Berlingske Business

»Et klassisk opsving«

15BUSKaare-Danielsen-2.jpg
Kaare Danielsen, stifter af JobIndex, mener, at et snigende opsving er på vej. Det er en bredt funderet stigning, men først og fremmest har den de seneste år været båret af »the usual suspects« såsom ingeniører og IT-medarbejdere, forklarer han. Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen

Jobindex følger udviklingen i nye job-annoncer tæt og kan derfor sige, hvad de betyder. Direktøren mener forsigtigt, at opsvinget er på vej.

Hvis man skal have et klart billede af, hvordan bevægelserne på jobmarkedet er, kan det være en god idé at skule til jobtallene. Skal man tro de seneste tal, er opsvinget stadig på vej – langsomt, men stabilt.

Landets største jobportal, Jobindex, følger uge for uge, hvordan tallene udvikler sig. Også her ses de positive tendenser og en svag fremgang i antallet at jobannoncer, der det seneste år har lydt på 15 procent.

Det er en bredt funderet stigning, men først og fremmest har den de seneste år været båret af »the usual suspects« som ingeniører og IT-medarbejdere, forklarer Jobindexs direktør Kaare Danielsen.

Det snigende opsving, der måske er på vej, gør, at jobtallene er interessante at følge, for de kan svinge meget.

15BUSingenioerer---Siemens.jpg

I begyndelsen af året var der flere ting, der pegede på, at nu kom opsvinget, men de seneste tre måneder har det stabiliseret sig.

»I begyndelsen af 2015 troede vi for alvor, at det endelig begyndte at gå kraftigt fremad. Men de seneste tre måneder har vi set, at opsvinget er fladet lidt ud, og tallene er reelt ikke steget siden februar, så nu er vi tilbage ved den svage vækst. Det gælder flere andre økonomiske nøgletal, og blandt andet usikkerheden i Grækenland har lagt en dæmper på det,« siger Kaare Danielsen og henviser som et eksempel til det lille fald i sidste uges Dankort-omsætning.

I sidste uge kunne man også se et fald på ti procent i nyopslåede jobannoncer som følge af situationen i Grækenland.

Selv om finanskrisen ramte både den private og offentlige sektor hårdt, er der også medarbejdere, der ikke har mærket noget til krisen. Det er blandt andet IT-folk, idet efterspørgslen har været nogenlunde stabil, forklarer Kaare Danielsen.

Jobopslag

Under finanskrisen var det den private sektor, der først blev ramt af fyringer, og siden blev også den offentlige ramt af nedskæringer. Men ifølge Kaare Danielsen rammer den lige hårdt, om end det er lidt ude af takt.

»Læren af krisen er, at den offentlige sektor har vist sig at være lige så konjunkturfølsom som den private. Det rammer den offentlige sektor senere,« siger han.

I det lys kan man også se, at det hovedsageligt er den private sektor, der oplever opsvinget først og derfor ser stigende jobtal nu, mens de er en anelse på vej ned i det offentlige. Kaare Danielsen peger på, at man måske skulle holde lidt igen i højkonjunkturen, selv om man har råd til det, og at der ikke er nogen grund til, at den offentlige sektor bliver mindre.

Jobindexs seneste tal viser, at det er inden for ledelse og personale samt industri og håndværk, man ser de største fremgange i nyoprettede jobannoncer.

Den udvikling er ifølge Kaare Danielsen helt normal, idet man her har set den store stigning blandt ingeniørerne for et par år siden, da der for alvor var behov for at udvikle.

»Ingeniører er steget tidligere, da opsvinget begyndte, og nu har det spredt sig til hele den private sektor. Det er et klassisk opsving, vi kigger på,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen