet, da de er relativt billige herovre. Der er flere gange, hvor jeg har arbejdet frem til midnat og ud på natten... og så magter man ikke altid en subway-tur, når man skal op igen kl. 7:00 næste morgen.

Derudover er subway'en herovre en ret anderledes oplevelse sammenlignet med Københanvns metro. Især i de tidlige morgentimer. Her står folk typisk og snakker højlydt i munden på hinanden eller over telefonen, på vej til og fra arbejde. Hvis man derimod kører med metroen i København, kan man nærmest høre en knappenål falde, eftersom vi danskere er langt mere private i vores offentlige adfærd.«

5. Hvor mange timer arbejder du om ugen?

»Det veksler lidt. De første par dage skulle jeg lige finde mig til rette og sætte mig ind i opgaverne og lære folk at kende. Så det var meget 9-17. Efterfølgende har jeg fået fordybet mig mere i opgaverne, og mine arbejdstider er blevet lidt længere. Jeg står typisk op kl. 7-8 stykker, hvor flere dage starter med et Skype-møde med kontoret i København kl. 9:00, hvorefter jeg så møder ind på kontoret i NYC omkring en 10-tiden. Jeg har også flere gange måttet arbejde til langt ud på natten, men det er jeg også vant til derhjemme. Sålænge man synes, at det man laver giver mening, er sjovt og spændende, så er det væsentligt lettere at lægge flere timer i det.«

Læs Daniels blog her.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen