Berlingske Business

Chefer føler sig mobbet

Voksenmobning2_Business
Otte procent af DJØFere med ledertitel har oplevet mobning i løbet af det seneste år. Foto:

Otte procent af fagforbundet DJØFs medlemmer med lederstillinger oplever mobning, både fra overordnede og underordnede.

Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Ifølge en rundspørge blandt 1.700 DJØF-medlemmer siger 11 procent, at de bliver mobbet.

Det er dog ikke et fænomen, der er forbeholdt menige medarbejdere. Otte procent af DJØFerne med ledertitel siger ifølge undersøgelsen, at de har oplevet mobning i løbet af det seneste år.

Ledelseskonsulent Jacob Vase fra DJØF er ikke overrasket over resultatet. Til Djøfbladet fortæller han, at han ofte taler med chefer, der føler sig udsat fra chikane. Men det er ikke noget, de er glade for at indrømme, understreger han.

- Det er blevet meget mere stuerent at tale om mobning. Bare ikke når det er chefen, der bliver mobbet. Mange ledere lider af et John Wayne-syndrom, og hvad sker der lige med ens selvbillede, hvis man som leder føler sig mobbet, spørger Jacob Vase.

Det er især mellemlederne, der udsættes for drillerier, chikane og mobning, fortæller ledelseskonsulenten, der bakkes op af psykolog Annie Høgh, som forsker i rehabilitering af mobningsramte og forebyggelse af mobning på Københavns Universitet.

- De er jo ofte klemt som lus mellem to negle. Og i krisesituationer kan de autoritære ledelsesformer blive skærpet. Hvis det sker oppefra, kan det godt opleves som mobning. Det kan også være en gruppe underordnede, der rotter sig sammen om en leder, de ikke bryder sig om - måske netop fordi, lederen er budbringer af nogle mindre positive budskaber og en ændret ledelsesform, siger Annie Høgh til Djøfbladet.

Mobning er ubehageligt, uanset hvem det rammer, men ifølge ledelseskonsulent Jacob Vase har mobning af chefer den ekstra dimension, at de ofte sidder alene med problemet, fordi de er flove.

- Der er noget ensomt i ledelseshvervet. 95 procent af den slags problemer bliver kun vendt med manden eller konen derhjemme. Som leder ønsker du ikke at stå svagt hverken i forhold til dine underordnede eller dine overordnede, og i forhold til dine lederkolleger kommer der et konkurrenceelement ind, siger Jacob Vase til Djøfbladet.

Mens otte procent af cheferne oplever mobning, gælder det samme ifølge DJØF-undersøgelsen for 13 procent af de menige medarbejdere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen