Berlingske Business

Erhvervslivet glæder sig over unges erhvervsfokus

Skoleklasse besøger erhvervsindustri
Årets optag viser, at de studerende gerne vil ind i det private erhvervsliv. Det glæder Dansk Erhverv. Foto:

Erhvervsakademier og andre merkantile uddannelser har fået masser af opmærksomhed fra de studiesøgende studerende, og det glæder erhvervslivet. Der efterlyses dog større fokus på naturvidenskab.

De unge har i nat fået svar på, om de er optaget på uddannelsen. I erhvervslivet er der optimisme at spore, for der er blandt de unge stor interesse for de fag, der retter sig mod det private erhvervsliv, og som skal drive dansk vækst i fremtiden,

Inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er der i år optaget 11 procent flere på det økonomiske og merkantile område, og 10 procent flere på det tekniske område. Der er altså en stor interesse hos de unge for at uddanne sig til den private sektor, og det glæder Dansk Erhverv.

lønposen

»Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det glædeligt, at der igen i år er så mange unge, der er optaget på en videregående uddannelse. Det er især positivt, at stigningen er størst på uddannelser, der retter sig mod det private arbejdsmarkedet. Ikke mindst når vi igen i år sætter rekord i antallet af optagne. Det er en massiv investering fra samfundet, og vi skal gerne have et afkast i sidste ende med dygtigere studerende, der kan være med til at skabe vækst i vores virksomheder,« siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv er dog en smule bekymret over, at der ikke er større interesse for IT- og naturvidenskabelige uddannelser. IT-uddannelserne på erhvervsakademier har 19 procent færre optagne i forhold til sidste år. Det er især nedgangen blandt datamatikere, der ærgrer Dansk Erhverv, som peger på, at dansk erhvervsliv får brug for de IT-kompetencer, som datamatikere uddanner sig til.

fas

Og naturvidenskab fremhæves også som et område, hvor de danske virksomheder i fremtiden får et enormt behov for veluddannet arbejdskraft. Optaget på naturvidenskab er stort set uændret siden sidste år, og det er Dansk Erhverv ikke så positiv overfor.

»Vi havde nu gerne set, at flere unge havde søgt ind og var blevet optaget på de naturvidenskabelige uddannelser på landets universiteter. Flere virksomheder har nemlig allerede nu behov for medarbejdere med naturvidenskabelige kompetencer indenfor eksempelvis kemi, matematik og biomedicin,« siger Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.

Optag gavner erhvervsliv i hele landet

Erhvervsakademierne har endnu en gang forøget deres optag, og det glæder flere virksomheder og brancher. De har nemlig stor geografisk spredning, og derfor tiltrækker de studerende i alle egne af Danmark.

Dermed dækker de et stort uddannelsesbehov uden for de store byer. Alle uddannelserne kobler teori og praksis, og uddannelserne er hovedsageligt inden for det merkantile og tekniske område og er rettet mod en karriere i det private erhvervsliv. Det er en bred palet af uddannelser fra markedsøkonom over energiteknolog til multimediedesigner, der tilbydes på erhvervsakademierne, og det store antal unge, der har set muligheder i erhvervsakademierne, får gode ord med på vejen af erhvervslivet.

CBS Copenhagen Business School på Frederiksberg.

»Det er meget positivt, at så mange unge er blevet optaget på en uddannelse rettet mod det private erhvervsliv. Vi har brug for veluddannet arbejdskraft lokalt, som kan være med til at sikre den fremtidige produktion og vækst. Vi kan ikke flytte vores produktionsfaciliteter til Nørrebro og er derfor afhængige af, at der også uddannes unge mennesker, hvor vi har vores produktion,« siger Kim Nøhr Skibsted, der er vicedirektør i Grundfos.

Få overblikket over optagelsen på alle uddannelser her.

 

 

 

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen