Berlingske Business

Den perfekte projektleder findes ikke

projektleder
Enhver projektleder skal helst besidde nogle grundlæggende egenskaber som evnen til at inspirere og motivere, styre og koordinere samt sikre fremdrift og resultater, pointerer Bjarne Rosford Nørgaard, 44 år, uddannet civilingeniør indenfor elektronik og software fra Aalborg Universitet.

Forskellige projekter fordrer forskellige kompetencer, der til tider kan være ganske komplekse.

Enhver projektleder skal helst besidde nogle grundlæggende egenskaber som evnen til at inspirere og motivere, styre og koordinere samt sikre fremdrift og resultater.

Men afhængig af projektets karakter, kan der være brug for projektledere der har nogle specifikke kompetencer, pointerer Bjarne Rosford Nørgaard, 44 år, uddannet civilingeniør indenfor elektronik og software fra Aalborg Universitet.

26BUSEva-Marlene-Hartmann-i.jpg

Bjarne Rosford Nørgaard har beskæftiget sig med projektledelse de seneste knap 13 år hos blandt andre Nokia. Siden januar 2012 har han arbejdet hos Man Diesel og Turbo, hvor han er afdelingsleder og selv projektleder i et team af i alt fem projektledere. Han fungerer som sparingspartner og coach for de øvrige fire. Opgaven er at højne kompetencerne indenfor projektledelse. Det gælder om at få styr på interessenterne – de kan nemlig spolere dit projekt. Få en række tips og værktøjer til den nye såvel som den erfarne projektleder her.

Skåret lidt firkantet til findes der to typer projekter, forklarer han.

Der er det klassiske projekt med sigte på at holde forretningen i gang. Det kan typisk være at forbedre et produkt, omlægge eller opgradere et IT-system, følge op på nye standarder eller ny lovgivning.

”Her skal projektlederen være struktureret og resultatorienteret. Han eller hun skal arbejde med en tidslinje, med klare mål og kunne overholde budgetter. Projektet har en tydeligt defineret start og afslutning, og opgaven er at bringe det fra a til b mest optimalt, ” siger han.

Men et projekt kan også have et større strategisk sigte afledt af en ny overordnet strategi og være af mere transformerende karakter. Det kan være indførelsen af nyt produkt, en større gennemgribende digitalisering, erobringen af nyt marked, måske det hele på engang. Dét kræver en anden type projektleder, der orienterer sig mere i retning af entrepreneurship. Få tre psykologiske principper til at optimere ledelse af innovation her.

”Sådan et projekt indebærer en vision, mere end klare mål. Det vil måske involvere leverandører eller kunder og vil typisk være tværorganisatorisk. Projektlederen skal være visionær, være orienteret mod forandring, kunne overskue mange ting og have stor abstraktionsevne. Man skal være indstillet på at prøve sig frem og kunne skifte kurs undervejs. Slutmålet kan i den type projekter i nogen grad være usikkert,” forklarer han.

nina

Den strategiske projektleder skal sikre, at projektet kontinuerligt understøtter strategien. Derfor skal der konstant evalueres, om forudsætningerne holder, hvad det koster at fortsætte, hvilke fordele versus ulemper kan forventes, og hvilke indtægter der kan forventes. Det kræver konstant opmærksomhed og en tæt kontakt til styregruppen. I dagens arbejdsmarked

er det vigtigere end nogensinde at ledere finder og plejer medarbejdernes talenter. Vi guider dig til talentpleje her.

”Uanset hvilken type projekt, man leder, er tålmodighed og kunsten at bibeholde gejsten meget vigtige egenskaber. Vi har projekter, der strækker sig over flere år. Nogle gange er der ingen fremdrift, hvilket er demotiverende og gør det vanskeligt at bevare fokus. I den situation er det afgørende at kunne hanke op i folk igen. Man skal kunne overbevise om, at det er gode og vigtige mål, som har betydning for helheden, som giver mening og er værd at gå efter, også når det er svært,” påpeger han.

Dertil har alverdens projekter en anden ting tilfælles: Det kan altid gå galt, og de kan blive lukket. Et projekt kan synes i smult vande og alligevel af alskens årsager miste momentum, strande på en sandbanke eller helt kuldsejle. Man er afhængig af mange forskellige forudsætninger, der kan ændre sig, og projektet kan vise sig overflødigt, forklarer Bjarne Rosford Nørgaard blandt andet baseret på egne erfaringer.

”Jeg prøvede det hos Nokia. Jeg deltog som teamleder i et projekt med 30 andre, der kørte på skinner, men alligevel blev projektet lukket fra den ene dag til den anden. Jeg var selv med til at udvikle den projektplan, der viste, at vi var for sent ude og det ikke kunne svare sig. Så jeg gjorde mit arbejde godt, og det var en succesfølelse på den faglige del, men det var lidt af en nedtur for alle,” fortæller han og tilføjer:

”Så må alle involverede trække vejret dybt, drikke en gravøl, og så går det over i løbet af en uge eller to, og der kommer et nyt projekt på banen. ”

6 gode råd til nye og kommende projektledere:

1) Få uddannelse og kurser, så de basale værktøjer er på plads, og få så erfaring med forskellige projekter, så du får ballast til rollen.

2) Undgå at planlægge for hårdt og stramt, vær fleksibel og forberedt på forandring undervejs. Vær indstillet på at du skal kunne trives med en vis usikkerhed.

3) Motiver deltagerne med klare mål og lad dem byde ind med forslag og idéer undervejs, hvilket styrker sammenhold og medejerskab.

4) Brug styregruppen aktivt og få deres støtte. Husk at de leverer medarbejdere og ressourcer til projektet og ofte er ledere med stor magt til at tage de afgørende beslutninger i organisationen. Involver dem tidligt, præsenter de foreløbige resultater tydeligt og giv dem klare valgmuligheder.

5) Inddrag interessenterne så meget som muligt og lyt til dem. Husk at de har viden, holdninger og krav.

6) Gejst smitter.

Artiklen er oprindeligt publiceret på universe.ida.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen