Berlingske Business

Design spiller med i sundhed

Design spiller med i sundhed - 1
Foto:

Med en baggrund i dansk design skal Susie Ruff være med til at bringe innovation ind på hovedstadens hospitaler. Til gavn for både patienter – og måske eksporten.

Hvad er en innovativ serviceydelse?

»Det er efter min opfattelse evnen til at tænke sammenhængende i forhold til nye produkter, organisation, teknologi og processer. Det handler om at optimere processer og give brugeren en bedre oplevelse. I det forløb kan man både inddrage design og brugerdrevne innovationsmetoder. I sundhedsvæsenet kan det eksempelvis være en blodrobot, der sender data til en patientjournal. Eller et elektroniske plaster, hvor patientdata kan aflæses via mobiltelefon og også overføres elektronisk til patientjournal. I begge tilfælde spiller teknologiprocesser sammen.«

Kan Region Hovedstaden tjene penge på sundhedsinnovation; eller er det mest til internt brug?

»Center for Sundhedsinnovation er etableret af Region Hovedstaden som en strategisk satsning på regionens 14 hospitaler. Vi skal på den ene side arbejde med projekter, der kan forbedre kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet til glæde for både patienter og sundhedsprofessionelle. På den anden side skal vil styrke samarbejdet med erhvervslivet om at udvikle nye sundhedsteknologier, og services. Derved kan vi også være med til at skabe nye samarbejder, som kan resultere i kommercielle produkter.«

Hvad tiltrak dig især ved dette job?

»Et ønske om at være med til at skabe forandring på et område, som vedrører os alle. Der skrives og vises meget om dårlige eksempler i sundhedsvæsenet; men der formidles ikke meget om de succeser og projekter af international karakter, der skabes på de enkelte hospitaler. Det tiltrak mig at kunne bruge mine erfaringer på et område, som er nyt for mig. Jeg går til opgaven med ydmyghed og ser frem til en konstruktiv dialog med det sundhedsprofessionelle personale; og jeg glæder mig over de spændende opgaver, som jeg og mit gode team på tre innovationskonsulenter står overfor.«

Er det et stort spring fra design til sundhedssektoren?

»Egentlig ikke. I mit arbejde med design handlede det om at få danske virksomheder til at bruge design strategisk som et konkurrenceparameter ved at forbedre både produkt og branding. Det kan bane vej for bedre indtjening og åbne nye markeder. Danmark har en stærk designtradition og en række designvirksomheder, som anvender brugerdrevne innovationsmetoder. De kompetencer kan med fordel anvendes også i offentlige systemer, og design er allerede ved at spille en rolle i sundhedsvæsenet. Det er bl.a. den vinkel, jeg bringer med mig ind i sundhedsvæsenet.«

Hvad er dit personlige succeskriterium i jobbet?

»Det er at skabe nye produkter og services til glæde for både patienter og sundhedspersonalet. På sigt også at være med til at skabe kommercielle succeser og brande Danmark internationalt. At medvirke til at få begrebet sundhedsinnovation sat på dagsorden i herhjemme og internationalt og at arbejde for at skabe konkrete projekter, som giver et konkret resultat.«

Er du selv god til at få ideer?

»Jeg er nysgerrig og ikke bange for at gå nye veje, som også ofte giver mig nye vinkler og dermed ideer. Jeg holder også meget af at rejse til anderledes steder i verden. Det er ofte i mødet med anderledes leveformer, at jeg får nye ideer. Vi lever i en global verden, og det er unikt at kunne lade sig inspirere af andre levemåder. Jeg kan godt lide at koble ting sammen, og det i sig selv skaber ofte nytænknking.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen