Berlingske Business

Christian Stadil: »Jeg har dyrket kampsport i 30 år og er vant til at få nogle på lampen«

30BUSChr--Stadil-i-hj-rneko.jpg
»Det har klædt mig, at der er kommet lidt ro på.« Thornico-ejer Christian Stadil bruger i dag mere tid på struktur og administration end for 10-15 år siden. Foto: Thomas Lekfeldt

I Business-podcasten »Hjørnekontoret« fortæller Thornico-topchef og investor Christian Stadil blandt andet om det at drive forretning sammen med sin far – og giver svaret på, om »karma-filosofien« egentlig er alle mediestormene værd.

Hvor mange topledere lever efter devisen, at »den, der lever skjult, lever godt«, er Christian Stadil et eksempel på det modsatte. Siden Thornico i slutningen af 1990erne købte det kriseramte sportsmærke Hummel, har han været fast inventar i medierne, og brandets turnaround og succes er i den grad blevet koblet sammen med hans image.

»Jeg har ikke siddet og skitseret en strategi, men det skabte mening at promovere vores budskaber og brands ved brug af min person. Og så er det blevet ved med at være sådan,« lyder det fra Christian Stadil – som selv siger, han har været her, der og alle vegne, men er faldet lidt til ro med alderen. Og at det har gjort ham til en bedre direktør.

»Havde man spurgt folk for 10-15 år siden, tror jeg, mange ville have sagt, at jeg havde en masse ideer, power og passion, men også meget lidt struktur og administration. Det har klædt mig, at der er kommet lidt ro på,« siger han blandt andet i Hjørnekontoret:

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Christian Stadil, CEO i konglomeratet Thornico, svarer i »Hjørnekontoret« på, om »karma-filosofien« egentlig er alle mediestormene værd. Foto : Thomas Lekfeldt

Sammen med sin far, Thor Stadil, driver han koncernen, der ifølge Christian ser ud til at få sit bedste år nogensinde. At de har kunnet drive forretning sammen alle årene og bevare deres tætte forhold, er gjort muligt ved at dele forretningsområderne mellem dem og aldrig sidde på kontor sammen. I stedet laver far og søn »ekstremt meget sammen« ved siden af arbejdet.

»Vi har ligget i basecamp i 6.000 meters højde i Andesbjergene, hvor jeg havde hypotermi, og vi lynede vores soveposer sammen, og Thor madede mig og gav mig vand fra den kop, vi også pissede i,« fortæller han.

Morten Albæk

Stadil har i utallige interview gennem årene fortalt om sin ledelsesfilosofi, »Company Karma«, hvor virksomheder ikke bare skal være gode for kunder og ejere, men også for verden. »CSR version 3.0«, som han også kalder det.

Men når man prædiker om karma-projekter og samtidig driver en koncern med 120 driftsselskaber, må man stå på mål for kritik.

Artiklen fortsætter under billedet
BM
»Jeg er, som jeg er, og jeg tager mig selv med på arbejde,« lyder det fra Christian Stadil, ejer af og CEO i konglomeratet Thornico. Foto : Thomas Lekfeldt

»Jeg har da tit haft lyst til at sige: »Nu dropper vi det der karma, er det overhovedet det værd?« Men så længe vi tror på det, vi laver, og hele tiden bliver bedre til det, så bliver vi sgu ved. En dårlig pressehistorie skal ikke være det, der stopper det,« lyder det fra Stadil, der af flere medier er blevet døbt karma-cowboyen.

Hummel fik en del dårlig presse, da de trak sig ud af en femårig sponsoraftale, de var indgået i med Tibets lille fodboldlandshold, og Thornico endte på landets forsider, da det kom frem, at virksomhedens skibe sejlede med våbenkomponenter.

Dér gik det op for Stadil, at han nok havde kommunikeret sig selv lidt for hellig i medierne.

»Hvis folk tror, vi giver alt vores overskud væk til filantropi, at alle i virksomheden sidder og mediterer dagen lang, og at vi er meget hellige, så kan jeg godt forstå, at kontrasten er larmende. Jeg bruger 99 procent af min tid på at kigge i regnskaber eller sidde til bestyrelsesmøder, og det billede skulle jeg måske have nuanceret tidligere.«

Artiklen fortsætter under billedet
BM
Christian Stadil indrømmer, at han tidligere har kommunikeret sig selv lidt for hellig i medierne. Foto : Thomas Lekfeldt

Stadil fik endnu en tur i mediemøllen efter en dramatisk fyring af Hummel-direktør Søren Schriver tidligere i år.

Der blev ikke sparet på følelserne, og sagen fik stor mediedækning, fordi den type sager normalt holdes bag lukkede døre. Stadils håndtering blev både kaldt for »uprofessionel« og »kluntet«, og Thornico-topchefen har efterfølgende tænkt flere tanker om, hvad han kunne have gjort anderledes – måske skulle han slet ikke have udtalt sig.

Hummel

»Men jeg er, som jeg er, og jeg tager mig selv med på arbejde. Det, der måske kom forkert ud, var, at jeg var ekstremt skuffet, og det kom ud som vrede. Og når man ser folk, der viser tænder, går sympatien væk, også selv om man synes, de har sagen på deres side. Sådan har jeg det da også selv,« fortæller Christian Stadil – og understreger samtidig, at Hummel med den nye direktør, Allan Vad Nielsen, er kommet videre:

»Forhåbentlig kommer der ikke sådan en sag her igen, men der vil sikkert være andre op- og nedture. Det er jo en del af det at drive forretning. Der er ikke nogen, der er perfekt. Når man stikker hovedet frem, får man nogle slag. Så er det godt, jeg har dyrket kampsport i 30 år og er vant til at få nogle på lampen.«

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen