Berlingske Business

Danske unge: Erhvervsskoler er bedre end deres rygte

Karakterkrav vil koste unge uddannelse
ARKIVFOTO 2013 af elev på elektrikerlinjen på erhvervsskolen Cph West- - se RB 2/12 2013 05.00. Foto:

Ny undersøgelse foretaget for A4 viser, at de unge har den største respekt og forståelse for håndværksfagenes betydning, men vil alligevel selv gå andre veje.

Nu troede man lige, at det var et taber-image, der fik danske unge til i stigende grad at gå en stor bue uden om erhvervsskolerne. Men det er faktisk ikke tilfældet, viser ny undersøgelse foretaget for A4. De unge har den største respekt og forståelse for håndværksfagenes betydning, men vil alligevel selv gå andre veje, skriver Ugebrevet A4.

»Jeg vil gerne være politiker, og det kræver en lang videregående uddannelse.«

Det er en af forklaringerne fra de elever i 9. og 10. klasse, som i en undersøgelse foretaget af Epinion for Ugebrevet A4 fortæller, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på efter sommerferien, og hvorfor de har søgt, som de har.

Henrik Bach Mortensen

Politiker-spiren har valgt gymnasiet. Og rekordmange har gjort som ham. I år søger hele 73,9 procent af de unge, der forlader 9. eller 10. klasse, gymnasiet. Det er flere end året før, hvor 73 procent gik gymnasievejen.

Samtidig er andelen, der søger en erhvervsuddannelse, faldet fra 19,6 procent i 2014 til 18,5 procent i år, fremgår det af tal, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i begyndelsen af denne uge.

Men nøjagtig hvorfor håndværksfagene er så upopulære, at de unge i stigende grad går en stor bue uden om dem, giver undersøgelsen ikke noget klart svar på. Faktisk afliver de unges svar en del af de teorier, som, man troede, kunne forklare unges manglende interesse for de praktiske uddannelser.

For eksempel er det langt de færreste unge, der tillægger erhvervsuddannelserne det taber-image, som politikerne har haft et billede af, og som fik dem til at gennemføre den erhvervsskolereform, der træder i kraft efter sommerferien.

Under ti procent af dem, der søger gymnasiet, siger ja til, at de forbinder erhvervsskoler med »tabere«. Og det finder Peter Koudahl, der forsker i erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol, bemærkelsesværdigt.

»Hele diskussionen om erhvervsuddannelsernes image hviler på en formodning, men er ikke desto noget, man har handlet meget på. Det er der intet belæg for, viser denne undersøgelse, hvor stort set ingen forbinder skolerne med svage unge,« siger han til Ugebrevet A4.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen