Berlingske Business

Hundredvis af kvinder trænes til bestyrelser

20BUSbestyr.jpg
Et nyt projekt søsat af "Kvinder i bestyrelser" skal give kvinder med egen virksomhed mulighed for at få erfaring med bestyrelsesarbejde. Foto: Iris

Et nyt projekt skal give masser af kvinder mere erfaring med bestyrelsesarbejde. Udgangspunktet er kvinder, der driver et anpartsselskab, som endnu ikke har en bestyrelse.

Når mændene ikke vil have dem, må kvinderne selv sparke døren ind til bestyrelserne i landets mange tusinde virksomheder. Næsten sådan kan et nyt projekt beskrives. Idéen er at få trænet hundredvis af kvinder i bestyrelsesarbejde via deres egne virksomheder.

På den måde kan de få den nødvendige erfaring til senere at træde ind i forskellige større og mindre selskabers bestyrelser.

Udgangspunktet er kvinder, der selv driver et anpartsselskab, der endnu ikke har nogen bestyrelse. For at komme med i projektet skal selskabet oprette en bestyrelse eller et advisoryboard.

Det skal gerne hjælpe den pågældende virksomhed med at få skabt mere vækst. Samtidig kan ejeren af virksomheden få adgang til en bestyrelsespost i en af de andre selskaber.

Derved kan de kvindelige virksomhedsejere drage nytte af hinanden, og der slås to fluer med ét smæk, lyder det fra de tre initiativtagere, der består af en managementkonsulent, Peter Horn, samt major Nina Uller og adm. direktør for Erik Møller Arkitekter, Kirsten Anker Sørensen.

De fremhæver alle tre, at det for mange virksomheder drevet af kvinder kan være svært at begå sig, når det drejer sig om salg. Ofte har virksomhederne ikke den forretningsplan, der skal skaffe dem den nødvendige finansiering, og selskaberne har svært ved at skabe en vækst, så de kommer op på et niveau med bare 10-15 medarbejdere.

Det skal en bestyrelse være med til at rette op på. Samtidig vil de pågældende kvinder få erfaring med bestyrelsesarbejde – i første omgang i mindre selskaber.

De kompetencer kan de så bygge videre på, og det kan måske senere give dem nogle bestyrelsesposter i større virksomheder.

Kvindebestyr_Business

Både Nina Uller og Kirsten Anker Sørensen understreger, at bestyrelsesposter ikke kommer af sig selv. Den store hurdle for kvinderne er ofte at få den første bestyrelsespost.

»Der er noget træghed derude med at få flere kvinder i bestyrelserne. Noget af det er helt givet, at mænd ofte anbefaler mænd. Det gør vi noget ved med dette initiativ. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at vi får kvindekvoter, og at virksomhederne ringer af sig selv,« siger Kirsten Anker Sørensen.

Nina Uller er meget enig.

»Kvinderne får mulighed for at lave et godt resultat i en bestyrelse, og det kan de bruge i andre sammenhænge. For virksomhederne er det vigtigt, at de får øget vækst ved at være med. I den sammenhæng bliver det meget afgørende at få kompetencerne til at passe sammen,« siger Nina Uller.

Ifølge de tre initiativtagere bliver der hvert år etableret mellem 17.000 og 24.000 virksomheder herhjemme. Tallet går lidt op og ned afhængigt af konjunkturerne. Mænd etablerer tre gange så mange virksomheder som kvinderne, der dog er ved at komme mere med, når det gælder nystartede virksomheder.

Under halvdelen af virksomhederne eksisterer efter fem år. Samlet set er der på nuværende tidspunkt 57.200 selvstændigt erhvervsdrivende kvinder. Langt de fleste af dem har under ti ansatte. Hos Dansk Erhverv synes man godt om det nye projekt, men organisationen har også et forbehold. For at være med skal virksomhederne afsætte 100.000 kr. til bestyrelseshonorarer og omkostninger.

Går de kun i gang med et advisoryboard er prisen 50.000 kr. For virksomhedsejeren vil nogle af udgifterne blive modsvaret af bestyrelseshonorarer fra poster i andre selskaber.

»Det er en interessant måde at se tingene på. En slags »noget for noget«, men det koster mange penge at være med. Pengene skal gives ud, ikke bare fordi virksomhedsejeren kan se en idé i det, men i lige så høj grad for virksomhedens skyld. Den anden problemstilling er, at det er meget tidskrævende at gå ind i en anden bestyrelse,« siger chef for HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv Rikke Bregendahl Ørum.

Suvanto

Konsulent og headhunter for Egon Zehnder, Inge Berneke, har i mange år arbejdet med problemstillingen om at få flere kvinder i bestyrelserne.

Hun mener, at det er spændende med det nye initiativ, men hun tvivler på, at det vil give ret mange flere kvindelige kandidater til bestyrelserne for de store selskaber.

»Det er klart, at den strategiske og operationelle ledelsesopgave er meget anderledes i den lille privatejede virksomhed end den større og muligvis internationale virksomhed med flere hundrede medarbejdere og en helt anden ejerskabsstruktur,« siger Inge Berneke og tilføjer:

»Det vil ofte være helt forskellige kompetencesæt, der er brug for, og bestyrelsesmedlemmets erfaringer og kompetencer må passe i størrelse og kompleksitet til den pågældende virksomhed.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen