Berlingske Business

CBS-rektor til bankerne: I må til lommerne

02BUSPer-Holten-Andersen2.jpg
Rektoren på Copenhagen Business School, Per Holten-Andersen, har brug for flere penge for at kunne optage flere af de studerende, der ønsker en business-uddannelse. Foto: Mads Nissen

Bankerne er storaftagere af kandidater fra Copenhagen Business School. Derfor er det påfaldende, at de ikke bidrager med flere penge til forskningen på universitetet, mener rektor Per Holten-Andersen. Danske Bank og Nordea fremhæver, at de samarbejder med CBS på flere måder.

Bankerne er storaftagere af kandidater fra Copenhagen Business School, CBS, men den finansielle sektor holder alt for meget på pengene, når det gælder om at give midler til forskningen på landets største business-universitet.

Det står i skærende kontrast til, hvor mange penge virksomheder fra andre brancher giver til forskningen på nogle af de andre store universiteter. Sådan lyder det fra rektor på CBS Per Holten-Andersen.

Per Holten-Andersen

CBS har mere præcist skaffet lidt over 100 millioner kroner om året fra såkaldt eksterne kilder til at hjælpe med at finansiere den forskning, der foregår på universitetet. Som et led i CBS’ udviklingskontrakt med regeringen skal finansieringen udefra op på 129 millioner kroner om året i 2017.

»Man kan spørge, hvorfor CBS ikke har nemmere ved at rejse flere eksterne midler. I den sammenhæng er det påfaldende, at den finansielle sektor er tilbageholdende med at give donationer til forskning, når vi leverer så mange kandidater, som vi gør, til lige netop den sektor,« siger Per Holten-Andersen, der erkender, at forskningen på eksempelvis Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er meget dyrere med blandt andet laboratorieforsøg. Derfor er det naturligt, at DTU får mange flere penge udefra.

BM

Sidste år fik DTU lige over 1,9 milliarder kroner ifølge tal fra Danske Universiteter, mens Københavns Universitet skaffede næsten 2,6 milliarder kroner fra eksterne kilder.

»Erhvervsrettet forskning kan også koste mange penge. Vi har store udgifter til indkøb af data, der kan koste flere millioner kroner. Men det er korrekt, at vores forskning ikke kan patenteres, og det giver en ulempe med finansieringen udefra. Omvendt vil 40 millioner kroner til 50 millioner kroner fra den finansielle sektor ekstra om året gøre en kæmpe­forskel,« siger Per Holten-Andersen.

Universiteternes eksterne midler dækker over mere end penge fra virksomheder og fonde.

Det kan ligeledes dreje sig om blandt andet EU-midler og danske offentlige kilder. Berlingske Business har bedt landets to største pengeinstitutter Danske Bank og Nordea Bank om at kommentere kritikken. De svarer begge via e-mail, at de allerede samarbejder med CBS på flere måder, men på andre måder end det som Per Holten-Andersen lægger op til.

30BUSCBS.jpg

Danske Bank oplyser blandt andet, at man har været med til at give penge til et fireårigt forskningsprojekt om den finansielle sektor, men giver ikke penge til grundforskningen.

Derudover er der Danske Banks Fond og Nordea Fonden, der støtter almennyttige formål. I den sammenhæng kan der også være midler til studieaktiviteter.

Danske Banks Fond oplyser, at det på længere sigt kan være, at den vil give flere penge direkte til forskning.

tue

På DTU, hvor man i dag er langt bedre til at skaffe midler fra eksterne kilder, afviser rektor Anders Bjarklev Dam­gaard, at man – som CBS-rektor Per Holten-Andersen ellers argumenterer med – har en særlig adgang til eksterne midler i milliardklassen på grund af muligheden for at optage værdi­fulde patenter.

»Grunden til, at vi får så meget, er, at vi foretager forskning i verdensklasse. Det betyder også, at vores forskere bruger en stor del af deres tid på at søge midler internationalt. Det er en topprioritet for vores forskere. Vi udarbejder rigtigt mange ansøgninger for at kunne opretholde den høje andel af eksterne midler,« siger Anders Bjarklev Damgaard.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen