Berlingske Business

Flere og flere job er deltidsansættelser

373700113.jpg

Antallet af usikre ansættelser på det danske arbejdsmarked er steget markant.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er der skabt 150.000 nye job på det danske arbejdsmarked siden 2012. Heraf er cirka 66.000 - svarende til 44 procent - af dem stillinger på mindre end 20 timer om ugen. Det skriver Information.

Emilie Agner Damm, der er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, fortæller, at blandt andet studerende, fleksjobbere og kvinder arbejder kortere tid.

»Ud over studerende og fleksjobbere, som er grupper, for hvem det giver god mening ikke at arbejde fuldtid, har vi fundet ud af, at kvinder, indvandrere og folk med en kort uddannelsesbaggrund er overrepræsenteret i de her stillinger på mindre end 20 timer om ugen«, siger hun til Information.

Ifølge hende kan det være problematisk for nogen at have en stilling med færre timer.

»Det er klart, at der er nogen, der gerne vil arbejde deltid, fordi det passer godt ind i deres privatliv, men der er også nogen, som gerne vil arbejde fuldtid, fordi de gerne vil have en højere indkomst, end det er muligt at få på deltid. På den måde kan det blive et problem for privatøkonomien,« siger hun til Ritzau.

Antallet af atypiske ansættelser er steget fra 481.200 til 549.900 i perioden 2012 til 2017. Det er en stigning på 13,7 procent. Det er mere end dobbelt så højt som fremgangen af fuldtidsstillinger, der ligger på 4,9 procent.

Ifølge Trine Pernille Larsen, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, er der siden 2000 sket en fordobling i antallet af deltidsjob.

»Tallene er steget fra seks procent af de beskæftigede i 2000 til cirka 12 procent i 2014 på det danske arbejdsmarked. AE's analyse antyder, at stadig flere er beskæftiget på deltidskontrakter med få timer,« siger hun til Information.

Arbejdsmarkedsforskeren savner tal for, hvor mange deltidsansatte der arbejder under ottetimers grænsen.

På det danske arbejdsmarked havde man frem til 2001 en 15-timers grænse i funktionærloven, som flere overenskomster også fulgte.

Den grænse sænkede man med implementeringen af direktivet om tidsbegrænsede ansættelser i 2008. I dag er der en ottetimers regel i funktionærloven og i nogle overenskomster.

»Det betyder, at lønmodtagere, som gennemsnitlig har under otte ugentlige arbejdstimer hen over en måned, ikke omfattes af funktionærlovens bestemmelser om for eksempel pension, løn under sygdom med videre,« siger Trine Pernille Larsen til avisen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen