Berlingske Business
12:10Ny milliardbøde fra Vestager til Apple-partner

Filosofi skal skabe succesfulde ledere

08BUSkarriere.jpg
Personerne bag Copenhagen Coachin Center, Mette Mejlhede og Kim Gørtz.De udbyder uddannelser i coaching, hvor de bruger filosofi som grundpille i uddannelsen.

De oldgræske filosoffer skal ind i erhvervslivet, så lederne bliver afbalancerede og fokuserede mennesker med nul stress og fuld fokus på medarbejderne.

Hvis filosoffen Aristoteles levede i dag, var han måske HR-chef i en mellemstor virksomhed. Hans ideer bliver i hvert fald brugt flittigt hos en alternativ lederuddannelse på Strandvejen i Hellerup. Kun et stenkast fra de gamle Tuborgbryggerier ligger kontorer og undervisningslokaler for en anderledes slags skole. Her kan du blive uddannet i at lytte til dine medarbejdere og i at lade være med at bruge tid på det, du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Nell

For mange erhvervsledere er det blevet en naturlig del af efteruddannelsen at stifte bekendtskab med begrebet coaching, og på Copenhagen Coaching Center (CCC) Hellerup tager man den endnu et skridt videre. De danske erhvervsledere skal omfavne oldgræske filosoffer og gøre den filosofiske tradition til en del af deres arbejdsmetode.Det mener Mette Mejlhede og Kim Gørtz, som er undervisere på og stiftere af coachingcentret, hvor man udbyder to forskellige coachinguddannelser. Filosofien kan ifølge dem hjælpe danske ledere med at finde ind til, hvad der kan hjælpe deres virksomhed videre.

»Vi ved, at 80 procent af det, lederne bruger deres tid og frustrationer på, er noget, de ikke kan lave om. Det handler om at erkende den magtesløshed og så arbejde fokuseret med de ting, man kan ændre,« siger Mette Mejlhede, som er direktør for CCC.

Copenhagen Coaching Center står for en to-årig masteruddannelse i Business Coaching, som årligt uddanner 100 personer i coaching og filosofi.

fa

Man kan næppe betegne filosofi som en dille, men der er alligevel noget nyt i at bruge filosofien målrettet i ledelsesuddannelse i Danmark. Kim Gørtz, filosof og konsulent hos CCC, mener, at det giver et helt andet perspektiv på arbejdslivet.

»Vi er jo ikke nogen, der er ude på at fikse folk, der er noget i vejen med. Vi giver folk nogle redskaber fra filosofien, som gør dem i stand til at bygge videre på det, der allerede fungerer rigtig godt,« siger Kim Gørtz.

23

Både på Aalborg Universitet og på CBS har man de senere år forsøgt at erhvervsrette filosofien i uddannelser. På Aalborg Universitet har man på bacheloruddannelsen i anvendt filosofi, og på CBS kan man blive kandidat i en kombination af erhvervsøkonomi og filosofi.

For cirka et år siden fik netop kandidatuddannelsen i filosofi og økonomi kritik for ikke at være arbejdsmarkedsrelevant, men beskæftigelsestallene for uddannelsen viser, at der er tæt på fuld beskæftigelse for netop den uddannelse. Det tyder på, at erhvervslivet efterspørger nogle af de kompetencer, man tilegner sig i filosofiske fag. Det har også inspireret Copenhagen Coaching Center.

Copenhagen Coaching Centers uddannelse er en anerkendt toårig master, som giver de såkaldte ECTS-point, den europæiske standard for akkreditering af uddannelser. Derudover har man proceskonsulentuddannelsen PKU, og begge uddannelser skal rykke danske ledere til et sted, hvor de er dygtigere, mindre stressede og i bedre balance.

Regeringen slår til mod stress og mobning - modelfoto

Selv om Copenhagen Coaching Center ikke tilbyder deciderede stresskurser, mener de, at en filosofisk tilgang til ledelse kan forebygge stress i erhvervslivet.

»Som jeg ser det, er et menneske, der bliver ramt af stress, et menneske, der er blevet væk fra sig selv. Så det, vi kan, er at hjælpe dem tilbage til sig selv. Det handler om at finde ud af, hvad de skal navigere frem til, hvad de skal passe på, og hvad de skal videreudvikle for at få ro til at håndtere stressfyldte situationer. Og at få dem til at være til stede, hvor de er,« siger Mette Mejlhede.

Filosofien kan ifølge Kim Gørtz og Mette Mejlhede bruges til at få erhvervsledere til både at fokusere og effektivisere.

»De bliver meget mere effektive, men af en anden vej, end de umiddelbart tror. De finder ind til det væsentlige og bliver effektive gennem bedre fokus, men det tager noget tid, før man finder ud af, hvor det fokus er,« siger Kim Gørtz, og Mette Mejlhede tilføjer:

»Folk skal lære at slippe alt det der med, at så arbejder jeg bare hurtigere, så arbejder jeg om aftenen, eller så står jeg bare tidligere op. Man kan ikke løbe sig ud af det. Man skal gøre noget radikalt andet,« siger Mette Mejlhede, der har skrevet tre bøger om ledelse.

19BUSbagside.jpg

Nogle af de redskaber, som filosofien kan give, er, at erhvervsledere bliver bedre til at motivere sine medarbejdere til bedre resultater. En del HR-chefer har allerede taget uddannelsen på Copenhagen Coaching Center for at lære netop det. Om, det kan ses på bundlinjen, er endnu uvist, men et par postkasser væk fra Tuborgs gamle mineralvandsbryggeri vil Copenhagen Coaching Center fortsætte med at give saltvandsindsprøjtninger til erhvervslivets ideer om, hvad ledelse er.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen