Berlingske Business

Chefen er 3’er eller 8’er

Flere virksomheder interesserer sig for at få værktøj til at blive klogere på, hvordan kolleger og chefer tænker. Enneagrammet bliver brugt til at hyre, udvikle og forfremme medarbejderne - og spotte ledertyperne.

Er du en 3er eller en 8er? Så er du sikkert chef. Ifølge Helene Kongsbach Makani, underviser og medejer af Makani Academy, der holder aftenforedrag om personlighedsværktøjet, Enneagrammet, på Berlingske Media 24. august, tænker de to personligheder, der gemmer sig bag tallene, fremad, arbejder målrettet og er i det hele taget nogle dynamiske typer.

Operachef på Det Kgl. Teater, Kasper Bech Holten er eksempelvis en treer, også kaldet udretteren.

»En type tre er typen, der holder af at afslutte projekter. En, der elsker at synliggøre det ved at sætte flueben, når han har løst en opgave,« siger Dorthe Khiljee, der er konsulent i kursus og konsulentvirksomheden Think About It, der afholder Enneagramkurser.

Cirkel med ni punkter
Et blik på enneagrammet minder ved første øjekast om horoskoper. For bare fem år siden havde HR-afdelinger formentlig troet, at der var noget kultisk og højtflyvende over det. Men der er penge i personlighedsindustrien.

Alene i 2005 i USA blev der omsat for 400 millioner dollar om året. Og industrien vokser, lyder det fra de tre eksperter, Business har talt med. Dorthe Khiljee mærker stigningen ved, at 35.000 har testet sin persontype på virksomhedens site på nettet inden for de sidste fem år med en vækst på 13 procent alene i 1. halvår i 2009. Danske virksomheder, der bruger enneagram er ifølge hende, KMD, Danica Pension, Novo Nordisk og Microsoft m.fl.

Stærke og svage sider
Ifølge Helene Kongsbach Makani hjælper Enneagrammet til at forstå andres stærke og svage sider - og ikke mindst hvorfor vi handler som vi gør i stressede situationer.

Pointen er ifølge Dorthe Khiljee, at de forskellige personlighedstyper motivers af noget forskelligt. For 1’erne er det f.eks. vigtigt, at der er orden i sagerne, for 5’eren, at man ved mest muligt, og for 7’eren, at have frihed til hele tiden at få vilde, spontane ideer.

»Det kræver noget helt forskelligt af den samme chef at motivere de tre typer medarbejdere,« siger hun.

Ifølge Dorthe Khiljee er det tankevækkende, at vi her i Danmark ser en overrepræsentation af chefer blandt de offensive typer som er tre, syv eller otte. »De typer kan virke dominerende og egenrådige, men det er vigtigt at forstå, at der ikke bare er én men ni forskellige måder at få medarbejderne til at føle sig motiveret og værdsat på,« siger hun.

Katerina Pitzner, der er erhvervscoach i konsulentvirksomheden Mindnavigator, tilføjer, at værktøjet kan bruges til at identificere sine egne og andres handlinger og tanker.

Fordelen for en chef i at kende til værktøjet er, at denne lærer sine medarbejders personligheder at kende gennem Enneagrammet. Derved bliver det lettere at motivere, støtte og coache dem, fordi chefen ved, hvordan de reagerer, når de bliver talt til på bestemte måder.

»Hvor nogle skal have direkte svar, vil andre gerne have tingene pakket ind. Det afhænger af ens personlighed,« siger Katerina Pizner.

Dorthe Khiljee tilføjer, at netop derfor kan Enneagrammet med fordel bruges til at få teams til at arbejde sammen.

»Det lyder enkelt, men ofte opstår der problemer mellem specialister og projektlederne fordi de hver især »glemmer« at respektere at andre ser verden på en anden måde - og det er mere ødelæggende for samarbejdet end de faglige barrierer.«

Kursus: Styrk dine stærkeste sider med Enneagrammet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen