Berlingske Business

De største udfordringer for den nye direktør

De største udfordringer for den nye direktør - 1
»Det er ikke verdens nemmeste landskab at drive pengepolitik i. Jeg har en fornemmelse af, at vi går på en tynd line, og det skal jeg være forberedt på,« siger Lars Rohde.Foto: Thomas Lekfeldt Foto:

I morgen begynder Lars Rohde på et nyt job. Han sætter sig til rette i Havnegade i København som ny direktør for Danmarks Nationalbank. Læs her, hvad der bliver hans vigtigste opgaver.

Den vigtigste opgave for 58-årige Lars Rohde, som i morgen tiltræder som ny topchef for Danmarks Nationalbank, bliver at genskabe tilliden til den finansielle sektor i Danmark og skabe et mere robust system, så nye og store bankkriser undgås.

Det vurderer lektor ved Københavns Universitet og pengepolitisk ekspert, Peter Erling Nielsen.

Han peger også på, at Lars Rohde skal være med til at implementere de nye love, der er på vej fra udlandet og finde ud af, om eksempelvis kapitalkravene til danske banker skal være mere vidtgående end i resten af EU.

»En del af disse opgaver varetages af Finanstilsynet, men Danmarks Nationalbank er alligevel en vigtig tovholder, når det gælder om at få bygget større tillid og stabilitet op omkring den finansielle sektor herhjemme,« siger Peter Erling Nielsen.

Overordnet er det således opgaven for Danmarks Nationalbank at »sikre stabilitet i det finansielle system«, som der står i loven om Danmarks Nationalbank fra 1936.

Lav og stabil inflation

Det vil sige, at de både skal sørge for at holde inflationen lav og stabil, holde kronen på en fast kurs over for euroen og holde øje med, om banker, realkredit og pensionskasserne klarer sig nogenlunde godt.

»Danmarks Nationalbank sætter nogle overordnede rammer for, hvordan de finansielle institutter kan fungere.

Finanstilsynet holder øje med de enkelte institutioner, men Danmarks Nationalbank har det overordnede ansvar for, at den samlede sektor fungerer,« siger Peter Erling Nielsen.

Han tilføjer, at Lars Rohde har en helt anden profil, end hans tre forgængere i jobbet, Nils Bernstein, Bodil Nyboe Andersen og Erik Hoffmeyer.

»De var mere klassiske makroøkonomer, som på pædagogisk vis kunne fortælle offentlighed og politikere om nødvendigheden af at have en afdæmpet lønudvikling eller føre en stram finanspolitik. Den type er Lars Rohde slet ikke. Han har som tidligere direktør for ATP og Realkredit Danmark sit afsæt i den finansielle sektor. Så man har valgt noget nyt til, men samtidig også noget andet fra. Men Lars Rohde har nok den rette profil i den aktuelle situation,« siger Peter Erling Nielsen.

1At holde kronen fast over for euroen. Forudsætningen for, at det kan ske i længden, er, at dansk økonomi udvikler sig fornuftigt og stabilt og hverken har for høj inflation, for store underskud, for høj arbejdsløshed eller andre dårligdomme. Derfor er det vigtigt, at Lars Rohde advarer tidligt og klart, hvis han ser tegn på, at udviklingen er ved at slå ind på en gal kurs. Til daglig skal Lars Rohde også være med til at beslutte, om renten skal sænkes eller hæves, om der skal købes op på valutamarkedet eller foretages andet for at beskytte kronen.

2At råbe politikerne op. En af de vigtigste opgaver for direktøren for Danmarks Nationalbank er at advare, hvis dansk økonomi er i fare for at løbe af sporet. Det kan også ske, hvis banker og realkredit eksempelvis i perioder låner alt for mange penge ud og der opstår fare for bankkrak eller noget, som ligner. Rohde skal derfor have mod og pondus til at pege på uheldige økonomiske tendenser herhjemme, så både den finansielle sektor og dansk økonomi holder sig i en sund tilstand.

3For tiden er der stor international interesse for den danske krone, som anses for at være en sikker havn i usikre tider. Så her skal Rohde også vise, at han har en fast hånd og kan håndtere det luksusproblem, at Danmark i nogen tid har været et af de steder i verden, hvor renten er lavest og valutareserven størst.

4 At kigge på realkredittens boliglån, så nye prisbobler, eller store op- og nedture på boligmarkedet undgås. Lars Rohde har flere gange anbefalet, at der bør sættes grænser for, hvor stor en del af ens bolig, der kan være belånt med fleks- og rentetilpasningslån. Han har kaldt det »bemærkelsesværdigt«, at to tredjedele af alle boliglån i dag er lån med en variabel rente, og har anbefalet, at man sænker de nuværende lånegrænser for fleks og rentetilpasningslån 60 procent af boligens værdi, hvorefter der må optages fastforrentede lån fra 60 til 80 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen