Berlingske Business

Janteloven spænder ben for kvinder i topjobs

02BUSQBoz-konference.jpg
Med Marianne Granhøj som ordstyrer satte seminaret fokus på, hvorfor så få kvinder indtager pladser på de danske direktionsgange eller i bestyrelses-lokalerne. Foto: Nils Meilvang

Kvinder skal turde sige det højt, hvis de vil til tops. For det nytter ikke at have høje ambitioner, hvis ingen lægger mærke til det, lyder opsangen fra Mærsks talentchef.

På bagerste række sidder en ung kvinde med sin fire måneder gamle søn på skødet. Drengen græder lidt, mens kvinden hopper med venstre ben for at få ham til at falde til ro. Det lykkes kortvarigt.

Foran moren og hendes lille søn sidder i omegnen af 100 unge kvinder og nogle få mænd, som tirsdag er mødt op til et morgenseminar arrangeret af Sampension i samarbejde med Berlingske Business. Formålet med seminaret er at sætte fokus på, hvorfor så få kvinder indtager pladser på de danske direktionsgange eller i bestyrelseslokalerne.

De kvindelige talenter stormer frem som chefer i lagene lige under direktionsniveau, men det er langt de færreste kvinder, som når helt til tops i erhvervslivet. For selv om andelen af kvinder på de danske direktionsgange i løbet af de seneste mange år har været stigende, er mændene stadig langt foran.

Så hvad skal de ambitiøse kvinder gøre for at få plads øverst i ledelseshierakiet?

Det spørgsmål forsøgte ordstyrer Marianne Granhøj, som er partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, at svare på i samarbejde med dagens oplægsholdere Ricardo Sookdeo og Stinne Gerd Ulriksen. De er henholdsvis Head of Talent i Mærsk Gruppen og Business Development Manager i Grundfos i Schweiz.

02BUSSofie-I.jpg

Danskere prioriterer familielivet

Første oplægsholder er Ricardo Sookdeo. Det lyserøde slips står i skarp kontrast til hans mørke hud, og hans karakteristiske accent bærer præg af, at han har boet over hele verden. Nu bor han imidlertid i Danmark, og her har han som Head of Talent i Mærsk Gruppen lagt mærke til nogle ting hos danskerne, som kan være medvirkende til, at meget få kvinder indtager topstillingerne herhjemme.

Han fremhæver således, at danskerne er meget optagede af det gode liv. At vi er mere knyttede til vores familie end noget andet folkefærd, han har oplevet. Som eksempel fremhæver han Holland, hvor forældre i højere grad får hjælp udefra til at hente og passe børnene. Det er hans oplevelse, at det kan være vanskeligt at planlægge møder med forældre, som hver dag går tidligt for at hente deres søn eller datter i børnehaven.

Foruden den tætte tilknytning til familien mener Sookdeo også, at janteloven kan være en af de faktorer, der gør, at så få kvinder træder ind i virksomhedernes topledelser. Han mener, at kvinder skal turde sige det højt, hvis de vil til tops. Det nytter ikke at have høje ambitioner, hvis ingen lægger mærke til det. Ifølge Sookdeo er det afgørende at være fremme i skoene både som kvinde og som mand, ligesom det både er vigtigt at have forskelligartet erfaring med mange typer opgaver og at have international erfaring.

leder

International erfaring er afgørende

Det sidste kan dagens anden oplægsholder godt skrive under på. Som Business Development Manager i Grundfos i Schweiz er Stinne Gerd Ulriksen godt i gang med at opbygge sit internationale cv, og hun mener, at arbejds-erfaring i udlandet er helt afgørende for, om kvinder kan nå helt til tops i en virksomhed.

På et engelsk med en tyk dansk accent opfordrer hun de mange tilhørere til at fokusere deres karriere på at få bygget en masse forskellige kompetencer op, så de kan komme ud i verden og få noget erfaring uden for Danmarks grænser. Men det er lettere sagt end gjort, erkender hun.

Som 37-årig mor til to kan hun nemlig godt skrive under på, at det som forretningskvinde kan være svært at balancere sit professionelle og sit private liv i Danmark. Hun forklarer, at det naturligvis påvirker forældre, når børne-havepædagogerne ringer og siger, at deres barn altid er den, der bliver hentet sidst.

Men nøjagtig som Sookdeo gjorde det før hende, påpeger Stinne Gerd Ulriksen, at arbejdslivet i andre lande er helt anderledes end i Danmark. For hende er det ikke længere unormalt at møde på arbejde klokken otte og først være hjemme klokken 19.

Mens Stinne Gerd Ulriksen taler, begynder gråden bagerst i lokalet. Kvinden på bagerste række tager sin søn under armen og lister ud af rummet, mens hun forsøger at lulle ham i søvn. Imens svarer oplægsholderne inde i lokalet på spørgsmål fra publikum, og mens de første så småt begynder at smutte videre på arbejde, lykkes kvinden med at stoppe sønnens gråd.

Forsvaret

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen