Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Her er brancherne der for alvor har skudt lønfesten i gang

LØN

Privatansatte akademikere kan juble over en gennemsnitlig lønstigning på over tre procent fra 2014 til 2015, mens lønstigningen på det resterende arbejdsmarked »kun« er på cirka to procent.

Der er igen blevet skruet lidt mere op for musikken ved lønfesten hos de kloge hoveder på det private arbejdsmarked.

På rad og række får ingeniører, magistre, jurister og økonomer lønstigninger på over tre procent om året. Bedst ser det ud for ingeniørerne, mens magistrene indtager andenpladsen. Djøf’erne har sværere ved at følge med, selv om de privatansatte jurister og økonomers løn i gennemsnit er steget mere end på arbejdsmarkedet generelt. Her ligger lønstigningen lige omkring to procent.

»De her løntal er et udtryk for, at enkelte faggrupper ligger med en noget højere lønstigning end på arbejdsmarkedet generelt. Hos mange akademikere er lønstigningen anciennitetsbestemt, så det kan godt være noget af det, der bærer udviklingen,« lyder vurderingen fra Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Danske kroner i pengesedler.

Der er dog stadig et stykke op til de lønhop, som akademikerne kunne score, før finanskrisen begyndte sin hærgen. Det viser en rundspørge til Djøf, Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).

TV: SÅDAN FÅR DU MERE I LØN

 

Store variationer

Tallene omfatter udelukkende folk ansat i det private, som selv forhandler deres løn. Dog ofte efter anbefalinger fra deres fagforeninger. Tallene viser, at når det gælder lønstigninger, så trækker personer med lang videregående uddannelse fra i forhold til de faglærte. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening har ansatte på LO/DA-området ligget og rodet med lønstigninger på under én procent i både 2012 og 2013. Første sidste år kom den igen over én procent.

Blandt akademikerne ser tallene noget bedre ud, men dog med store variationer.

09BUS20151208-163111-4-1811.jpg

Hos fagforbundene er der ikke helt enighed om, hvorvidt opsvinget har meldt sig eller ej. Med en gennemsnitlig fremgang i lønnen på 3,52 procent ser man i Dansk Magisterforening dog optimistisk på fremtiden og melder, at finanskrisens dystre lønstatistikker synes langt væk.

»Det er meget svært at blive ved med at være deprimeret, når vi ser på vores løntal. Det er godt, for det handler om at blive værdsat for det, man laver, og at medlemmer har de kompetencer, som virksomhederne kan bruge. Man må sige, at vi er nu tilbage på sporet,« siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

penge

Magisterforeningen har omkring 8.000 medlemmer, der gør sig på det private arbejdsmarked i en bred vifte af brancher. Og Camilla Gregersen kan glæde sig over, at lønnen hos mange af disse medlemmer er steget pænt fra 2014 til 2015.

»Der var nogle år, hvor lønstigningerne var meget magre. Nu er der mere gang i den igen. Det er positivt, at det går både virksomhederne og lønmodtagerne godt,« siger Camilla Gregersen.

»Det er særdeles tilfredsstillende«

Hos Djøf har de private ansatte medlemmer måtte »nøjes« med en gennemsnitlig lønstigning på 3,1 procent. Formanden for Djøf Privat, Allan Luplau, er således også mere tilbageholdende end Dansk Magisterforening med at tale om det helt store økonomiske opsving.

»I sig selv synes jeg ikke, at en lønfremgang på 3,1 procent er dårlig, men den er ikke prangende. Det opsving, vi havde håbet på, lader vente lidt på sig. Vi oplever fortsat en vis løntilbageholdenhed,« siger Allan Luplau.

»Vi kan se, at chefernes lønudvikling er relativ lav. Når direktørerne har en flot lønudvikling, så er det første tegn på, at det begynder at buldre. Og så breder det sig til resten af personalegrupperne. Direktørernes lønninger stiger kun med 0,1 pct. Det er som regel det bedste tegn på, at opsvinget ikke er gået i gang endnu,« siger Allan Luplau.

lønudvikling

Anderledes ser det ud hos ingeniørerne. Her melder IDA om en gennemsnitlig lønstigning på 6,2 procent hos de af medlemmerne, som er direktører og afdelingschefer. Med Allan Luplaus logik ville det være tegn på, at opsvinget er i fuld gang hos ingeniørerne, og hos IDAs private ansatte medlemmer ligger den gennemsnitlige lønstigning da også på 3,9 procent. Og det er noget, der vækker glæde i ingeniørforeningen.

»Den gennemsnitlige lønstigning hos os er så absolut på den gode side. Vi har oplevet en inflation på en halv procent, så vi er tæt på, at den almindelige ingeniør har fået 3,5 procent i reallønsfremgang. Det er særdeles tilfredsstillende,« siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Stadig problemer for de nyuddannede

Da det danske arbejdsmarked for alvor buldrede af sted, kunne akademikerne i det private få lønstigninger på helt op til seks til syv procent i gennemsnit. Ofte trukket frem af meget høje lønhop for de nyuddannede, der de første år i karrieren oplevede en ganske pæn voksende lønpose. Det sker nu igen for magistrene.

Men finanskrisen har også ramt denne del af arbejdsmarkedet. Både Djøf og Dansk Magisterforening slås med høj grad af ledighed for de nyuddannede. Mere præcist på omkring 30 procent, og den mindskes kun ganske langsomt.

»Det tal er alt for højt. Derfor er det ekstra vigtigt at særlig de nyuddannede får hevet deres løn op. Ellers frygter vi, at de nyuddannede kommer til at sælge sig selv for billigt i forhold til det, de er værd,« siger Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening.

Priserne falder i Danmark for første gang i 60 år

Ifølge Lars Andersen er der en klar opdeling i arbejdsmarkedet af nyuddannede og de mere erfarne, og her kan det ifølge direktøren være svært for nyuddannede at finde sig til rette.

»Der findes ét arbejdsmarked for de personer, som har bidt sig godt fast, og så findes der et arbejdsmarked for dem, som er nytilkomne og har svært ved at få foden indenfor. Men det er også bestemt af, hvilken branche vi taler om,« siger Lars Andersen og understreger, at ledigheden hos ingeniører for eksempel er lavere end hos magistrene.

Fiktiv lønforhandling

Spørger man Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, om den høje ledighed og fremtiden, er der dog grund til optimisme. For selv om udviklingen går langsomt, er ledigheden på vej ned, og cheføkonomen tror på, at lønstigningerne vil fortsætte.

»Vi kommer formentlig til at se, at lønstigningstakten vil stige en smule i løbet af de kommende år. Ledigheden er faldet og er efterhånden ikke særlig høj længere, og beskæftigelsen er steget,« lyder det således fra Steen Bocian.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen