Berlingske Business

Her bliver der hyret og fyret flest

Danske Bank fyring
Danske Bank er en af de pengeinstitutter, som har haft fyringsrunde i 2014. Dansk Erhverv forventer flere fyrede i banksektoren i 2015. FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014) Foto:

Banker og flyselskaberne topper listen for, hvor der blev fyret flest fra 2013 til 2014. Men se også hvilke brancher, der ansætter flest.

Banker og flyselskaber er de helt store bødler, når det handler om, hvem der fyrede flest fra 2013 til 2014. Arbejdsløshedstallene falder i de fleste brancher, men i nogle brancher har den seneste vækst i arbejdsudbuddet ikke manifesteret sig.

Bankerne fører feltet an, og har fyret flere end nogen anden branche med en tilbagegang i antal beskæftigede på 1.190, og luftfartsbranchen har i de første tre kvartaler af 2014 779 færre ansatte end i samme kvartaler i 2013. For luftfartsbranchen er 779 færre beskæftigede en langt større del af det samlede tal ansatte, og det er altså hele 12 % af de ansatte i luftfartsbranchen, der må se sig om efter nyt job.

På den positive side er der mange nyansættelser i restaurationsbranchen, konsulentbranchen og hos vikarbureauer. Stigningen hos arbejdsformidlinger og vikarbureauer på hele 2.650 ansatte skyldes ifølge Mira Lie Nielsen, chefkonsulent hos Dansk Erhverv, at virksomhederne stadig først er ved at komme ovenpå efter finanskrisen.

»Virksomhederne er lidt tøvende i forhold til fastansættelser, men det går fremad for både enkelte brancher og generelt,« siger Mira Lie Nielsen.

GERMANY EU ECONOMY CENTRAL BANK

En af de brancher, som har oplevet allerflest nyansættelser, er hotel- og restaurationsbranchen, som i forhold til 2013 har ansat 3.130 nye. Det er ifølge Dansk Erhverv et udtryk for, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne til privatforbrug, og derudover ser man en generel stigning i antal betalte overnatninger, hvilket altså betyder flere turister i Danmark.

Medicinbranchen er båret af Novo Nordisk, som har vind i sejlene især på det amerikanske marked blandt andet på grund af en stærk dollar, og anlægsindustrien er begunstiget af mange offentlige anlægsprojekter. De to brancher har henholdsvis haft en stigning i beskæftigede på 1.398 og 1.514. Dansk Erhverv forudser yderligere vækst i både anlægs- og medicinalbranchen, men de forudser dog flere fyringsrunder i banksektoren.

»Mens andre sektorer generelt har overstået nedskæringerne, forventer vi at bankerne fortsætter i løbet 2015,« siger chefkonsulent Mira Lie Nielsen.

Flest fyret (procentvis ændring i parentes):
1. Pengeinstitutter - 1.190 (-3,1%)
2. Luftfart - 779 (-12%)
3. Post- og kurertjeneste - 741 (-4,1%)
4. Engroshandel med it-udstyr - 589 (-4,1%)
5. Byggeentreprenører - 522 (2,8%)

Flest hyret:
1. Arbejdsformidling og vikarbureauer - 2.650 (9,2%)
2. Restauranter - 2.438 (6,2%)
3. Virksomhedskonsulenter - 2.032 (9,7%)
4. Anlægsentreprenører - 1.514 (11,4%)
5. Medicinalindustri - 1.398 (7,1%)

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen