Berlingske Business

En kvart million danskere er afhængige af arbejdet: Test om det også gælder dig

jobnarko

Undersøgelser viser, at 8 procent af arbejdsstyrken består af arbejdsnarkomaner. I værste fald kan overdreven arbejdsiver koste helbredet, vennerne og familien, advarer erhvervspsykolog.

Dine børn taler til dig om skolen, men skal du være ærlig, så tænker du mest på en vigtig problemstilling i det projekt, som du arbejder med på jobbet.

Inden du går i seng, lader du lige øjnene løbe henover din arbejdsmail - og ja, der er bid. Et svar fra en kollega. Du åbner, læser og reflekterer - og skriver lige en mail til din chef om, hvordan sagen har udviklet sig.

Du er til konfirmation hos et vennepar. Din mobil, der er på lydløs, summer i lommen, så du forlader lige bordet et kort øjeblik for at tjekke, om det skulle være arbejdsrelateret. På den måde bliver grænserne mellem arbejde og privatliv langsomt udvisket.

Det er ikke, fordi du er nødt til at tænke på jobbet hele tiden - du kan bare ikke lade være. Erstat 'jobbet' med 'træning', 'alkohol', 'sex', 'spil' eller 'narko', og man ville kalde dig afhængig.

28BUSLasse-Sangill-ISS-Soci.jpg

Men fordi det er arbejde, og fordi vi i vores kultur, der bygger på den protestantiske arbejdsmoral, hylder den arbejdsomme, så bliver din afhængighed let betragtet som en dyd frem for en last.

Vidensarbejdere i farezonen

Ikke desto mindre er din afhængighed et problem, mener erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, der i 13 år har beskæftiget sig med stressramte og der igennem mødt talrige arbejdsnarkomaner.

Ifølge hende er der ikke bestemte fag, der har flere arbejdsnarkomaner end andre, og lige så vel kvinder som mænd kan bliver ramt. Men det er lettere for mange højtuddannede arbejdsnarkomaner at få deres fix, mener hun.

»Det er nemt for mange vidensarbejdere især at lade arbejdet tage magten over os. Vi lægger en stor del af vores identitet i vores arbejde og karrierer. Og som højtuddannet vidensarbejder er man ofte så privilegeret, at man beskæftiger sig præcist med det, som man synes er mest spændende, og har mulighed for at gøre det døgnet rundt ved computeren og mobilen. Men hvis man ikke forstår at slippe arbejdet og holde fri, risikerer man at blive syg på et tidspunkt,« siger Pernille Rasmussen.

For selv om trangen til at fylde alle døgnets vågne timer med et arbejde, man elsker, er stor, så kan menneskets krop og sind ikke holde til det, og der kan være en tynd linje mellem at brænde og brænde ud, mener hun.

»Man kan ikke toppræstere i timevis. Trætheden sætter ind, og man begynder at lave fejl. Og hvis man ikke forstår at slippe sit arbejde, så sætter det sig på søvnkvaliteten, og man slider sig selv op,« siger Pernille Rasmussen.

Knap en kvart million er afhængige

Ifølge norske undersøgelse ledet af psykolog og doktor Cecilie Schou Andreassen kan omkring hver tolvte på arbejdsmarkedet diagnosticeres som arbejdsnarkoman. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser, men Pernille Rasmussen vurderer, at tallet rammer godt. Det vil sige, at ud af den samlede arbejdsstyrke i Danmark på godt tre millioner, har mere end 240.000 en problematisk afhængighed af deres arbejde.

Det er imidlertid svært at vide, hvornår meget arbejde er for meget arbejde.

21BUSMUS1-150746-976.jpg

»Vi kan ikke kvantificere og sige, at 43 timer er for meget, mens 42 er ok. Problemet er individuelt og afhænger meget af den enkeltes evne til at slippe arbejdet helt, når man er hjemme,« siger hun.

Familien lider

Det er ikke mængden af arbejde, der bestemmer om, man er arbejdsnarkoman, men mængden af den tid, man bruger af at tænke på arbejdet. Når man begynder at droppe sine fritidsaktiviteter og venner og familie for at hellige sig arbejdet, så bør alarmklokken ringe. For der er store risici ved at udvikle arbejdsnarkomani. Der er for eksempel større risiko for at blive skilt, siger Pernille Rasmussen:

»Undersøgelser fra USA viser, at arbejdsnarkomanen begynder at sætte ægtefællen og børnene i anden række. Det kan godt være, at man tror, at familien kommer først, men hvis man altid prioriterer at tage telefonen, når arbejdet ringer, og at tjekke arbejdsmailen, når man har fri, så rammer det familiemedlemmernes selvværd. De oplever nemlig, at kunderne og kollegerne og cheferne er vigtigere, og føler sig nedprioriteret,« siger hun.

Ydermere viser de norske undersøgelser, at arbejdsnarkomaner oftere end andre bærer på psykiatriske diagnoser. Således lider arbejdsnarkomaner typisk tre gange så ofte af ADHD, OCD, angst eller depression som resten af befolkningen.

Ledelsens ansvar

Pernille Rasmussen mener, at ledelserne i virksomhederne har en stor opgave i at sikre, at en medarbejder, der viser iver efter at arbejde for meget, ikke risikerer at overbelaste sig selv. I stedet skal lederne sætte grænser for arbejdet og sikre, at medarbejderen får tid til at holde fri. Men hun erkender, det kan være svært at bremse de meget engagerede.

»Lederne elsker jo de hårdtarbejdende i teamet. Mens dem, som de fornemmer træder på bremsen, kan virke irriterende. Men hvis lederne ikke får bremset arbejdsnarkomanerne i tide, så kan det dels gå galt for medarbejderen, der er i fare for at brænde ud, dels udvikle en usund arbejdskultur på arbejdspladsen, som skaber utilfredshed hos de medarbejdere med et sundt arbejdsmønster. God ledelse er kunne uddelegere arbejdet, men også at kunne afgrænse arbejdsmængden for den enkelte,« siger Pernille Rasmussen.

PEOPLE-KAMPRAD/

Hun opfordrer danske ledere til at lade sig inspirere af virksomheder som Volkswagen, der har valgt at slukke for sin mai

lserver uden for arbejdstiden for at hindre medarbejdere i at bruge tid på mails, når de har fri, fordi det gør medarbejderne mere produktive.

Oprindeligt bragt på universe.ida.dk

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen