Berlingske Business
17:06Børsen er lukket: Pandora-aktien fik stor succes efter shorting-presset blev mindsket

Dansk IKEA-topchef: »Du begynder i kassen, og så giver du den en skalle«

26BUSPix-Hj-rnekontoret-102.jpg
Overskrift
Dennis Balslev, topchef i IKEA, kommer ikke til at følge sin »baby« – den kommende afdeling på Kalvebod Brygge – til dørs. Foto: Linda Kastrup.
 
 

Dennis Balslev er i sin 38 år lange IKEA-karriere gået fra at være elev til øverste chef med ansvar for virksomhedens mest innovative projekt til dato. Det og meget mere fortæller han om i den nyeste podcast-serie »Hjørnekontoret« fra Berlingske Business.

Dennis Balslev er en mand med IKEA på rygraden. For flere end 30 år siden fik han foden inden for detailgigantens dør, og han har ikke forladt de trygge rammer siden. Men det var tilfældigheder og ikke en målrettet jagt efter direktørstolen, der fik den nu 56-årige topchef til at vælge en karriere inden for saml-selv-møblernes mekka. Som mange andre unge og ny­uddannede var han i tvivl om, hvad hans uddannelse fra handelsskolen skulle bruges til.

»Min mor fandt en annonce fra IKEA, hvor de beskrev deres internationale job, og IKEA havde jo også computere, som dengang var ret vildt. Uden helt at vide hvad det gik ud på, tog jeg ud og talte med dem, og jeg fik spørgsmålet: »Kunne du tænke dig at være sælger eller kontormand?« Jeg svarede sælger, for jeg kan godt lide at være sammen med mennesker,« fortæller han i Berlingske Business’ nye podcast »Hjørnekontoret«, hvor Danmarks topchefer fortæller om deres vej til direktørjobbet, og hvad det kræver undervejs.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

 

Resten er, som man siger, historie. Dennis Balslev, der begyndte sin karriere på salgs­gulvet i 1979, er siden rykket rundt iqe den store organisation – både i Danmark og internationalt. I 14 år boede han med sin familie i Holland, hvor han var ansvarlig for IKEAs franchise­koncept, indtil jobbet som direktør lokkede ham tilbage til hjemlandet for godt fem år siden.

»Jeg får tit spørgsmålet: »Hvordan kommer man ind på ledelsesniveau i IKEA?« Svaret er, at det gør man ikke. Du begynder i kassen, som weekendassistance eller noget andet, og så giver du den en skalle,« lyder det fra Dennis Balslev.

18BUS20170917-133444-4-1400.jpg

Artiklen fortsætter under billedet
Dennis Balslev
IKEAs kontor i Taastrup er naturligvis indrettet med virksomhedens egne møbler. Foto : Linda Kastrup

Det er altså ikke hvem som helst udefra, der kan få sig et hjørnekontor hos IKEA. Faktisk kan man slet ikke få et hjørnekontor, da alle medarbejderne sidder i et åbent kontorlandskab. Det gælder også topchefen, der ser det som en del af godt lederskab. Alle medarbejdere er lige vigtige og skal have de samme forhold og muligheder.

»Det er vigtigt, at det ikke er en ledelse, hvor toppen styrer. Hierarkiet er meget lille hos IKEA, og alle skal føle et ansvar for virksomheden,« forklarer han.

Frie tøjler fra topledelsen

Siden 2013 har Dennis Balslev siddet på posten som adm. direktør for IKEA Danmark. Han kender virksomheden ind og ud, men de seneste par år har han fået lov til at prøve kræfter med noget, der skiller sig helt ud fra den svenske møbelkædes koncept.

USA IKEA RECALL

I dag ligger alle IKEAs varehuse verden over nemlig i udkanten af byerne og kræver en køre­tur på motorvejen, inden man kan få fat i IKEAs­ berømte kødboller. Men om få år vil det kun være en kort tur på cyklen for københavnerne, når der i 2020 åbner et nyt varehus midt på Kalvebod Brygge. Et varehus, som topledelsen i IKEA Group har givet Dennis Balslev frie tøjler til at udvikle. IKEAs tidligere koncernchef Peter Agnefjäll har endda udtalt, at han betragter projektet som et forbillede for IKEAs internationale udvikling. Men det kan ikke få den jordnære topchef fra Danmark til at ryste på hånden.

»Det, vi leverer, er udelukkende vores ansvar. Også hvis det er skidt. Men jeg er slet ikke­ nervøs. Jeg ved, at det her bliver en kæmpe succes. Det vil være banebrydende for IKEA at gå ind i flere storbyer rundt omkring i verden,« lyder det fra Dennis Balslev.

Det nye varehus, der bliver landets næststørste, skal rumme 37.000 kvadratmeter og gør det blandt andet muligt at cykle hen over varehusets tag.

Artiklen fortsætter under billedet
Dennis Balslev
Dennis Balslev, direktør for IKEA, i virksomhedens åbne kontorlandskabet. Foto : Linda Kastrup

26BUSPodcast-101056.jpg

Dennis Balslevs afsked med IKEA er bestemt ikke en del af fremtidsplanerne. I stedet får han i det nye år igen lov til at udfordre sig selv, når han 1. januar 2018 fratræder rollen som topchef i Danmark for at blive øverste chef for IKEAs største marked, Tyskland. Der venter ham en kæde med 53 varehuse mod de fem herhjemme. Men det er med blandede følelser, at Dennis Balslev forlader den danske del af det svenske imperium, inden det nye varehus på Kalve­bod Brygge står klar.

»Dengang jeg sagde ja til jobbet i Tyskland, tænkte jeg samtidig: »Pokkers! Så får jeg ikke lov til at være med til den sidste del.« Mit team og jeg har gjort et kæmpe benarbejde de seneste år for at få det her hus godkendt, og det er en lille baby for mig, hvis jeg skal være ærlig. Jeg ville gerne have stået som ansvarlig og klippe snoren,« siger han.

Under Dennis Balslev er IKEA Danmarks omsætning vokset fra 3,3 mia. kroner i 2013 til over 4,0 mia. kroner i det senest afsluttede regnskabsår.

Christiane Schaumburg Müller

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen