Berlingske Business

Borgere på langvarig forsørgelse skal udløse straf

Jobcenter i Farvergade 10 tæt på Københavns Rådhus
ARKIVFOTO. Foto:

Regeringen vil omlægge kommunernes refusion, så de mister penge, jo længere tid deres borgere er på overførselsindkomst.

Udover at regeringen med sin kontanthjælpsreform vil have flere unge væk fra offentlig forsøgelse, tyder meget på, at den også vil begynde at straffe kommunerne økonomisk, hvis de lader deres borgere være på offentlig forsørgelse i årevis.

Indtil nu har kommunerne fået refusion fra staten alt efter, hvilken type forsørgelse de ledige borgere har været på, og hvilken form for aktivering de har været i. Her har især virksomhedspraktik udløst højere refusion. Nu vil regeringen med stor sandsynlighed til at beregne kommunernes refusion ud fra, hvor længe deres borgere sammenlagt har været på offentlig forsørgelse. Jo længere tid, desto lavere refusion modtager kommunerne fra staten.

Flere står ikke til rådighed

Én af årsagerne er, at der de seneste to år er sket en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som bliver placeret i den såkaldte matchgruppe 3. Her har kommunerne ikke noget økonomisk incitament til at få dem i aktivering, fordi kontanthjælpsmodtagerne i den gruppe er så svage, at de er helt fritaget fra aktivering.

Samtidig har det vist sig, at det i nogle tilfælde har været mere attraktivt for kommunerne at sende en sygedagpengemodtager på førtidspension i stedet for aktivering. Oveni kommer så det faktum, at næsten hver fjerde kontanthjælpsmodtager – 35.000 personer – har modtaget ydelsen uafbrudt i over tre år. Derfor er regeringen, arbejdsgivere og kommuner enige om, at modellen skal reformeres, så kommunerne har større incitament til at lade ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunernes Landsforening (KL) er da som udgangspunktet også glad for, at hele refusionssystemet nu bliver lavet om. Kommunerne vil nemlig gerne belønnes for deres resultater – altså hvor mange de får i arbejde – i stedet for at blive belønnet efter processen.

Eneste bekymring er, at kommuner uden for de store byer med mange på langvarig forsørgelse bliver straffet for hårdt.

»Ideen med reformen er god. Men vi mangler at se, hvad regeringen vil stille op med de kommuner, som har mange borgere på overførselsindkomst, og som kan tabe mange penge på det,« siger udgiftspolitisk chef i KL, Ole Cordsen.

Også Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig over de foreløbige tanker i den endnu ikke færdige reform.

»Det er på høje tid, at kommunerne får et klart incitament til at få ledige i beskæftigelse. Vi så gerne, at man gik endnu videre i forhold til at give kommunerne et klart incitament. Vi ved jo, at en lang periode på sygedagpenge og kontanthjælp er de største fødekæder ind til et liv på førtidspension,« siger underdirektør Erik Simonsen fra DA.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen