Berlingske Business
15:34Amerikanske markeder åbner med små plusser

Chefer svigter karriereplaner

11BUSJesperKlitgaardjkl (3).jpg
»Det er vigtigt, at du føler, at du har noget ansvar, og at det, du arbejder med, er spændende," siger Jesper Klitgaard, der er manager i Netcompany. PR-foto

Stadig flere danskere har sat deres arbejdsliv på skinner med karriereplaner, men rigtig mange medarbejdere taler ikke om deres fremtid med deres chef. Det kan give bagslag for virksomheden, lyder det fra eksperter.

Danske virksomheder er ikke gode til at hjælpe deres medarbejdere på vej med karrieren. Stadig flere medarbejdere har en plan for deres karriere, men det er de færreste, som taler med chefen om den.

Det viser en helt ny undersøgelse, som konsulenthuset Hartmanns har udarbejdet. I undersøgelsen er 663 medarbejdere i danske virksomheder blevet stillet en række spørgsmål om deres fremtidige karriere. Hele 57 procent svarer, at de har sat deres fremtid på arbejdsmarkedet på skinner. Men 51 procent siger, at deres leder ikke er god til at drøfte karriereveje med, og hele 23 procent oplyser, at de aldrig diskuterer karriere med deres chef.

Tallene bekræftes delvist af fagforeningen DJØF, der sammen med Hartmanns mener, at virksomhederne tænker alt for kortsigtet, når de ikke sørger for at give medarbejderne en bedre vejledning for deres nuværende og fremtidige job.

Administrerende direktør i Hartmanns Anne-Mette Ravn fremhæver, at spørgsmålet om karriere i dag er langt mere komplekst end for ti år siden. Tidligere drejede det sig kun om den enkeltes præstationer i virksomheden og vedkommendes vej op ad i hierarkiet. I dag handler det i lige så høj grad om specialisering, efteruddannelse, og måske om den enkelte vil nedtrappe karrieren lidt i et tidsrum.

Derfor er det helt afgørende, at der er tillid mellem medarbejderen og chefen.

»En moderne leder i dag skal ikke kun være arbejdsgiver. Vedkommende skal kunne påtage sig flere roller og have flere kasketter på. Det handler også om at være coach og vejleder og mentor. Lederen skal være en analyserende og katalyserende faktor, for at medarbejderen kan nå sine mål,« siger Anne-Matte Ravn.

Stinebosse

»Det er vigtigt at huske på som leder, når man skal indgå i de her karrieremæssige dialoger. Nogle chefer er bange for at gå ind i diskussioner om medarbejderenes karriere på længere sigt, fordi de ikke har magten til at hjælpe medarbejderen videre. Det involverer andre afdelinger og andre ledere. Men her skal chefen tage mentorkasketten på og tale med medarbejderen ud fra den vinkel,« siger Anne-Mette Ravn, der understreger, at en tæt kontakt mellem leder og medarbejder om karriereplanerne er vigtig, uanset om der er tale om et slagteri på Bornholm eller en moderne konsulentvirksomhed.

Det er ikke rentabelt

I undersøgelsen fra Hartmanns kan man se, at manglende fokus på medarbejdernes ve og vel har stor betydning for, hvor loyale de er over for virksomheden. Lige over 54 pct. af de spurgte svarer, at hvis de skal skifte job inden for det næste år, skal det være til en ny virksomhed og ikke inden for den virksomhed, hvor de er ansat i dag.

Omkring fire ud af ti regner med, at de skifter arbejde i løbet af det næste år, og syv ud af ti kan sagtens forestille sig at skifte karrierespor i løbet af arbejdslivet til en helt anden profession.

Chefkonsulent i DJØF Frederik Iuel er ikke overrasket over tallene fra Hartmanns. Han mener, at mange arbejdsgiveres ageren i den sammenhæng i sidste ende ikke er rentabel for virksomheden.

FRANCE-RESTAURANTS-BUSINESS-MCDONALDS

»Kompetenceudvikling betyder meget for os. Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der siger, at de vil videre, fordi de ikke føler, at de udvikler sig. For den enkelte er det ikke kun et spørgsmål om at få noget efteruddannelse og nogle kurser. Mindst lige så vigtigt er de opgaver, man får i jobbet, og de relationer og ansvar, man har og får tildelt,« siger Frederik Iuel.

»Hvis der ikke bliver taget hånd om folks karriereudvikling, begynder de at se andre veje. Og hvis rygtet spredes, at i den virksomhed har man ikke fokus på medarbejderens karriere, kan det også vise sig i færre ansøgere til nye job. På den måde bliver det en udfordring for virksomheden rent resultatmæssigt,« siger Frederik Iuel.

Dyrker unge talenter

Netcompany er en IT-virksomhed med 500 ansatte, som leverer IT-løsninger til store danske virksomheder. Selskabet har en målsætning om primært at ansætte nyuddannede kandidater. Selskabet har sat udviklingen af hver enkelt medarbejder i system.

Jesper Klitgaard har titel af manager, og han blev ansat i virksomheden for otte år siden. I dag er han mellemleder med ansvar for forskellige projekter og derigennem en række medarbejdere. Hos Netcompany er det sat i system, at hver enkelt medarbejder hver sjette måned får en evaluering af, hvordan det er gået. Ligeledes er der tilknyttet en mentor, som medarbejderen holder møde med minimum tre gange om året.

Vibeke Skytte_PIX12345

Medarbejderne arbejder hele tiden med projekter og får langsomt tildelt mere og mere ansvar.

»Det er vigtigt, at du føler, at du har noget ansvar, og at det, du arbejder med, er spændende. Du har en selvstændighed og gør ikke dit arbejde, fordi chefen siger, at du skal. Hvis man får mere ansvar, kan man blive dygtigere på kort tid. I den første del af karrieren følger man en række obligatoriske kurser. Senere er det op til den enkelte selv at finde ud af, hvad vedkommende godt kunne tænke sig, hvilket ledelsen støtter,« siger Jesper Klitgaard og understreger, at feedback i høj grad er afgørende. Hvis man ikke får at vide, hvor det går godt, og hvor det går dårligt, er det svært at udvikle sig, påpeger Jesper Klitgaard.

Han er selv begyndt på at læse HD for at udbygge sin karriere i forhold til økonomi og ledelse.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen