Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Hold gejsten oppe hos medarbejderne

Hold gejsten oppe hos medarbejderne - 1
»Mange ledere bliver tavse, når børskurserne sejler, men det er dumt,« siger ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Foto:

Vejen ud af krisen går gennem medarbejderne. Så meld ud til dem om at virksomheden er på herrens mark, råder ledelsesekspert.

Meld ud om forandringer, hvis du ønsker at beholde gejsten hos medarbejderne. Det gælder om at kommunikere mere i krisetider. »Mennesker glemmer og misforstår, og det er en del af ledelsens opgave at gentage, hvordan virksomhedens situation ser ud i nedgangstider,« siger ledelsesekspert Steen Hildebrandt.

Gejsten skal selvfølgelig ske på et realistisk grundlag.
»Vær ærlig og meld ud, at der kan komme fyringer, hvis nedgangen fortsætter,« siger Steen Hildebrandt, der anbefaler, at ledelsen giver besked til medarbejderne hver uge eller hver 14. dag, hvilket er en væsentlig forskel fra tiden før krisen. Her var det nok, hvis ledelsen sendte en up-date ud til medarbejderne hvert halve år. Det gik jo godt, og resultaterne talte for sig selv. »Det er i orden at sige, at: »vi ikke ved, hvor vi står«. Hvis ledelsen er usikker på markedet, er det bedre at melde ud om, at alt er på herrens mark, og at der ingen holdepunkter er netop nu, men at ledelsen er årvågne i forhold til alt, hvad der rører sig,« siger han.

Dumt at tie
Steen Hildebrandt oplever, at mange virksomhedsledere er usikre på, hvilke strategier og beslutninger de skal satse på i øjeblikket. De arbejder fra dag til dag, mens børskurserne sejler - og mange chefer aner ikke, hvordan markedet reagerer. Af den grund bliver de tavse, men det er dumt. Den helt klare strategi er ifølge Hildebrandt: Medarbejderne må ikke høre væsentlig nyt om virksomheden i radioen.

»Det er selvfølgelig ikke for at snyde medarbejderne, at de forsømmer at informere dem. Jeg tror i stedet, at de har undervurderet betydningen af, at medarbejderne føler sig informerede - og værdsat.«

Det er også værd at huske, at der kommer en tid efter krisen. Et stort dilemma netop nu er ifølge Steen Hildebrandt, at ledelsen mister medarbejdernes opbakning, hvis de efter en fyringsrunde begynder at ansætte medarbejdere. »Flere ledere har brug for at ansætte nye typer af medarbejdere, og det kan naturligvis virke underligt på de nuværende medarbejdere,« siger Steen Hildebrandt, der råder lederne til at være forsigtige.

»Her skal man ikke være alt for ærlig, men gå lidt stille med dørene.« Han spår, at fremtidens ledelser skal blive endnu hurtigere til at omstille sig. »Selv når krisen er slut, har vi en helt anden situation end i 2004-5-6. Den vækst kommer ikke igen.

Birgitte Meisner Nielsen, fagchef for HR & Ledelse i Dansk Erhverv tilføjer, at medarbejderne også beholder gejsten gennem helt lavpraktiske ting som at få ros. »Glem ikke at fejre de små sejre ved at åbne en flaske vin. Giv også medarbejderne et klap på skulderen. Ryk tættere sammen i bussen kan man også sige,« siger hun og tilføjer, at hun råder mange ledere til i øjeblikket at holde udviklingssamtaler enten inden - eller lige efter ferien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen