Berlingske Business

Den nye frontkæmper mod »Djøf-bashing«

Henning Thiesen
Direktør for Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen er ny formand for Djøf. Han er tidligere chef for Bagmandspolitiet og har været med til at rejse sager om karteldannelser og selskabstømning. Foto:

Henning Thiesen er ny formand for fagforbundet Djøf. Den tidligere chef for Bagmandspolitiet vil nu arbejde på at forbedre djøf'ernes omdømme.

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Sådan lyder det fra regeringen, og direktør for Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen må siges at være en af dem, som lever op til den målsætning.

Henning Thiesen er 65 år og blev efter en lang karriere, hvor han blandt andet har været chef for Bagmandspolitiet, tidligere i år valgt til formand for juristernes og økonomernes fagforening, Djøf.

I den position skal han kæmpe for at forbedre djøf'ernes omdømme og være den nye frontkæmper mod det, han kalder »djøf-bashing«.

»Det handler om en global, antielitær bølge. I udlandet kalder man det »elite«. I Danmark kalder man det »djøfisering«. Djøf'ere, som passer deres arbejde, bliver pludselig skydeskive for alt, hvad man er vred over. Fra politiske beslutninger, man er uenig i, til globaliseringens konsekvenser,« sagde Henning Thiesen, da han tiltrådte som ny formand for Djøf.

Som formand for Djøf afløste han Lisa Herrold Ferbing, som stoppede efter seks år på posten som formand. Henning Thiesen er bestemt ikke ny i organisationssammenhæng, da han i perioden fra 2012 til 2018 har været formand for Djøfs offentlige chefer.

Sager mod selskabstømmere

Henning Thiesen er uddannet jurist fra Aarhus Universitet. Han har været direktør for Beredskabsstyrelsen siden 2011, men det meste af Henning Thiesens karriere er foregået inden for politiet.

Djøf'ere, som passer deres arbejde, bliver pludselig skydeskive for alt, hvad man er vred over.

Henning Thiesen, formand for Djøf
DEL CITAT

Han var en hyppig gæst i medierne i de seks år, hvor han som statsadvokat var chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet populært kaldet Bagmandspolitiet.

Ifølge et tidligere portræt i Berlingske fik han i jobbet som statsadvokat en høj scoringsprocent, når der blev rejst tiltale mod borgere i selskskabstømmer- og kartelsager. Desuden var han med til at undersøge danske virksomheders deltagelse i Irak-skandalen også kaldet olie for mad-sagen.

Det var sagen om en række virksomheder, der sendte penge under bordet til Saddam Husseins Irak mod at få adgang til ordrer under nødhjælpsprogrammet.

Henning Thiesen optrådte dengang med stor sikkerhed i medierne.

»Det er rigtigt, at det var sager, der nu som dengang havde stor mediebevågenhed. Det, jeg tog med videre, er, at man skal være skarp, når man optræder i medierne, og altid være velforberedt,« siger Henning Thiesen, der efter en lang karriere som chef i det offentlige har en klar ledelsesmæssig opfordring til cheferne i både det private og det offentlige.

»Vi er alt for dårlige i Danmark til at skifte mellem chefstillinger i det offentlige og det private. Offentlige chefer kan lære af private, at tingene skal eksekveres hurtigt,« siger Henning Thiesen.

»Private kan lære af de offentlige chefer, at det er vanskeligt ikke bare at have en bundlinje, men også at have rigtigt mange interessenter, der skal tilgodeses,« siger Henning Thiesen, der erkender, at han ikke selv har taget springet over til det private undervejs i karrieren.

Den nye tillidspost som formand for Djøf passer han, samtidig med at han fortsætter som direktør for Beredskabsstyrelsen. Det har naturligt nok betydet en noget mere tætpakket kalender, og så har det haft den konsekvens, at Henning Thiesen ikke længere har mulighed for at cykle til arbejde.

»Det hænger ganske enkelt ikke sammen tidsmæssigt,« siger Henning Thiesen, der bor i en lejlighed på Strandvejen nord for København sammen med Helle, som han har været gift med i 32 år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen