Berlingske Business

Bløde habitter er forårets tendens

07BUSbloed-jakke.jpg
Vat er røget ud, og foret er blevet minimeret i mange af forårets jakker. Men de »bløde« konstruktioner kræver faktisk større håndværksmæssig kunnen i forhold til at konstruere jakkerne. Arkivfoto: Betina Garcia

Bløde skuldre er et gennemgående tema i foråret. Designerne vil også gerne have os til at springe ud i et dobbeltradet jakkesæt.

Designerne og modeskaberne kæmper en hård kamp for at få danske mænd til at bruge flere farver og i det hele taget turde lidt mere.

Dette forår er ingen undtagelse. En tur rundt i butikkerne viser, at de store mærker igen i dette forår satser på dobbeltradet, og vesten til habitten står også som et must til dem, der tør. Men det er der ikke så mange danske mænd, der frivilligt hopper i.

»Farverne og de dobbeltradede habitter hænger forrest i forretningen, men de fleste bliver hængende på bøjlerne, for over 50 procent af vores salg ligger stadig på de klassiske farver i nuancerne blå, grå og sort,« forklarer Hans Peder Lange fra Troelstrup.

Virksomheden er blandt Danmarks største og sælger habitter fra mange forskellige producenter – fra mellemklassen over deres eget mærke til de dyre italienske modeller fra Canali.

Hovedparten af salget ligger i jakke­sættenes mellemklasse, som er dér, hvor de fleste vælger tøj til businessbrug.

07bus_TIGER MEN ANNONCE 15..jpg

Vattet forsvinder fra skuldrene

»Tendensen dette forår er, at mange producenter har modeller med en såkaldt »unconstructed« konstruktion, hvor jakken stort set er uden for og »vat« i skuldrene. Det giver en meget behagelig jakke, der vel at mærke sidder godt og er præsentabel, samtidig med at man føler sig veltilpas, fordi der ikke er så meget, der kan stramme,« vurderer han.

Udviklingen af jakker uden ret meget for har været massiv de seneste år, og producenterne har forfinet teknikkerne, så jakkerne har så tilpas meget styrke i konstruktionen, at de ikke kommer til at sidde så slasket, at de ikke kan bruges i de fleste forskellige arbejdsmæssige sammenhænge.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at jakker med næsten intet for og meget lidt til at bære konstruktionen er billigere en traditionelle konstruktioner, hvor der er godt med »vat« i skuldrene, men det er lige omvendt.

»Bløde konstruktioner stiller større krav til den håndværksmæssige kunnen. En sådan jakke tager længere tid at producere og består af flere arbejdsgange. Desuden betyder det manglende for, at afslutningerne og finish skal være pænere, når der ikke er et for til at skjule syningerne,« siger Hans Peder Lange.

07bus_Søren Skifter,slips.jpg

Tendensen inde for metervarer dette forår er de klassiske kvaliteter i ren hør, og vælger man en luksushabit i hør, er der ofte tilsat lidt silke, hvilket øget komforten, men også sparker godt til prisen. En del mærker har også habitter og løse jakker i bomuld til sommerbrug i lette kvaliteter.

Generelt er tendensen, at slipset er massivt på vej tilbage i modebilledet, men de lidt blødere habitter bliver også ofte kombineret med et farverigt tørklæde og/eller en klud i brystlommen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen