Berlingske Business
08:20Pandora i frit fald - hvorfor tror analytikerne stadig på aktien?

#firstsevenjobs: Fra hvidevarer og heste til højfinans

13BUSgardehusar-170350.jpg
Denne skribent var blandt andet forbi Gardehusarerne – og en lang række andre job, som lå meget langt fra finansjournalist. Arkivfoto: Allan Moe

Nogle mennesker følger den lige vej fra deres første job til deres senere karriere. Finans­journalisten er ikke blandt dem, og det er han ikke ene om ifølge #firstsevenjobs.

Som far til to ynglinge (og yndlinge), der står i døråbningen til voksen­livet og arbejdsmarkedet, ønsker jeg formentlig det samme som alle andre forældre: at de ender med job og karrierer, der gør dem både lykkelige og rige. Spørgsmålet er, om de allerede nu kan finde job i det spor, der leder frem mod den karriere, der passer bedst.

Det lykkes for nogle, mens andre har brug for adskillige hårnålesving og serpentinerveje, før de når deres personlige mål. Jeg hører til sidstnævnte kategori, og det er jeg bestemt ikke ene om at dømme ud fra et af de seneste hashtags, det lille tegn # til at identificere et bestemt tema på sociale medier.

Med udgangspunkt i en amerikansk sangskrivers research blandt sine følgere på twitter har hashtagget #firstsevenjobs spredt sig på Twitter og Facebook til glæde for dem, der enten gerne vil fortælle omverdenen om deres jobmæssige baggrund, eller som synes, at det er et godt oplæg til lidt spas i retning af, at man har en fortid som erotisk danser eller lignende.

Billede

Men blandt dem, hvis karrierer man godt kan blive lidt misundelig på, kan det være svært at finde den røde tråd. Superiværksætter Martin Thorborg har leveret joblisten på en underholdende video hos borsen.dk, og hans vej frem til iværksætter er formentlig typisk for mange mænd i hans alder. Første job var som avisbud, og så gik det ellers over stok og sten som bogopsætter, babysitter, opvasker på et cafeteria, tankpasser, kontorassistent og værnepligtig i Livgarden.

Det er heller ikke så tosset at ende som skatteminister, som det lykkedes for Karsten Lauritzen. Men heller ikke i hans tilfælde kan en rød tråd spores blandt hans første kontakter med arbejdsmarkedet – som i øvrigt også efter hans egen vurdering bærer præg af massiv nepotisme. Samtlige ansættelser foregik på den fædrende eller den bedstefædrende gård, og jobfunktionerne gik fra kartoffelsamler til traktorkørsel og fejedreng, inden han nåede frem til politik og ministerposten.

Endelig har mand nummer to til at sætte sine fødder på Månen, Buzz Aldrin, delt sine første joberfaringer med verden – han begyndte sit arbejdsliv som opvasker.

Thinking.

Jeg kan formentlig ikke selv tjene som forbillede for mine børn i retning af at sætte den rette karriere på skinner fra begyndelsen. Mit første job var at køre hårde hvidevarer ud for Skousen. Derefter fulgte i rask tempo job som landbrugsmedhjælper forskellige steder i udlandet, pædagogmedhjælper, værne­pligtig til hest hos Gardehusarregimentet, handicaphjælper i England, elev og senere staldmester i England og endelig stald­mester på en rideskole i Vedbæk, der samtidig fungerede som beskyttet værksted for unge med vanskeligheder i livet. De fleste af årene forsøgte jeg i øvrige sideløbende at få gang i en professionel karriere som musiker.

Det er ikke just den slagne vej frem til at blive finansjournalist på Berlingske. Men inspireret af en af Marten Thorborgs pointer kan jeg under alle omstændigheder sige til mine børn, at det gælder om at være i gang med noget hele tiden, og at de fleste rigtige job lærer jer mindst en ting: at få hænderne op af lommen.

Tirsdag - Unge vil ikke være ledere lige nu

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen