Berlingske Business

Elite-MBA skal tilbage til rødderne

19BUSJesper-Christiansen-BR.jpg
»Der skal være markant forskel på de almindelige fuldtids MBA-uddannelser og executive MBA,« fastslår Jesper Christiansen, som ud over at være direktør på executive MBA-udbyderen DTU Business også sidder i bestyrelsen for Executive MBA Council – en international organisation, der har 225 af verdens førende MBA-skoler som medlemmer. Foto: Erik Refner

Det kræver op mod 2.000 arbejdstimer at opnå en executive MBA-grad. Antallet af deltagere på det prestigefyldte studium har været faldende de senere år, og derfor skal MBA-skolerne være endnu bedre til at profilere sig som uddannelsen, der hjælper folk til et lederjob højere oppe i hierarkiet.

Næsen i bøgerne og en arbejdsbyrde på op mod 2.000 timer over de næste to år. Et sådant bjerg af læring skal deltagerne på executive MBA-uddannelserne i gennem i løbet af blot to år.

Færre og færre har lyst til at tage livtag med udfordringen: Antallet af deltagere på den prestigefyldte lederuddannelse falder verden over, og det kræver nytænkning på uddannelserne.

19BUSRikke_B_Ørum.jpg

Sådan lyder det fra Jesper Christiansen, direktør på DTU Business, som udbyder landets eneste executive MBA med udgangspunkt i de tekniske uddannelser. Han er netop blevet valgt til bestyrelsen for Executive MBA Council – en international organisation, der har 225 af verdens førende MBA-skoler som medlemmer.

Executive MBA er ikke en beskyttet titel, men den regnes af mange for den tungeste og fineste MBA-uddannelse. Den adskiller sig fra de øvrige uddannelser ved, at deltagerne både skal have et bestemt antal års leder­erfaring og have erfaring med strategisk arbejde for at kunne blive optaget.

Executive MBA-uddannelsen er samtidig ganske dyr og giver altså de studerende en betydelig arbejdspukkel, før de kan bestå eksamen og smykke sig med den fornemme titel.

Svært at få tid nok

Jesper Christiansen skal via den nye bestyrelsespost i Executive MBA Council være med til at præge, hvordan MBA-uddannelserne positionerer sig som branche. Han har de senere år kunne se, at pilen har peget den forkerte vej: Siden 2010 er det gennemsnitlige antal deltagere på MBA-holdene faldet med op mod 15 procent.

Der findes ingen tal for udviklingen i Danmark, men Jesper Christiansen fornemmer, at virksomhedernes interesse for at sende deres medarbejdere på toplederuddannelse har været for nedadgående.

»Jeg tror ikke så meget, at det skyldes det økonomiske, selv om det kan koste over 300.000 kr. at give en medarbejder en exe­cutive MBA. Det er mere et spørgsmål om den tid, som den enkelte skal bruge på uddannelsen. Virksomhederne har været meget fokuserede, og alle har været meget pressede, så det har været svært at få det til at gå op,« siger Jesper Christiansen.

»Når man står foran en MBA, skal den enkelte til at i gang med et studie, som kræver mindst 1.800 timer. Det er noget, der skal skabes plads til i de enkeltes arbejdsdag og hverdag,« siger han.

29BBMmba-case3-suzi1.jpg

Jesper Christiansen mener, at det er afgørende, at executive MBA-uddannelserne finder tilbage til rødderne for at vende udviklingen. Det skal være den eksklusive uddannelse, der kun er for folk, der har flere års erfaring som leder:

»Der skal være markant forskel på de almindelige fuldtids MBA-uddannelser og executive MBA. En almindelig MBA på fuld tid tager man for at få et nyt og bedre job. En executive deltager man på, fordi man står på spring til at rykke op i hierarkiet i en organisation eller ønsker at blive endnu bedre til at klare de stadig mere komplekse udfordringer, som er i jobbet. Det skal undervisningen afspejle,« siger han.

14BUSEilersen-bagside.jpg
LÆS MERE : Novos samurai

Binding på medarbejderne

Som det gælder de fleste andre uddannelser er sensommeren og begyndelsen på efteråret også tiden, hvor toplederuddannelserne går i gang.

I Danmark findes der otte uddannelser med titlen executive MBA. For deltagerne og virksomhederne er et af de store spørgsmål, hvordan studiet skal finansieres.

De executive MBA-uddannelser, som udbydes i Danmark, koster i gennemsnit 325.000 kr. Mange virksomheder kræver, at den enkelte medarbejder betaler noget af deltagerafgiften selv.

Derudover er der mange virksomheder, som forlanger, at den enkelte medarbejder skal blive i firmaet et vist stykke tid, efter at eksamensbeviset er i hus.

Jesper Christiansen foretrækker af flere årsager modellen, hvor virksomhederne finansierer uddannelsen.

»Nogle virksomheder laver nogle bindinger på de enkelte medarbejdere og kræver, at de selv finansierer noget af uddannelsen. Det har jeg respekt for, men jeg ser helst, at virksomheden finansierer uddannelsen som led i medarbejderens udvikling. Den skal se det som en investering og prøve at finde ud af, hvordan den får det maksimale ud af den. Hvis firmaet betaler det hele, bliver den enkeltes engagement over for uddannelsen og arbejdspladsen større,« siger Jesper Christiansen, som ligeledes opfordrer kommende MBA-studerende til at vente et år eller to, hvis deres arbejdsgiver i første omgang ikke vil betale for uddannelsen.

Selve begrebet executive MBA kom først til Danmark for omkring 20 år siden. Uddannelserne er opstået i England og USA, hvor det at betale for en uddannelse i modsætning til herhjemme er helt almindeligt.

30BUSLars-Ellehave2.jpg

Virksomhederne skal bakke op

Fra landets eneste privatejede MBA-skole, AVT Business School, lyder meldingen, at det før finanskrisen var ni ud af ti studerende, som fik betalt uddannelsen af deres arbejdsplads. Sådan er det ikke længere, og der er ikke rigtig udsigt til, at udviklingen vender, mener Henrik Waitz, direktør for AVT Business School:

»Vi ser helst, at der også er noget finansiering fra virksomheden. Det er vigtigt, at virksomheden bakker op om uddannelsen. Men vi er i dag nødt til at erkende, at virksomhederne har reduceret deres uddannelsesbudgetter,« siger han.

»Efter finanskrisen er der sket det, at pengene bliver delt ud på de mindre og kortere uddannelser. Og dem som gerne vil have den store pakke, må betale en del af denne uddannelse via en bruttolønsordning. Mere end halvdelen af vores studerende har selv været med til at finansiere deres uddannelse,« siger Henrik Waitz.

Hos både DTU Business og AVT Business School har antallet af deltagere på MBA-holdene trods den generelle tendens været voksende i de seneste år.

»Det var en superfed oplevelse at tage en MBA«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen