Berlingske Business

For lidt søvn kan sætte karrieren i stå

s
Foto: IDA, Ingeniørforeningen.

Du skal udvikle dig konstant, lyder budskabet. Men karrieretiltag er i bedste fald ligegyldige, hvis du ikke sover ordentligt. Vi ser nærmere på vores vigtigste energi-opbygger.

Kvalitetssøvn er en gylden kilde til toppræstationer på jobbet og en forudsætning for, at du kan udvikle dig. Hvis du ikke prioriterer søvnen, og gennem længere tid ikke får sovet, bliver du en kortluntet, ineffektiv og måske i sidste ende syg medarbejder. Mange arbejdsgivere har derfor kig på søvn som et af de vigtigste trivselsparametre. For som søvnekspert Mikael Rasmussen siger:

»Søvn er simpelthen en forudsætning for, at du kan fungere - og dermed levere - på din arbejdsplads«.

Hos IDA taler karriererådgiverne af og til med medlemmer, der er drænet på grund af manglende søvn gennem længere tid. Her handler det om at hjælpe folk til at genopbygge den gode søvn, før man giver gode råd om nye faglige udfordringer og karriereudvikling, siger rådgiver i IDAs karriereteam Jeanette Svendsen.

06BUSMerethe-Klint-Lyt-1122.jpg

»Hvis folk gerne vil søge nye faglige udfordringer, men af en eller anden grund ikke får sovet og derfor er udkørte, så handler det først og fremmest om at få dem på fode igen, før vi kan sende dem videre til næste karrieretrin. Der tager vi ofte fat i søvnen som det første, når vi taler med dem. Hvis din hardware ikke fungerer, nytter det ikke at installere ny software«.

 

Langsom i optrækket og let påvirkelig

De fleste af os har - som tommelfingerregel - brug for 7-9 timers søvn hver nat. Det siger Mikael Rasmussen, der har specialiseret sig i søvn og trivsel og holder foredrag og forløb for virksomheder om emnet. Der kan dog være individuelle forskelle, og det er ok med en kort nat ind imellem. Men faktum er, at sover du for lidt gennem længere tid (måneder, red.), ramler du ind i flere ubehageligheder:

»Hjernens kognitive funktioner påvirkes. Din hukommelse, indlærings- og koncentrationsevne bliver ramt, og din reaktionstid nedsættes. Samtidig bliver du emotionelt påvirket. Du bliver kortluntet og let påvirkelig«, siger han.

30BUSChr--Stadil-i-hj-rneko.jpg

Også en række livsstilssygdomme er knyttet til dårlig søvn. Når du ikke får din søvn, bliver din hjerne ikke vasket ordentlig ren, siger Mikael Rasmussen og fremhæver den danske hjerneforsker, Majken Nedergaards resultater. De viser kort fortalt, at hjernens eget vaskesystem er mest effektivt under søvn. Når man sover, skrumper hjernecellerne og giver plads til den væske, der skyller celleaffald væk, heriblandt proteiner, der blandt andet giver dårlig hukommelse.

Når man har søvnen på plads, kan man begynde at opbygge sin robusthed. Få psykologens råd til at få styrke, selvtillid og modstandskraft.

Fjernsyn og mails udskyder søvnhormoner

Som karrieremenneske med fuld fart på, synes man måske, søvn kan nedprioriteres. Men gør man det, ødelægger man sin præstationsevne. Ikke kun antallet af timer er vigtigt. Det er også kvaliteten af søvnen, og den er under stærkt pres, siger Mikael Rasmussen.

»Hjernen og nervesystemet er skabt til stille og roligt at falde ned, men mange har gang i iPads, smartphones og tv-serier op mod sengetid og besvarer måske også arbejdsmails. Man udsætter sig selv for masser af stimuli og udskyder dermed udskillelsen af melatonin (søvnhormon, red.) med op til 45 minutter«.

Dårlig søvn og stress er vævet tæt sammen. Ifølge Mikael Rasmussen er det 9 ud af 10 stressramte, der også sover dårligt. Ofte er dårlig søvn den udløsende faktor for en stress-lidelse, siger han. Se hvad du kan gøre, når du spotter tegn på stress.

»Hvis du ikke sover, er du langt dårligere til at håndtere pres og udfordringer på jobbet, og så producerer du endnu mere stress for at kompensere, og så kører den dårlige spiral«, siger Mikael Rasmussen.

iris

 

Søvn før karriere

Mange af IDAs medlemmer har stor lyst til at udvikle deres karriere og er som hovedregel meget ambitiøse og vedholdende, siger Jeanette Svendsen. Men hvis man er drænet for energi på grund af søvnunderskud, bør man starte med at arbejde sig tilbage til et godt søvnmønster, før man ser mod nye faglige udfordringer. Det er heller ikke sikkert, at det er nødvendigt med et jobskifte: Nyd det du er i – 5 tegn på at du er det rette sted.

-For at kunne rykke videre, skal du starte i det små og sørge for at få ordentlig søvn. Der er dér, du skal samle energien, så du kan blive så robust, at du kan håndtere et karrierespring. At udvikle sig er at leve, men nogle faser handler desværre mere om at overleve, og så må man starte et andet sted og prioritere søvn, før man kan rykke videre.

Oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

29BUSsylvest2-144537.jpg

29BUSCASE-CAVERION-130615.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen